Plusgrader på Nordpolen: Temperaturkurven er bekymrende

Et særligt vejrfænomen giver ekstrem varme i Arktis lige nu. På lang sigt bekymrer varmen dog endnu mere, mener forskere.

Havisen omkring Arktis smelter, og samtidigt strømmer varme nordpå. Nordpolen er under hårdt pres og det får globale konsekvenser. På billedet måler den amerikanske kystvagt isen i Arktis i 2011. (Foto: © Nasa, Scanpix)

De seneste dage har temperaturen på den nordligste verjstation i verden - Kap Morris Jesup i Nordgrønland - ligget på den forkerte side af frysepunktet.

Faktisk har der været varmere end herhjemme, forklarer isforsker ved DMI, Rasmus Tonboe:

- Hvis vi ser på kurven for Arktis, er det 25 grader varmere, end det plejer at være.

- Den 23. og 24. februar var den helt oppe på seks grader ved Kap Morris Jesup.

Det usædvanlige vejr i Arktis er ifølge Rasmus Tonboe skabt af de samme omstændigheder, som i disse dage fryser Danmark til is.

- Der ligger et kraftigt lavtryk over Beaufort-havet, og så ligger der det her højttryk over det nordlige Skandinavien, siger han.

- Det trækker varm luft op fra Atlanterhavet og indover Nordpolen.

Den ekstreme varme skyldes et kendt vejrfænomen og er ikke i sig selv alarmerende, forklarer Rasmus Tonboe.

Temperaturen tæt ved Nordpolen har været i plus de seneste dage. (© dmi)

Selvforstærkende effekt

Men ser man på den længere bane og temperaturkurven for 2018, ser det til gengæld meget bekymrende ud.

Ifølge Rasmus Tonboe kan man tale om en selvforstærkende effekt, hvor manglende havis betyder mere varmt vand og dermed mindre isudbredelse.

- Manglende isudbredelse betyder, at Solen kan varme vandet op, derså har sværere ved at fryse til is igen, siger han.

- Der har været usædvanligt varmt i Arktis i lang tid. Og nu har vi de her trykforskelle, som gør, at der kommer endnu mere varme nordpå.

Den fortsatte opvarmning af Arktis får store konsekvenser for resten af kloden. For når temperaturen stiger i Arktis, stiger den også andre steder - bare værre. En slags klima karma kan man kalde det.

- Sender man varme ind i Arktis, fungerer det ligesom en forstærker, siger Rasmus Tonboe.

- Temperaturændringerne forstærkes og spiller ind i det globale gennemsnit.

En bekymrende tendens

Udviklingen bekymrer Rasmus Tonboe, fordi opvarmningen nu er foregået over så lang tid.

- Det der sker lige nu med trykforskellene er en meteorologisk ting. Det er ikke så slemt, siger han.

Men at det har stået på så lang tid, bekymrer ham. At isen bryder op, og at vandet bliver varmt og fryser sent, bekymrer ham.

- Den periode, hvor der ligger is i Barentshavet, er forkortet med tre måneder siden 1980'erne, siger Rasmus Tonboe.

- Det er altsammen en del af en længerevarende trend, som selvfølgelig er ret bekymrende.

Klimaforskere over hele verden har de seneste dage delt temperaturmålingerne fra Kap Morris Jesup-vejrstationen på blandt andet Twitter.

Også her er budskabet klart: Udviklingen på den lange bane tyder på, at 2018 kan slå endnu flere negative klimarekorder.

https://twitter.com/ZLabe/status/967838618252320768?ref_src=twsrc%5Etfw

Klimaforskeren Zachary Labe fra University of California, Irvine, skriver blandt andet sådan her på Twitter:

- Den ekstreme begivenhed fortsætter med at udrulle i det høje Arktis som resultat af fugt og varme. 2018 overgår nemt tidligere år (de tynde linjer) i februar. 2018 er den røde streg. Gennemsnitlige temperaturer er de hvide streger.