Klimakampen har været her i mange år. Vindmøller, elbiler og plantebaseret mad fylder mere og mere i vores hverdag.
Men zoomer man ud, er der stadig lang vej igen for den grønne omstilling.
For den menneskeskabte udledning af CO2, som er med til at varme kloden op, stiger stadig.
Faktisk satte verden sidste år rekord. Igen.
Det viser nye tal fra IEA, Det Internationale Energiagentur.
Dermed er retningen den stik modsatte af, hvad der egentlig er brug for, hvis verden skal nå de klimamål, der blev fastsat i Paris-aftalen fra 2015.
Altså at verdens temperatur skal stige med mindre end to grader i dette århundrede – og helst kun 1,5 grader.
Det går altså den forkerte vej. Men der er også lyspunkter. Det kan du læse mere om her, hvor vi dykker ned i tre pointer fra IEA’s friske tal.
Det går den forkerte vej
Der blev udledt 37,4 milliarder ton CO2 i 2023 set over hele kloden ifølge IEA.
Det svarer til 1,1 procent mere end i 2022 og er som nævnt endnu en rekord for verdens klimaforurening på energifronten.
Dermed er kurven tydeligt stigende efter en mere flad udvikling i årene med corona-nedlukninger.
Set over et lidt længere perspektiv er der dog mindre fart på, end der har været.
I årtiet frem til 2023 er udledningerne – blandt andet takket være corona-årene – kun vokset med i gennemsnit en halv procent om året, viser IEA’s tal.
Det er det laveste niveau siden årtiet frem til 1933, årene omkring Den Store Depression.
Dukse og skurke
Mens det stadig ser mere sort ud på globalt plan, er der grønnere oaser på verdenskortet.
For eksempel faldt udledningerne fra EU med ni procent sidste år.
Det skyldes blandt andet, at atomkraft leverede mere strøm til unionen end i 2022, hvor den var ramt af store nedbrud flere steder i Europa.
Men også mere kedelige årsager var med til at bremse udledningerne i EU: Industrien bremsede op på grund af inflationskrisen og krævede derfor mindre energi.
Generelt går det nedad med udledningerne i de rigere lande.
Samlet set faldt de med 4,5 procent i de udviklede økonomier. Det er rekord, når man ser bort fra kriseår, skriver IEA.
Omvendt steg Kinas udledninger med 4,7 procent i 2023, og landet står nu for mere end en tredjedel af det globale aftryk.
Indiens sultne økonomi udledte også knap syv procent mere CO2 og overhalede EU som verdens tredjestørste udleder. USA er på andenpladsen.
Men måler man per indbygger er inderne til gengæld milevidt fra at udlede så meget som de rigere lande – og især USA.
Uden grøn energi ville det gå endnu værre
Den gode nyhed er ifølge IEA, at det går bedre, end det kunne have.
For hvis verden ikke havde været godt i gang med at udrulle vindmøller og solceller, ville stigningen i CO2-udledningen have været tre gange så høj set over de seneste fem år, skriver agenturet.
Hverken pandemien, energikrisen efter Ruslands invasion i Ukraine eller andre geopolitiske faktorer har afsporet udviklingen, siger IEA’s chef, Fatih Birol. Tværtimod.
- Den grønne omstilling har gennemgået en række stresstests i løbet af de sidste fem år – og den har vist sin modstandsdygtighed, udtaler han i en pressemeddelelse.
For at understrege den pointe påpeger IEA, at der nu er meget stor forskel på verdens økonomiske vækst og stigningen i CO2-udledning.
Økonomien, målt som bruttonationalprodukt, vokser i snit med tre procent om året, mens udledningerne kun øges med en halv procent.
- Grøn energi er kernen i denne opbremsning i udledningerne, skriver IEA.