Rettelse: Tidligere stod der, at proteinindholdet i komælk og plantedrikke var målt per liter. Det er rettet til per 100 milliliter.
Mange har de seneste år skiftet komælken ud med plantebaserede alternativer som havre-, soja, mandel- eller risdrik.
Men selvom klimaaftrykket ofte er lavere ved plantedrikkene, er komælken sundere. Det fastslår et nyt studie fra Københavns Universitet.
- Overordnet set indeholder plantedrikkene væsentligt mindre protein, og nogle af dem indeholder også mere sukker end komælk, siger Marianne Nissen Lund, der er professor ved Institut for Fødevarevidenskab og seniorforfatter til studiet.
Havre, soja, ris og mandler skal modsat komælk gennemgå en ekstra forarbejdning for at blive til et flydende produkt, man kan hælde i sin kaffe eller over morgenmaden.
Derudover bliver de fleste af plantedrikkene udsat for en såkaldt UHT-varmebehandling, som man kender fra langtidsholdbar mælk.
I de to processer bliver det protein, der er til stede i plantedrikke, modificeret yderligere.
- Det vil sige, at du får et yderligere ernæringstab af protein, som der i forvejen ikke er ret meget af, fordi du netop bliver nødt til at forarbejde det meget mere, siger Marianne Nissen Lund.
Hvor UHT-behandlet komælk, som forskerne har sammenlignet plantedrikkene med, har et proteinindhold på 3,4 gram per 100 milliliter, indeholder otte af de 10 undersøgte plantedrikke mellem 0,4 og 1,1 gram protein.
Indholdet af essentielle aminosyrer er lavere i samtlige plantedrikke. Syv ud af 10 plantedrikke indeholder mere sukker end komælk.
Varmebehandling danner særlig reaktion
Når plantedrikkene bliver varmebehandlet ved høj varme for at kunne holde sig, dannes der det, der kaldes en Maillard-reaktion, som foregår i stort set alle fødevarer, der indeholder protein og sukker og bliver udsat for varme.
Det er Maillard-reaktionen, der får nybagt brød til at dufte fantastisk, og stegeoverfladen på bøffen til at smage ekstra godt.
Men udover at danne lækre smags- og duftstoffer, bliver nogle af de essentielle aminosyrer, som vi skal have gennem kosten, omdannet under Maillard-reaktionen.
- På den måde sker der et klart næringstab, siger Marianne Nissen Lund.
Den friske komælk, som de fleste drikker herhjemme, er kun lavpasteuriseret. Her sker der stort set ikke nogen Maillard-reaktion.
Ikke problematisk at drikke
Selvom plantedrikkene ikke er lige så sunde som komælk, så er de heller ikke decideret usunde, slår Marianne Nissen Lund fast.
- Hvis man sørger for at spise en balanceret kost, er min vurdering, at det ikke er problematisk at drikke de her plantedrikke. Man skal bare ikke tro, at det er en kilde til god ernæring, siger hun.
Hendes gode råd til forbrugere, der gerne vil passe på både klimaet og egen sundhed, er generelt at gå efter de mindst forarbejdede mad- og drikkevarer og lave så meget som muligt af sin mad selv.
Derudover kan man faktisk gøre plantedrikkene lidt bedre ved at stille dem på køl i stedet for i køkkenskabet.
- Man kan forhindre yderligere dannelser af produkter fra Maillard-reaktionen ved at opbevare det på køl, siger Marianne Nissen Lund.
Kun lidt mindre klimaaftryk end komælk
Mange har måske byttet komælken ud med plantedrikke af hensyn til klimaaftrykket. Men faktisk er forskellen ikke så stor, viser beregninger fra den grønne tænketank Concitos klimadatabase.
- Der er en vis klimagevinst at hente ved at skifte mælk ud med plantedrik, men den er ikke kæmpestor, siger Michael Minter, der er programchef for Concitos program om Fødevarer og forbrug.
Michael Minter fortæller, at det forholdsvis lave klimaaftryk fra komælken skyldes, at man i beregningerne også har taget højde for konsekvenser i markedet.
Komælken får dermed en form for "klimarabat", fordi oksekød fra malkekvæg er med til at fortrænge produktionen af kødkvæg i oksekødsmarkedet.
- Det trækkes derfor fra klimaaftrykket på mælk i klimadatabasen og lægges til gengæld på kød, siger Michael Minter.
Risdrikken har et særligt højt klimaaftryk, fordi der bliver udledt meget metan i produktionen af ris. Men havre- og sojadrik har et lavere klimaaftryk end komælk.
- Og så handler det jo ikke kun om klima. Det handler også om dyrevelfærd, natur og så videre. Der har produktionen af plantedrikkene nogle fordele, siger Michael Minter.