86 procent af danskerne mener ifølge tænketanken Concito, at klimaforandringerne er et alvorligt problem.
Men selv om vi bekymrer os om klimaet, er det langt fra alle, der forsøger at reducere deres egen klimabelastning.
Ifølge John Thøgersen, der er professor og ekspert i forbrugeradfærd og bæredygtighed, skyldes det ikke manglende lyst.
Derimod er det et problem, at den almindelige forbruger har svært ved at overskue, hvilke fødevarer der er særligt klimabelastende.
Han foreslår derfor, at vi indfører et klimamærke på madvarer.
En trafiklys-model
Lotte Holm forsker i de sociale og kulturelle aspekter i mad og spisning ved Københavns Universitet.
Hun er enig i, at danskerne faktisk gerne vil leve mere klimavenligt:
- Folk er i vildrede. Det er ikke interessen, der mangler, men folk ved ikke rigtig, hvad de skal gøre. Fx er mange i tvivl om, hvad der egentlig er vigtigt, når de skal træffe valg i butikken, siger hun.
Derfor foreslår John Thøgersen fra Aarhus Universitet, at man sætter et mærke på alle madvarer, der på en enkel måde fortæller, om varen er produceret så klimavenligt som muligt:
- Det er svært at forholde sig til, hvor meget CO2 produktionen af en fødevare har kostet. Derfor foreslår vi i stedet en trafiklys-model, siger han.
Med en trafiklys-model mener forskeren, at et rødt mærke vil betyde, at det er en meget klimabelastende vare.
Gult mærke er til midtergruppen, og det grønne mærke vil kun blive givet til de mest klimavenlige alternativer indenfor en varegruppe.
Klima-mærke ændrede forbrugernes valg
Sidste år var John Thøgersen med til at undersøge, hvorvidt danske forbrugere blev påvirket af et klimamærke på fødevarer.
Undersøgelsen viste, at miljøbevidste forbrugere i høj grad ændrede deres købemønster, når de blev mødt af et klimamærke.
Derudover viste undersøgelsen også, at et mærke efter trafiklys-modellen var væsentligt bedre til at få forbrugerne til at vælge de mest klimavenlige varer i forhold til et mærke, hvor man udelukkende fik oplyst mængden af CO2 udledning, produktionen af varen har betydet.
Kun en del af løsningen
Lotte Holm fra Københavns Universitet anerkender, at et klimamærke kan have en positiv effekt:
- Mærker kan gøre, at vi lettere kan vælge ’det bedste’ i forhold til nogle bestemte parametre. På den måde kan et mærke gøre, at man vælger den bedste vare indenfor en varegruppe.
Men hun understreger samtidig, at et klimamærke måske ikke er den bedste løsning, hvis målet er at reducere CO2-udledningen mest muligt:
- Spørgsmålet er, om det ikke vil rykke mere at ændre vores madvaner, så forbruget flyttes mellem varegrupper og ikke kun indenfor dem. Fx ved at have nogle klare råd fra myndighederne. Men det kræver, at det politiske system vil lave den slags råd, forklarer Lotte Holm.
John Thøgersen giver hende ret i, at der kunne være endnu mere effektive løsninger, men mener, at det politiske system vil spænde ben for den slags løsninger:
- Et klimamærke involverer forbrugerne og deres frie valg. Et alternativ er lovgivning. Det vil nok være mere effektivt, men også meget sværere at gennemføre, siger han.
Forbrugerråd: Mere vildledende end vejledende
Hos Forbrugerrådet Tænk anerkender man, at det ikke er let for almindelige forbrugere at gennemskue, hvornår en fødevare er klimavenlig.
Alligevel støtter foreningen ikke et decideret klimamærke på fødevarer, fortæller seniorrådgiver i fødevarepolitik Camilla Udsen:
- Vi frygter, at det bliver mere vildledende end vejledende. Der er stor variation indenfor hver enkelt varegruppe - ja selv årstidsvariationer for en enkel vare kan være afgørende, siger hun.
Forbrugerrådet Tænk mener i stedet, at man i langt højere grad skal informere forbrugerne om forskellige produktgruppers klimabelastning.
Dansk Industri: Forbrugerne vil komme til at betale
I Dansk Industri er man heller ikke helt varm på ideen om på et tvunget klimamærke, fortæller branchedirektør for Fødevarer Leif Nielsen:
- Et tvunget mærke er ikke noget, vi støtter. Det er jo kun nogle forbrugere, der går op i det. Så ligesom fuldkornsmærket bør det være frivilligt, forklarer han.
Leif Nielsen peger også på, at forbrugerne allerede i dag har utrolig mange mærker, som de skal forholde sig til i supermarkedet. Han deler derfor Forbrugerrådet Tænks bekymring for, at mærket kan vildlede mere, end det vil vejlede.
Endelig peger han på, at beregningerne både vil være svære og koste penge:
- Det vil i sidste ende være forbrugerne, der betaler. Og vi synes bestemt ikke, at der er grund til at tvinge forbrugerne en yderligere omkostning, der samtidig kommer til at bidrage til mere forvirring, siger Leif Nielsen.
Forskere og EU har ikke lagt klimamærket i graven
John Thøgersen har hørt industriens argumenter før. Og han er lang fra enig. For han mener, at ordningen vil kunne vejlede de forbrugere, der bekymrer sig om klimaet, understreger han.
Samtidig peger han på, at EU har arbejdet med tanken i ti år:
- Mærkning har været overvejet i EU i hvert fald siden 2007, og den er endnu ikke lagt død.
Lotte Holm ser også, at en ordning kunne blive til virkelighed en dag. I så fald understreger hun, at succesen står og falder med troværdigheden:
- Hvis der er en stor offentlig diskussion om, at det ikke holder, så mister et mærke sin betydning.
Alternativet: Højere krav til økologimærket
Hos Alternativet kan man godt se et behov for, at forbrugerne bliver hjulpet til at kunne træffe et klimavenligt valg.
Partiets miljø- og klimaordfører Christian Poll forklarer, at man gerne vil arbejde for bedre klimainformation på fødevarer.
Men det er vigtigt, at mærket ikke konkurrerer med økologimærket:
- Alfa-omega er, at vi ikke skaber en forvirring om, hvorvidt man skal vælge med fokus på et klimamærke eller økologimærket, siger Christian Poll.
Derfor arbejder partiet på, at man i stedet stiller flere og højere krav til informationen om klimapåvirkningen i det allerede eksisterende danske økologimærke:
- Økologimærket skal være mere ambitiøst ift. klima, forklarer han.