Juni, juli, august, september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj.
De seneste 12 måneder har alle det til fælles, at de hver især har sat en højst bemærkelsesværdig og bekymrende rekord. Samtlige måneder har nemlig været den varmeste af sin slags nogensinde målt.
Det viser nye tal fra EU’s klimatjeneste, Copernicus, som DMI har haft adgang til.
- Det, vi ser nu, er ret vildt, siger Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI.
- Det er hele klodens system, der er blevet målt på, og når det slår rekord på rekord, så er det meget bemærkelsesværdigt.
Varmerekorder skyldes både mennesker og natur
Ifølge DMI er der to primære forklaringer på de seneste 12 måneders varmerekorder.
Den første er vejrfænomet El Niño. Det andet er en måske mere velkendt skurk: Klimaforandringer og menneskelig udledning af drivhusgasser.
El Niño vender med regelmæssige intervaller tilbage med højere temperaturer i dele af Stillehavet, og det skaber en række forskellige forandringer i vejret mange steder på kloden.
Selvom et helt naturligt fænomen har bidraget til de seneste mange måneders varmerekorder, så kan vi altså ikke læne os tilbage og give det hele skylden, understreger Martin Olesen fra DMI.
- Det er et samspil mellem naturlige variationer og den menneskeskabte temperaturudvikling, der har skabt de seneste måneders varmerekorder.
- De menneskeskabte udledninger har allerede hævet temperaturen mere end én grad globalt. Det vil sige, at vi har lagt os op på et helt nyt temperatur-niveau, og så kommer rekorderne bare nemmere, forklarer han.
Ekstremt vejr følger med global opvarmning
Flere steder rundt omkring i verden har man de seneste måneder oplevet voldsomme konsekvenser af det ekstreme vejr, som bliver mere almindeligt i kølvandet på højere globale temperaturer.
Martin Olesen peger blandt andet på den ekstreme nedbør, som netop har ramt Tyskland, som en mulig konsekvens.
- Hver gang vi oplever ekstreme vejrforhold, så er der et element af global opvarmning i det. Risikoen bliver bare større med en højere global temperatur, forklarer han.
Herhjemme går vi heller ikke fri.
- Ekstreme nedbørshændelser, og de stormfloder, vi ser i Danmark, er efterhånden også ved i nogen grad at kunne tilskrives den opvarmning, vi har oplevet.
Selvom en nyhed om et helt års temperaturrekorder måske kan få nogle til at miste gejsten i kampen for klimaet, er det meget vigtigt at fortsætte, siger Martin Olesen.
- Det er bestemt ikke ligegyldigt. Tværtimod. Det er meget vigtigt, at vi får bremset udviklingerne, hvis man vil undgå ekstreme vejrsituationer, som både er dyre og katastrofale.
'Jeg er desperat'
Blandt de mange deltagende var også foreningen Klimabevægelsen i Danmark. Her mener sekretariatsleder Frederik Roland Sandby, at de seneste tal bør få politikerne til at gå i samme 'krisestemning' som under coronakrisen.
- Temperaturerne bliver ved med at stige, mens vores politikere siger, de har styr på det, selvom det simpelthen ikke er rigtigt. Vi er nødt til nu at se en klimapolitik, vi kan mærke i vores hverdag. Det er det eneste, der virker.
Selvom de seneste 12 måneders rekorder til dels også skyldes El Niño, så lægger det ikke en dæmper på Frederik Roland Sandbys følelser.
- Jeg er desperat, og det er dem, der gik på gaden i søndags også.
Derfor har Klimabevægælsen en opfordring til de danskere, der deler krisestemningen.
- Når vi går til stemmeurnerne, som vi skal søndag, så skal man give sin stemme til dem, som taler klimasagen, opfordrer Frederik Roland Sandby.
Hvad politikerne mener om klimaforandringer, kan du blive klogere på i aften, hvor alle Folketingets partiledere mødes for at debatere blandt andet dét emne. Debatten kan du se på DR1 og DRTV klokken 19:30.