Det kan godt være sjovt at lege med en gammel købmandsvægt. Man kan flytte på de kølige vægtlodder og få de to vægtskåle i balance.
Man kan tilføje et gram til den ene side. Måske fem. Uden der sker noget. Men lægger man 200 gram ekstra op den ene side, tipper balancen, og den overfyldte skål falder i bordet med et skrald.
Dét punkt, hvor det hele tipper og klapper sammen, er uhyggeligt tæt på for fem enorme natur- og klimasystemer i verden, advarer 200 forskere.
Ét af systemerne er i kongerigets egen baghave. Et andet sikrer, at det trods alt ikke er koldere i Danmark, omend det er ganske koldt lige nu.
Forskerne kalder det 'tipping points'. Det punkt, hvor det hele tipper. Og det er en trussel mod os mennesker såvel som naturen og dyrene, lyder det fra forskerne bag rapporten Global Tipping Points.
- Jordens tipping points er en trussel mod menneskeheden i en størrelsesorden, vi aldrig har set før, siger Tim Lenton til The Guardian.
Han er professor ved Exeter University i Storbritannien og førende på tipping points. Og han understreger, at det ikke bare er noget, der vil gå ud over det enkelt klimasystem, der er i fare for at tippe, hvoraf et af de fem er den grønlandske indlandsis.
- De kan udløse en ødelæggende dominoeffekt og betyde tab af hele økosystemer og muligheden for at dyrke stabile afgrøder. Det vil ramme samfundet i form af massemigration, politisk uro og finansiel kollaps, siger Tim Lenton.
For hvad der sker i Grønland, bliver ikke i Grønland.
Tipper den grønlandske indlandsis og smelter helt væk, vil det med tiden betyde en vandstandsstigning på syv meter herhjemme.
Det siger Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Center.
- Det vil have enorme konsekvenser for vandstandsniveauet og for klodens temperatur. For i stedet for, at Grønland er hvid og reflekterer solens varme, vil Grønland være sort og absorbere varmen og dermed bidrage til den globale opvarmning.
Forskerne har identificeret 26 tipping points, og fem af dem kan altså blive passeret med den nuværende opvarmning, som ligger på lige under 1,2 graders i forhold til niveauet før industrialiseringen. Yderligere tre klimasystemer vil komme i stor fare for at tippe, når - eller hvis - temperaturen rammer mellem 1,5 og 2,0 grader.
- Alle på nær koralrevet vil forstærke den globale opvarmning. Koralrevet har nogle katastrofale konsekvenser for det biologiske liv og for mennesker, men ikke for den globale opvarmning, siger Katherine Richardson.
På grund af de enorme mængde drivhusgasser, vi udleder hver dag, er verden lige nu gradvist på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader ved slutningen af dette århundrede.
- Når vi tænker på temperaturer og klimaforandringer, tænker vi jo på, at det bliver lidt varmere og lidt varmere og lidt varmere. Vi kan bare tilpasse os. Men den her rapport siger, at sådan behøver det ikke være. Der er nogle processer i systemet, hvor det lige pludseligt kan blive ret meget varmere, siger hun.
Katastrofal dominoeffekt
Ifølge forskerne bag rapporten hænger flere af klimasystemerne så tæt sammen, at vælter det ene, vil det udløse en kaskade af kollaps eller 'tipping points'.
Bryder Grønlands indlandsis sammen vil masssive mængder ferskvand strømme ud i Atlanten.
Og smeltevandet kan få det, der kaldes 'Grønlandspumpen' i Atlanterhavet til at bryde sammen.
Bryder den sammen kan det, ifølge nogle forskere, få fænomenet El Niño, der lige nu driver temperaturerne op ad, til at eskalere.
For Danmark kan netop dét dog betyde et markant koldere vejr i stil med det, de har i Canada, som to danske forskere for nylig forudsagde.
Netop nu er verdens lande samlet til FN's årlige klimatopmøde, hvor målet er at blive enige om, hvordan vi holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 eller to grader.
- Vi har fået den mærkelige ide, at når vores politikere tager til COP’en, bestemmer de, hvad temperaturen bliver i fremtiden. Vi tror, vi er hævet over naturen. Det er vi ikke, siger Katherine Richardson.
Men imens klimaforskningens modeller har været ret præcise i forhold til temperaturstigningerne, er forudsigelserne på tipping points mindre præcise, og der er uenighed blandt forskerne.
Eksempelvis vil den boreale skov, som er store områder med fyrretræer blandt andet i Norge, Sverige og Finland, nok dø ud ved et temperaturstigning på tidligst 1,4 og senest 5,0 grader - altså et meget stort temperaturspænd.
Men ifølge Katherine Richardson er det alt for farligt at satse på, at det hele nok skal gå.
Verdens lande har indgået en aftale om, at temperaturenstigningerne ikke må blive højrere end 1,5 til to grader i det, der hedder Parisaftalen. Men allerede ved 1,5 grader er temperaturen problematisk.
- Selv hvis vi overholde Parisaftalen, og det er der ingenting, der tyder på, så er der fem tipping points, der kan overskrides. Jeg siger ikke, de vil blive det. Men jeg siger, der er risiko.
- Lige nøjagtigt koralrevene er vi ret sikker på, at dem vi mister vi.