Artiklen her blev første gang udgivet i februar 2019 i forbindelse med udsendelsen "Horisont: Greta og Snemanden". Du kan se et nyt interview med den unge klimaaktivist i TV-Avisen i aften klokken 21.30 på DR1 eller på dr.dk allerede nu.
Måske har du set Greta.
Greta med sit hjemmelavede skilt med teksten ”Skolstrejk för klimatet” foran den svenske rigsdag. Greta på talerstolen ved FN’s klimatopmøde. Greta på det økonomiske topmøde i Davos. Greta, der siger til verdens ledere, at de har svigtet.
Det begyndte som en enmandsprotest for at råbe de voksne op. Men nu er 16-årige Greta Thunberg fra Stockholm blevet en verdenssensation – på mission for at redde klimaet.
- Jeg ser næsten alting i sort og hvidt, og alle siger, at der findes ingen spørgsmål i verden, som er sort-hvide. Men klimaspørgsmålet er faktisk sort-hvidt. Enten så når vi 1,5 grader, eller også gør vi ikke. Enten så fortsætter vores civilisation, eller også gør den ikke. Der findes ingen gråzoner, når det kommer til overlevelse, siger Greta Thunberg.
Næsten som en leg
Vi møder den 16-årige klimaaktivist til FN’s klimatopmøde i Katowice i Polen i december 2018. Her skal 200 lande blive enige om, hvordan vi holder den globale opvarmning nede på 1,5 grader de næste 30 år.
Det er klimaministre, FN’s generalsekretær og så en skolepige fra Sverige.
Greta er inviteret til at tale på topmødet, efter hendes stilfærdige, ugentlige skolestrejke har vakt opmærksomhed verden over. Hun og hendes far, Svante Thunberg, er hele vejen fra Stockholm til Katowice i bil. Familien flyver ikke længere - af hensyn til klimaet.
Skruer man tiden et år tilbage, var Greta en ukendt teenagepige. Nu er hun verdenskendt, skal tale ved et klimatopmøde og en måned efter ved det økonomiske topmøde World Economic Forum i den schweiziske by Davos. Hele verden vil høre, hvad Greta Thunberg har at sige.
- Det er virkelig uvirkeligt og surrealistisk. Men jeg kan se, at hun har det godt, og så længe hun har det godt og synes, det er cool, så er det næsten som en leg, fortæller Svante Thunberg, Gretas far.
På topmødet flokkes journalister og begejstrede tilhørere om Greta. Hun bliver nærmest behandlet som et orakel.
- Det er mærkeligt, for jeg har aldrig været en person, der har været i fokus. Jeg har altid været i baggrunden, så når man havner i fokus, bliver det meget underligt. Men det her er for noget vigtigere, siger Greta Thunberg om al opmærksomheden.
Se lidt af Gretas tale til klimatopmødet her:
Tanken om drivhusgasser
20. august sidste år sad Greta foran Riksdagen for første gang - helt alene. Hun blev inspireret af de amerikanske unge, som gik i skolestrejke efter et voldsomt skoleskyderi på et gymnasium i Parkland, Florida, sidste februar.
- Jeg så det og tænkte, hvad hvis børn gør det samme, men for klimaet? Og det, synes jeg, var en rigtig god ide, fortæller Greta, som har tænkt sig at fortsætte sin protest, indtil Sverige er på linje med Paris-aftalen.
Men klimaet havde været i Greta Thunbergs tanker lang tid, inden hun satte sig ned foran Riksdagen. Hun var kun otte år, første gang hun hørte om drivhusgasser. Hun kunne ikke slippe tanken om, hvordan drivhusgasser og CO2 ødelægger atmosfæren, og snart blev den ubærlig.
Da hun var 11 år, blev hun deprimeret. Hun stoppede med at spise og tale, kun sine forældre og søskende magtede hun at kommunikere med. Ikke længe efter blev hun diagnosticeret med Asperger, OCD og selektiv mutisme.
- Det havde meget at gøre med klimaspørgsmålet. Jeg så, hvordan mennesker håndterede det, hvordan alt var så forkert, fortæller hun.
Med vreden som brændstof
Greta blev taget ud af skolen i et helt år. Hendes far stoppede med at arbejde, og familien fulgte i stedet med Gretas mor, når hun rejste ud i verden som operasanger. Først da Greta var 14 år slap depressionen sit tag i hende.
- Jeg tænkte, jeg er så lille, at det er unødvendigt, at jeg skal være deprimeret. Hvorfor skal man være det, når livet er så kort, og der er ting, der skal gøres?
Hør Greta Thunberg fortælle om den svære periode i videoen her:
Og selvom Greta Thunbergs diagnoser har givet hende store udfordringer, så har de også spillet en helt afgørende rolle for hendes engagement i klimakampen.
- Hvis jeg ikke havde haft diagnosen Asperger, så havde jeg nok ikke set igennem alt det, som er så forkert. Så havde jeg nok været fanget i det sociale spil og de løgne, som det lader til, at alle andre falder for, siger hun.
En international kædereaktion
Siden Greta for første gang satte sig ned foran Rigsdagen med sit skilt, er hun blevet beskyldt for at være betalt af interesseorganisationer, hun er blevet drillet med sin diagnose - og har oplevet politisk pres. Skolestrejke er endda blevet debatteret i det australske parlament.
- Mange siger, at jeg skal gå i skole i stedet. Men hvorfor skal jeg gå i skole for at studere til en fremtid, som måske snart ikke findes? Og hvad er pointen med at lære sig fakta, når de vigtigste fakta ikke har nogen betydning for vores samfund? siger hun.
Derfor fortsætter Greta Thunberg sine skolestrejker og sin kamp for klimaet – og rundt omkring i verden er andre børn og unge begyndt at følge hendes eksempel. Hendes skolestrejke har startet en kædereaktion.
Se hvordan i videoen her:
- Jeg tror, det bedste, som er sket i den her periode, er, at mennesker er blevet inspireret af min handling og har gjort det samme. At der er kommet mennesker og har sat sig ned sammen med mig, men også andre steder i verden - i næsten alle verdensdele. Det er virkelig sejt og gør mig håbefuld, at når man gør noget, så spreder det sig vældig hurtigt, siger Greta og fortsætter:
- Hvis nogle skoleelever kan skabe så mange overskrifter bare ved at lade være med at gå i skole, så tænk på, hvad vi kunne gøre sammen, hvis bare vi ville.