Mere end 250 forskere har brugt otte år på at finde ud af, hvad der sker, når verdenshavene opsuger CO2. En opsummering af deres vigtigste resultater præsenteres ved næste måneds klimakonference COP23, skriver BBC.
Forskernes konklusion er klar: Forsuringen af havene går især udover spæde havorganismer.
Et af de mest håndgribelige resultater i den nye rapport kom frem i august: Forsuringen kan betyde, at torskeynglen falder til en fjerdedel af det nuværende antal og helt ned til en 12-del.
Resultatet er offentliggjort af BIOACID, et forskningsprojekt i flere lande, som ledes fra Tyskland.
Dansk forsker: Vigtige resultater
Ifølge Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, er det ikke noget, vi kan ignorere.
- Det er meget vigtige resultater. Gruppen i Kiel er verdensførende indenfor forskning i havets forsuring, siger hun.
Når CO2 opsuges af verdenshavene, danner det kulsyre, som sænker vandets såkaldte pH-værdi. Og det bliver altså støt mere syrligt - selvom det stadig er basisk.
- Surhedsgrad måles i pH-enheder. Det lyder ikke af meget, når man taler om et muligt pH fald på ca. 0,4 enheder inden 2100, men det svarer til en stigning i surhed på ca. 125 procent, forklarer Katherine Richardson.
Fødenettet påvirkes
I rapporten konkluderer forskerne også, at nogle organismer måske har fordele ved pH-ændringen. Men alligevel påvirkes de generelt negativt, fordi fødenettet - et netværk af fødekæder i havet - også bliver berørt.
- Forsuringen påvirker havlivet på tværs af alle grupper, men på forskellige niveauer, siger professor Ulf Riebesell fra GEOMAR i Kiel til BBC.
- Varmtvandskoraller er mere følsomme end koldtvandskoraller, mens muslinger og snegle er mere følsomme end skaldyr.
Unge individer påvirkes mest
Men generelt er forsuringen hårdere ved organismernes afkom. De tidligste stadier af livet påvirkes mest.
Rapporten konkluderer også, at effekten af forsuringen bliver endnu værre af en lang række andre konsekvenser af klimaforandringerne. Og den konklusion støtter Katherine Richardson.
- Forsuring er en stressfaktor mere, som livet i havet skal døje med, siger hun.
- Til sammen er de stressfaktorer ved at ændre hvilke organismer, vi har i havet, hvor de befinder sig, og hvem de optræder sammen med.
Med andre ord vil livet i havet efter al sandsynlighed se helt anderledes ud i fremtiden, end den gør i dag.
Og det kan - udover de økologiske katastrofer - få store konsekvenser for de millioner af mennesker, som er afhængige af verdenshavene både økonomisk og som fødekilde.
Kun én ting at gøre - reducer CO2
Ifølge Katherine Richardson er der kun én ting, vi kan gøre. Reducere vores udledning af CO2 dramatisk.
- CO2 i atmosfæren skal ned – det er den eneste løsning, siger hun.
- I modsætning til klimaforandringer, hvor CO2 i atmosfæren bare er én faktor, der bidrager til det klima vi oplever, er det kun CO2 i atmosfæren, som vi kan takke, når vi taler om havets forsuring.
Hør mere om forsuringen af havene i P1 programmet Sidste mand slukker lyset her.