Når Sten Dissing kigger ned over listen, kommer han næsten til at grine.
Det er en liste over de ni 'grønne' krav til landbruget, EU stiller i forbindelse med den årlige støtte til marker og stalde.
Krav, der skal øge landbrugets biodiversitet og skrue ned for klimaforureningen.
Men det er "pærelet" at leve op til dem uden at være særligt klimavenlig, siger Sten Dissing, der driver et økologisk landbrug nær Brovst i Nordjylland.
Mange af kravene handler ifølge ham helt enkelt om "godt landmandskab" og metoder, som de fleste danske landmænd bruger i forvejen.
For eksempel forbuddet mod at pløje på stejle marker, hvor der er fare for jordskred.
- Det forstår jeg faktisk ikke, at det kan være et krav. Man burde jo ikke pløje der, hvor man ved, at der er risiko, siger Sten Dissing.
Det samme gælder kravet om at variere sine afgrøder jævnligt – såkaldt sædskifte.
- Altså, jeg kender ikke nogen landmænd, som ikke har sædskifte. Det er det første, vi overhovedet lærer på landbrugsskolen. Det kan jeg ikke forstå – at det kan være et krav, som udløser støtte. Altså – det er jo logik, siger landmanden.
- Så jeg kan ikke se, at det er nogen god begrundelse for at få støtte – hvis det er krav, som ikke reelt ændrer noget ved den måde, som vi gør tingene på, siger Sten Dissing.
Minimal klimaeffekt
De grønne krav har da også kun en ”minimal” effekt på klimaet, fordi de er så nemme at leve op til.
Det afslører en ny rapport fra tænketanken Concito.
Kun 0,1 millioner ton CO2 har danske landbrug reduceret sine udledninger med som følge af de grønne krav og tiltag forbundet med EU's landbrugsstøtte.
Det svarer til én procent af landbrugets udledninger, dokumenterer rapporten, der bakkes op af flere eksperter.
- Man må sige, at forsøgene på at gøre landbrugspolitikken grønnere tydeligvis ikke er lykkedes, siger Carsten Daugbjerg, der er professor i landbrugs- og fødevarepolitik på Københavns Universitet.
Større ambitioner ønskes
For Sten Dissing i Brovst kommer det ikke som en overraskelse, at kravene ikke har haft nogen større klimaeffekt.
Stod det til ham, burde der stilles højere krav, hvis man ville have mindre klimaforurening og mere biodiversitet for pengene.
Det har Økologisk Landsforening, hvor Sten Dissing sidder i repræsentantskabet og tidligere har været i bestyrelsen, også foreslået.
- Hvis man indrettede støttesystemet sådan, at det gav en bonus at opfylde de mål, som man gerne ville have, så kunne det både være en økonomisk bonus for landmanden for at ændre sin drift og samtidig give en klima- og en biodiversitetseffekt, siger Sten Dissing.
Risikerer man ikke at ramme nogle landmænd økonomisk hårdt på det?
- Jo, men lige nu er der nogle andre, der betaler. Lige nu er det klimaet, biodiversiteten og fiskene i Vejle Fjord, der betaler, siger den økologiske landmand.
Sten Dissing understreger, at han ikke synes, at hans landmandskolleger gør noget galt. De følger de love og betingelser, politikerne har givet dem. Herunder de lidt for milde grønne krav.
- Så hvis vi skal have ændret på det, så skal vi jo lave det sådan, at det er attraktivt at ændre på den måde, som man driver det på. Det er der brug for, siger Sten Dissing.
'Det grønne skal fylde mere'
I Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer landbruget, er man dog indtil videre tilfreds med EU-støttens grønne resultater, selv om det ifølge Concitos rapport kun løber op i 0,1 millioner ton CO2.
- EU's landbrugspolitik skal levere på rigtig mange forskellige formål. Og et af dem er klima og miljø, og der har det leveret i den politik, der er nu, siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.
Han er dog også enig med Sten Dissing i, at de grønne krav skal være skrappere, næste gang støtten bliver fordelt i EU. Noget, Landbrug & Fødevarer ellers tidligere har kæmpet imod.
- Vi arbejder sådan set også på, at det skal fylde mere i næste landbrugsreform, siger Niels Lindberg Madsen.
Men hvordan kan I nu her sige, at I gerne vil have, at landbrugsstøtten skal være mere grøn, når I tidligere har argumenteret kraftigt imod det synspunkt over for regeringen?
- Landbrug & Fødevarer tager jo løbende stilling til, hvad vi mener. Vi har drøftet det med vores medlemmer og tror, at det fremadrettet vil give rigtig god mening at anvende EU's landbrugsstøtte til at omstille i en mere klimavenlig og grøn retning, siger Niels Lindberg Madsen.