Det er november, og den tid på året, hvor den søvnige by Churchill i Manitoba på den vestlige bred af Hudson Bay i Canada vågner og bliver til isbjørnenes hovedstad.
Byen ligger 1000 km fra nærmeste by. Og man kan kunne komme hertil med tog eller fly.
Hundredvis af isbjørne, magre og sultne - deres sidste måltid med højt fedtindhold blev spist i det sene forår - vandrer nu rundt omkring og i Churchill.
De venter på, at havisen fryser til, og de kan jage deres vigtigste fødekilde, sæler. Men på grund af klimaforandringer fryser isen senere - isbjørnene må vente længere, og tiden til jagt bliver kortere.
DR3’s Lars Ostenfeld og fotograf Klaus Nedergaard er fløjet ind for få et unikt ’tæt og personligt’ billede af en af de arktiske mest ikoniske arter. Samtidig møder de Churchills indbyggere og hører om livet på sæt på isbjørnen på DR3 og på DR Viden.
Se billederne øverst i artiklen og få et indtryk af byen.
Forfalden by med isbjørne-turisme
Lars Ostenfeld besøgte første gang byen i 2005, og der er siden sket meget med stedet.
BBC har lige været i byen, og nu er der et tv-hold fra Sydkorea, en engelsk dokumentarist samt masser af forskere.
- Byen ser mere slidt og fattig ud, og der er kommet mere - og mere strømlinet - turisme. Dengang kunne man for en flaske whisky få en guide éndagstur. I dag er det big business – og mere seriøst, forklarer Lars Ostenfeld.
Ligesom byen i dag bruges til forskning for at følge udviklingen for isbjørne.
Høj arbejdsløshed
Churchill er generelt hård tramt. Havnen er lukket, og 10 procent - 100 ud af de 800 der bor her - er uden job.
Engang lå her også en militær base, hvor folk trænede under Den Kolde Krig, fordi man tænke, at det her landskab nok lignede Rusland.
Byen var dengang på 5000 indbyggere. Men uden havn og militær ser det sort ud. Kun turismen holder hjulene i byen kørende, fortæller Lars Ostenfeld fra Churchill.