På trods af årtiers debat og advarsler fra forskere verden over stiger udledningen af CO2 til atmosfæren støt.
Nu foreslår forskere, at vi indenfor fire generationer kommer til at matche den seneste ekstreme varmebegivenhed på Jorden - for 56 millioner år siden. I hvert fald hvis vi fortsætter med den nuværende udledning de næste knap 150 år.
Vi pumper nemlig CO2 ud i atmosfæren i en grad, som er ti gange højere end den mængde, der skabte det såkaldte Paleocene-Eocene Thermal Maximum (PETM).
Dengang voksede der palmer og levede krokodiller i Arktis, da store mængder drivhusgasser blev tilført atmosfæren - enten fra vulkaner eller fra en nedstyrtet meteor eller komet.
Men havene blev også voldsomt forsurede, og mange arter uddøde.
Metangas gjorde måske udslaget
Ifølge seniorforsker ved GEUS, Sofia Ribeiro var det sandsynligvis særligt metangas, der gjorde udslaget dengang. Metan er en anden og endnu kraftigere drivhusgas, der nedbrydes til CO2 over tid.
- Flere studier viser, at en af drivkrafterne bag PETM ikke var CO2 alene, men massive mængder metan fra havene, siger hun.
Følger vi den nuværende udvikling for udledning af CO2, når vi at udlede lige så meget CO2 som ved PETM, allerede i 2159.
Under PETM toppede de globale temperaturer på syv grader celcius over det nuværende gennemsnit - et niveau vi hastigt er på vej imod.
Men måske er situationen endnu værre, forklarer Sofia Ribeiro:
- Under PETM var Jorden stort set isfri. I dag har vi enorme metanreserver gemt under isen i Arktis, som bliver udledt til atmosfæren - enten når permafrost tøer eller direkte ud i atmosfæren fra for eksempel indlandsisen. Og den metan fra for eksempel indlandsisen tælles ikke med i de fleste klimamodeller, så opvarmningen sker sandsynligvis hurtigere, end vi forudser i øjeblikket.
Kun fire generationer væk
En af forskerne bag forskningen, som er publiceret i Paleoceanography and Paleoclimatology opfordrer også folk til at indse, at det faktisk ikke er så langt væk, det scenarium, som deres forskning foreslår.
- Du og jeg er her måske ikke i 2159, men det er kun fire generationer væk. Når du tænker på dine børn, børnebørn og deres børn, er du ved at være der, siger han til Phys.org.
Meget bekymrende for mennesker
PETM er en begivenhed, som forskere ofte bruger som målestok, når de forsøger at vurdere klimaforandringer i fremtiden. Men den nye forskning viser, at det scenarium rykker tættere og tættere på.
Vi er på vej ud i ukendt territorium. Og den udvikling bekymrer Sofia Ribeiro.
- Klimaforandringer er meget bekymrende fra et menneskeligt perspektiv. For konsekvenserne af dem er ukendte og vil udfolde sig over mange generationer, siger hun.
- Klimaet har ændret sig hurtigt i fortiden, det kan ikke diskuteres. Men stort set alle aprupte klimaforandringer i fortiden har resulteret i masseuddøen, hvor livet på Jorden blev alvorligt forstyrret.
Vi ændrer aktivt vores klima
Ifølge hende har vores civilisation udviklet sig i en meget lille og klimamæssigt stabil periode i Jordens historie. Men fordi vi nu er næsten otte milliarder mennesker, som kræver enorme mængder af ressourcer, har vi en stor effekt på klodens klima.
- Vi har sluppet det naturlige og omskiftelige klima og påvirker nu vores klima aktivt. Vi ændrer betingelserne på vores planet på en måde, som menneskeheden ikke har oplevet tidligere, siger hun.
- Derfor er det klogeste, efter min mening, helt klart at forsøge at forhindre det her i at ske, så hurtigt som muligt.
Bør handle meget hurtigt
I sidste uge kom det frem, at EU vil øremærke hundredevis af milliarder euro til klimaforandringer i det kommende årti. Et løfte foranlediget af den svenske klimaaktivist og skoleelev Greta Thunberg.
Spørgsmålet er så, hvor mange penge det i realiteten drejer sig om.
Handler vi ikke hurtigt, kan vi risikere en fremtid, som er endnu varmere end den, der herskede på Jorden for 56 millioner år siden.
Det kan blive endnu værre
Et andet nyt forskningsresultat, som blev offentliggjort for få timer siden, er endnu mere alarmerende.
I en artikel i Nature fortæller forskere fra California Instutite of Technology, at fremtidige mængder af CO2 i atmosfæren, kan nedbryde højtliggende skyer.
Og det kan betyde endnu voldsommere opvarmning - op til otte grader celcius oveni den opvarmning, CO2'en allerede bidrager med.
Det vil dog kræve, at mængden af CO2 i atmosfæren bliver tre gange så høj som i dag. Men vi er på vej i den retning. Mængden er i dag 50 procent højere end for 150 år siden.