Boligejere, der forsøger at tørre kælderen efter oversvømmelse, og ufarbare veje, hvor biler er druknet i store mængder vand, er blevet en del af danskernes hverdag. Derfor har landets 98 kommuner forpligtet sig – i 2013 – til at udarbejde risikovurderinger og klimaplaner.
Men ved en gennemgang foretaget af DR Nyheder viser det sig, at kun 65 kommuner i foråret 2017 er nået i mål med at prioritere hvilke af kommunens værdier, der skal reddes først, når kommunens områder oversvømmes efter vandstigning og skybrud.
Ser man nærmere på, hvilke værdier kommunerne prioriterer højest, så er knap hver femte af projekterne i kommunernes klimatilpasningsplaner boligområder. Det viser en analyse, som DR Nyheder har foretaget. Hertil kommer, at 16 procent af projekterne – svarende til godt hvert sjette – omhandler at klimasikre trafikken i kommunen.
Kommunerne er nået frem til de endelige prioriteringer på forskellige måder, men fælles for de fleste af dem er, at det er områder, hvor der er stor risiko for oversvømmelse og mange værdier at miste.
Derfor er det heller ikke overraskende, at det netop er boligejere og bilister, der kommer i første række, siger professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Karsten Arnbjerg-Nielsen, der i det seneste årti har forsket i klimaændringer og deres påvirkning af byerne.
- Der er ingen tvivl om, at trafik og boliger bonner ud i de analyser, vi har lavet af, hvad der koster i skader fra oversvømmelser. Derfor prøver vi jo ofte at flytte vandet over, hvor det gør mindst skade, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Brancheforening tilfreds med kommunale prioriteringer
Også i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der selv har gennemført evalueringer af kommunernes klimatilpasningsinitiativer, giver det god mening, at kommunerne har blæst til klimakamp på vegne af boligejere og bilister, vurderer direktør Jørn Jespersen.
- For det vil typisk være der, kommunerne har de store skader. Hvis mange boliger bliver berørt, så er det selvfølgelig et problem, for det vedrører mange mennesker. Og hvis det er Lyngbyvejen der bliver berørt ind om morgenen, så er det mange mennesker, der ikke kan komme på arbejde, og dermed meget store, samfundsmæssige tab, siger han.
Konkret har kommunerne fået til opgave at kortlægge, hvor i kommunen, der er risiko for klimahændelser som eksempelvis oversvømmelser. Samtidig har kommunerne skulle vurdere, hvor de store værdier i kommunen ligger. De to oplysninger har kommunerne så brugt til at udarbejde et såkaldt risikokort, der viser, hvor der er store værdier, der risikerer at gå tabt på grund af klimaforandringerne.
Den klimaøvelse har tvunget kommunerne til at vurdere, hvor de får mest for klimasikringskronerne.
- Dybest set vil jeg sige, at hvis jeg skulle vælge mellem at oversvømme et boligområde og et sommerhusområde, så ville jeg oversvømme sommerhusområdet til enhver en tid. Det er billigere huse, og det generer folk mindre, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Kommunerne ruster sig mod oversvømmelser
Det er særligt oversvømmelser, der giver anledning til bekymring i kommunerne. DR’s analyse af de højest prioriterede projekter i kommunerne viser, at samtlige klimaprojekter omhandler udfordringerne med at håndtere regnvand, havvandsstigninger, kloakker og vandløb, der går over sine bredder.
Samme konklusion når Miljøstyrelsen frem til i en netop offentliggjort evaluering. For det er oftest målet for kommunen at forebygge mod oversvømmelser, når der klimatilpasses.
- Vand er den store kilde til bekymring, så ja, det giver mening, forklarer Karsten Arnbjerg-Nielsen.
DR Nyheders analyse af topprioriteringerne i kommunernes klimaindsats, viser, at 65 af landets 98 kommuner er i mål med tydeligt at prioritere indsatsen. Samme konklusion når Miljøstyrelsen, der angiver, at to-tredjedele af kommunerne har prioriteret.
Børnehaver og hospitaler har stor værdi
Mens boligejere og trafikale forhold oftest tilgodeses først, kommer sikring af vandløb i næste række. 12 procenter af alle de højest prioriterede projekter omhandler vandløb og vådområder mens erhvervsliv og kloakering tegner sig for 11 procent af alle topprioriteter i kommunerne.
Herefter følger offentlige ejendomme som skoler, plejehjem og rådhuse med otte procent af alle de højest prioriterede klimaprojekter.
Særligt offentlige bygninger kan kommunerne ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen ofte have en interesse i at klimasikre tidligt. For modsat private boligejere er rådhuse, skoler og børnehaver ikke forsikret. Han har set eksempler på, at en kommune kom til at bygge et plejehjem i et område, der ofte blev oversvømmet.
- Der skete så det, at kommunen var lynhurtig til at bevillige sig selv dispensation til at bygge et dige ved plejehjemmet. Det ville en privat lodsejer nok have noget sværere ved, siger han.
Når der ikke er flere offentlige bygninger, der figurerer blandt de højest prioriterede projekter i kommunerne, så er forklaringen ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen formentlig, at offentlige bygninger i forvejen ofte bliver bygget steder, hvor oversvømmelsesrisikoen er lille. For det har store omkostninger for institutionerne, hvis de bliver oversvømmet.
På Stevns redder de først rådhuset
En af de kommuner, der målrettet har sat offentlige bygninger øverst på klimasikringsdagsordenen er Stevns Kommune. Her har kommunen prioriteret projekter af hensyn til trafikken, for at sikre byens vandløb og så for at redde rådhuset i Store Heddinge.
- Vi har både en kyststrækning og ligesom andre kommuner nogle udfordringer med vandet, når det styrtregner. Det er lige omkring vores rådhus også. De store regnskyl kommer ikke længere for hvert 100. år men 10-årigt, siger Mogens Haugaard Nielsen, borgmester i Stevns.
Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen kan det give god mening at prioritere indsatsen rundt om offentlige bygninger, fordi de udgør en vital del af den danske infrastruktur.
- Havde det regnet bare tre procent mere i København i 2011, så havde Rigshospitalet stået under vand. Det er der ikke nogen, der kan være tjent med.