Verden bliver varmere, vejret bliver vildere, og naturkatastroferne står ikke længere i kø, men ruller ind over klodens befolkninger i mindre kolonner.
Alligevel sender verdens største banker stadig enorme summer til den fossile industri. En industri, som klimaeksperter indtrængende opfordrer til at afvikle til fordel for ren energi som vind og sol.
Alene i 2023 postede verdens 60 største banker 4.875 milliarder kroner ind i olie-, kul- og gasindustrien, ifølge rapporten “Banking on Climate Chaos”.
Og siden verdens lande i Paris i 2015 vedtog en målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader og begrænse udledningen af de klimaskadelige drivhusgasser, har de 60 banker ifølge rapporten sendt 47,75 billioner kroner til industrien - eller det der svarer til 47.750 millarder.
- Det er et sindssygt stort beløb, der fortsat bliver kanaliseret ud til den fossile sektor, siger Thomas Meinert Larsen.
Han er kampagneansvarlig for Ansvarlig Fremtid, som hører under Klimabevægelsen. Og så længe pengene flyder i retning af olie, kul og gas, mener han ikke, at verden har en chance for at nå Paris-aftalens mål.
Og i det omfang bankerne forsøger at fremstå grønne, så taler de store pengesummer deres eget sprog, lyder det fra Thomas Meinert Larsen.
- Selv om bankerne prøver at profilere sig grønt, så er det slet ikke det, der sker i praksis, siger han.
Sjælden ros
Det er de amerikanske banker Citigroup, JPMorgan Chase og Bank of America, der topper listen, men en enkelt dansk bank bliver også nævnt.
Danske Bank indtager nemlig plads 55 med en finansiering af den fossile industri i 2023 på 8,3 milliarder kroner og en samlet finansiering af den fossile industri på 106 milliarder kroner siden 2016.
Milliardbeløbet til trods bliver Danske Bank faktisk fremhævet positivt flere gange i rapporten.
Blandt andet som den mest ambitiøse bank blandt de få banker, der faktisk har strammet politikken over for den fossile industri. I 2023 besluttede Danske Bank at skille sig af med hovedparten af bankens aktier i de olieselskaber, der fortsætter med at jagte nye oliekilder.
Og det kvitterer rapporten for, og det er helt fair, mener Thomas Meinert Larsen. Hvis altså Danske Bank kommer til at levere på den mere klimavenlige politik.
Det mener Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank, at de gør.
- I forhold til udvinding og produktion af olie og gas er vores udlån faldet siden slutningen af 2020 med 62 procent, mens vores udlån til offshore og olie-serviceselskaber er faldet med 52 procent siden 2020. Så ja, vi gør fremskridt på området, siger han.
I Danske Banks eget datasæt fremgår det, at faldet er sket fra slutningen af 2020 til slutningen af 2022.
Men siden da er der ikke sket de store fald på det området, som de kalder 'Oil Majors'. Heller ikke efter at den nye klimapolitik blev vedtaget i begyndelsen af 2023.
Rejser penge til underleverandører
Danske Bank fik allerede i januar 2024, altså et år efter den nye politik, kritik for ikke at leve op til sin egen klimapolitik. Mediet Danwatch fortalte, at banken stod bag en obligationsudstedelse, som rejste 2,6 milliarder kroner til det norske selskab Odfjell Drilling. Et selskab, banken ellers har ekskluderet fra sine grønne investeringsfonde.
Danske Bank afviser kritikken om, at de ikke lever op til sin egen klimapolitik, fordi Odfjell Drilling ikke ejer licenser til at bore efter ny olie, men hyres ind af de selskaber, der ejer licenserne.
De underleverandører er ikke omfattet af den klimapolitik, Danske Bank i rapporten får ros for. Det forklarer Danske Banks chef for bæredygtigf finansiering Samu Slotte.
Men er det ikke en indirekte finansiering af nye oliefelter?
- Nej, for de selskaber kan ikke beslutte, om der skal investeres i nye oliefelter eller ej, siger Samu Slotte.
- Men selvfølgelig kan man diskutere, hvor langt ned af værdikæden, man skal gå. Vi er startet med de virksomheder, der har beslutningskraften, for der har det størst effekt.
Mindre del af forretningen
Ifølge rapporten ‘Banking on Climate Chaos’ udgjorde finansiering af den fossile industri 0,22 procent af Danske Banks aktiver i 2023. Altså er det hovedsageligt alt muligt andet, som Danske Bank låner penge til.
Men spørger man Klimabevægelsen, kan alt andet være lige meget, hvis ikke man stopper afbrændingen af fossile brændsler og begrænser den globale opvarmning.
Når vi ved, at fossile brændsler skaber en varmere planet, vildere vejr, oversvømmelser, fødevarekrise, risiko for krig og massemigration - hvordan kan I så fortsætte med at poste penge ind i den fossile industri?
- Både virksomheder og vores samfund skal omstille sig væk fra fossile brændsler. Og selv Paris-aftalen kalder ikke på et stop for fossile brændsler nu og her. Der er en omstilling undervejs, og vi har sat vores klimamål ud fra, hvor hurtigt industrien skal omstille sig for at nå Paris-aftalens mål, siger Sami Slotte.
En anden af danskernes foretrukne banker, Nordea, ligger på plads 51 i rapporten med 11,2 millarder kroner i 2023 og en samlet finansiering siden klimaaftalen i Paris på 139 milliarder kroner.