Kigger man i skuffen på kommunekontoret i Læsø efter en klimaplan, så kommer man til at lede forgæves. Kommunen er nemlig den eneste af landet 98 kommuner, der endnu ikke har vedtaget en klimatilpasningsplan.
Det er der en god forklaring på, fortæller Lillian Kristensen, der er teknisk chef i Læsø Kommune og uddannet miljøtekniker.
- Vi har simpelthen ingen klimaudfordring på kort sigt, forklarer Lillan Kristensen, der har ansvar for kommunens klimasikring.
Læsø vender vi tilbage til.
For i den anden ende af landet ligger Københavns Kommune. Et område, der flere gange har været ramt af voldsomme skybrud, som har oversvømmet veje og sat kældre under vand. Derfor har kommunen i snart et årti arbejdet intenst med at sikre kommunens værdier.
Kommunen har både vedtaget klimatilpasningsplaner og lokale skybrudsplaner for hver enkelt bydel. I planerne er hvert enkelt projekt prioriteret, og der er sat årstal på, hvornår der skal klimasikres samt hvad det kommer til at koste.
Københavns roses for at gå forrest
København fremhæves da også af brancheforeningen Dansk Miljøteknologi for at være gået forrest.
- Københavns Kommune er rigtigt gode. Men de har også fået en advarsel med det skybrud, der var i 2011, siger direktør Jørn Jespersen.
En advarsel som Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) genkender.
- Med skybruddet i 2011 fik vi for alvor øjnene op for, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke forbereder os på de klimaforandringer, vi i stigende grad har oplevet de senere år. Vi var i gang med de første skridt i forhold til at klimatilpasse København, men vi må erkende, at skybruddet og de medfølgende omfattende skader var en øjenåbner for mange af os. Derfor har det været en høj prioritet at sikre København så godt som muligt mod fremtidige skybrud, siger han.
Det er formentlig ikke helt tilfældigt, at forskellen mellem Læsø og Københavns Kommuner er så stor. Og på mange måder er forskellen mellem Københavns massive indsats og Læsøs fraværende klimaplan, et godt billede på forskellen mellem kommuner i yderkanten af Danmark og de store bykommuner.
Hvis de yderste dele af Danmark bliver oversvømmet, står vandløb og naturområder først på listen over områder, der skal sikres mod oversvømmelser.
Bykommuner sikrer kloakker
I bykommunerne er klimadagsordenen en helt anden. Her er det kloakker, boliger og erhvervsliv, der kommer i første række, når kommunekronerne skal bruges på klimasikring. Det viser DR Nyheders sammenligning af de højest prioriterede projekter i landets bykommuner og yderkommuner.
I brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der repræsenterer en lang række af de virksomheder, der arbejder med klimaløsninger, ser direktør Jørn Jespersen det som naturligt, at kommunerne har forskellige udfordringer.
- Man kan se af analysen, at der er flere bykommuner, der har kigget på sine afløbssystemer. Det er meget naturligt, for der er større og mere komplicerede kloaksystemer i de store byer end der er ude i landområderne, siger han.
Jørn Jespersen ser samtidig også, at bykommunerne oftere har mange borgere samlet på lidt plads. Dermed er mange værdier samlet på lidt plads, og det tvinger kommunerne til handling.
Byerne tvinges til at vælge, hvor der skal oversvømmes
Også professor Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor i klimatilpasning ved DTU Miljø, har noteret sig forskellene i kommunernes klimaudfordringer.
Han forklarer, at de små kommuner har meget lettere ved at lede massive mængder af vand ud i naturområder og vandløb. Den samme mulighed har man ikke i de større byer.
- Et sted som København og de andre store byer, hvor du skal vælge internt i byen, fordi der falder for meget regn til, at du kan håndtere det på andre måder end at give oversvømmelser, der har du nogle helt kontante valg. Det er sværere at vælge imellem det her boligområde og det her boligområde og den lette industri. Det er valget mellem pest eller kolera, siger han.
Mens erhvervsliv er højest prioriteret i 11 procent af klimatilpasningsprojekterne i bykommunerne, så gør det sig kun gældende i 2,7 procent fa projekterne i yderkommunerne. Også boliger er markant højere prioriteret i bykommunerne, hvor hvert femte topprioriterede projekt er boliger.
Læsø til minister: Vi har ingen klimaudfordringer
Men det er anderledes på Læsø, der hverken har en vedtaget plan eller nogle prioriteringer. Her siger teknisk chef Lillian Kristensen, at Læsø-borgerne ”har bygget klogt.”
- Det betyder, at de har bygget på de højeste steder. Når der kommer regn eller der er højvande, så har det nemt ved at komme væk igen. De lavninger der kommer vand i, er der ingen bygninger. Der er ingen, det går ud over.
Samme besked gav hun, da klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) besøgte øen i august sidste år for at høre om klimaudfordringerne i kommunen.
Den klimaudfordring vi har – eller kunne have - det er, at vores natur engang imellem bliver oversvømmet, hvis havet stiger. Men Læsø stiger nogenlunde med det samme, som havet stiger, så derfor har vi ingen grund til at være bekymret, siger hun.
I København håber Morten Kabell, at man i fremtiden vil bruge hovedstaden som eksempel på, hvordan man kan klimasikre:
- København er blevet et foregangseksempel på, hvordan man kan håndtere skybrud. Det er i sig selv en gevinst ved at komme videre i arbejdet med at skybrudssikre vores hovedstad, så københavnerne slipper for oversvømmede kældre, siger han.
Definitionen af kommunerne som by- og yderkommuner er foretaget af Fødevareministeriet.