Flere partier har et forklaringsproblem her i slutspurten op til EU-valget.
Det konstaterer flere eksperter, efter alle partier i en rundspørge til DR ellers siger, at de går ind for at omlægge EU’s milliardtilskud til landmændene i en grøn retning.
Men i parlamentet i Bruxelles har både Venstre, Konservative og Radikale Venstre stemt imod et centralt forslag om netop at målrette landbrugsstøtten til klimareduktioner.
Det dokumenterer stemmelisterne fra 2020, hvor de nuværende regler blev forhandlet i EU parlamentet, som DR har gransket.
- Det hænger ikke sammen, siger Carsten Daubjerg, professor ved Københavns Universitet.
- Det er jo lidt svært at finde ud af, hvad de rent faktisk mener, hvis de stemmer imod, når de sidder i parlamentet. Men når de er ude og at tale med vælgerne, så siger de, at de er for, påpeger eksperten.
Professor Egon Noe fra Syddansk Universitet kalder det et "demokratisk problem".
Sagen udspringer af nye tal, der viser, at EU's ni grønne krav til landmænd, der får tildelt 6,7 milliarder kroner om året i landbrugsstøtte, kun har en minimal effekt.
Sorte stemmer
I rundspørgen siger alle partier, der har svaret, at de går ind for, at landbrugsstøtten i højere grad skal gå til landbrug, der nedbringer deres klimabelastning.
Og netop sådan et forslag var til afstemning i EU parlamentet, dengang reformen af landbrugsstøtten blev forhandlet i Bruxelles i 2020.
Konkret gik forslaget ud på, at de 426 milliarder kroner, der hvert år gives i støtte til landbruget, skulle målrettes en reduktion på 30 procent af landbrugets udledninger.
Men forslaget blev stemt ned i parlamentet. Blandt andet fordi Radikale Venstre, Konservative og Venstre stemte imod.
Og det møder kritik fra flere af de partier, der stemte for forslaget om at målrette landbrugsstøtten til klimareduktioner.
- Det er dejligt, at alle partier bliver enormt grønne under en valgkamp. Men jeg synes, det er ærgerligt, at de ikke også var grønne for fire år siden, da vi sad og forhandlede det her, mener Kira Marie Peter-Hansen, spidskandidat for SF.
- Jeg forstår jo ikke de partier, der fører sig frem, som om de er rigtig, rigtig grønne her i valgkampen, når man ser på, hvordan de har stemt. Fordi ganske ofte har de jo stemt betydeligt sortere, mener Enhedslistens spidskandidat Per Clausen.
Radikale: Ikke godt nok
De Radikale Venstres spidskandidat afviser, at hendes parti har stemt i modstrid med partiets grønne løfter.
- Det, vi stemte imod, det var formuleringen om, at landbruget skal sigte efter at reducere. Det synes jeg simpelthen er for vagt og for uambitiøst, siger Sigrid Friis, spidskandidat for Radikale Venstre.
Se hvad Sigrid Friis fra det Radikale Venstre siger til kritikken:
Men forslaget her var alligevel så godt og så forpligtende, at både venstrefløjen og de grønne organisationer anbefalede at stemme ja. Hvorfor har I så stemt imod?
- Forslaget har det gode element, der handler om et konkret mål for at reducere udledningerne. Den del af forslaget er god. Jeg siger bare, at jeg synes ikke, det er en vidtgående nok måde at føre politik på, at man har hensigtserklæringer. Jeg vil gerne have, at der er konkrete bindende mål, mener Sigrid Friis.
Venstre: For vidtgående
Omvendt stemte Venstre stemte imod klimaforslaget, fordi det var for vidtgående. og risikerede at føre til, at hele reformen faldt på gulvet, lyder det Asger Christensen.
Han er selv landmand og medlem af EU parlamentet for Venstre.
Hvad kan vælgerne regne med, når I under valgkampen siger, at I vil en mere grøn landbrugsstøtte, men I stemmer imod det i parlamentet?
- Vælgerne kan regne med Venstre. Vi har stået på fundamentet siden ´72. Man kan regne med, at vi står vagt om en grøn aftale, som er realistisk og som kan skabe et flertal.
Se svar på kritikken fra Venstres Asger Christensen her:
Men kan du forstå, at man som vælger kan blive forvirret over, hvorfor I stemmer nej til et forslag som det her?
- Det er utroligt vanskeligt at forklare, at vi stemmer nej til en lille del af det kæmpe, kæmpe store pakke. Men vi siger ja til en helt, helt stor pakke. Og vi vil hellere have 85 procent af en lagkage, som går igennem, fremfor at vi slet ikke får noget igennem, siger Asger Christensen.
Her i foråret har protester fra landmænd i flere EU-lande ført til, at EU Kommissionen, medlemslandene og parlamentet i stor hast har vedtaget at slække på de grønne krav, der har været til landbrugsstøtten. Det stemte Dansk Folkparti, Konservative og Venstre for.
Det betyder, at landmænd ikke fremover er forpligtet til at braklægge fire procent af deres landbrugsjord. Et krav, som ellers er det eneste grønne krav med en reel klimaeffekt, ifølge en ny rapport.
Nu her senest, der har Venstre også stemt for at slække på en række grønne krav for at få landbrugsstøtte. Hvordan hænger det sammen med, at I siger, at I vil have grønnere landbrugsstøtte?
- Altså, vi har stemt ja til, at man skulle suspendere brakordningen, fordi brak er det mest golle aktiv, du kan have på din jord. Jeg har aldrig nogensinde kunnet forstå, hvorfor vi skulle have brak, fordi den producerer ingen fødevarer, siger Asger Christensen.
DF afviser kritik
Konservative har ikke ønsket at kommentere sagen.
Men også Dansk Folkeparti afviser, at der er en modsætning mellem det, de siger i valgkampen, og det de stemmer i parlamentet.
- Når vi får de her spørgetest rundt, så skal man jo finde det svar, der bedst passer på ens holdning. Og vi mener jo, at det skal være en CO2-baseret afgift. Altså man skal ind i kvotesystemet på landbrugsområdet, siger Anders Vistisen.
Ifølge ham vil en CO2-afgift på europæisk niveau skubbe landbruget i en grønnere retning.
Hvordan hænger det sammen med, at du mener støtten i højere grad bør gives til landbruget der nedbringer sit udslip, når I parlamentet netop har stemt for at slække de grønne krav til landbrugsstøtten?
- Det hænger sådan sammen, at når det skaber en uensartet konkurrence mellem dansk og europæisk landbrug i den måde, man konkret formulerede afstemning, så kan vi selvfølgelig ikke stemme for, at sektoren får dårligere rammevilkår.