Verden er på vej mod katastrofale temperaturstigninger. Udledningerne af klimaskadelige drivhusgasser fortsætter. Og politikerne gør slet ikke nok for at bremse skaderne.
Nedslående nyheder om klimaet er der nok af. De tre ovenstående er bare fra den seneste måned.
Der er dog også nogle, der bevarer håbet i kampen for at vende udviklingen til det bedre.
Men hvordan gør man egentlig det, når det tilsyneladende bliver ved med at halte med handling på området?
I anledningen af FN's klimatopmøde, COP28, der indledes i dag i Dubai, har vi stillet det spørgsmål til tre, der følger debatten tæt: forperson i Ungeklimarådet Nadia Gullestrup, professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen og vicedirektør i Dansk Industri Anne Højer Simonsen.
Her kan du læse deres svar:
Aktivisten
Nadia Gullestrup har de seneste to år været forperson i Ungeklimarådet og før det ungdomsdelegeret til FN.
Desuden har hun deltaget ved de to seneste klimatopmøder og i forberedelserne til årets udgave.
Hvor håbefuld er du på klimaets vegne?
- Jeg er ikke så håbefuld. Opgaven med at reducere udledninger er sindssygt stor. Samtidig holder man COP28 i et olieland med en oliechef, Sultan Al Jaber, som formand. Det gør mig ikke super håbefuld.
Nyhedsstrømmen fortæller løbende om, at det går den forkerte vej. Hvad gør det ved din optimisme?
- Det gør virkelig ikke meget godt. Jeg tror også, der er rigtigt mange unge, som er frustrerede om det. På den anden side synes jeg også, at det er godt, at man trods alt ser, at der bliver kommunikeret så stærkt om det i medierne, og at man ikke føler, at man bliver løjet for. At informationerne kommer ud, så man kan forholde sig til det.
Hvad ser du derude, som giver dig håb?
- Det er der flere ting, der gør. Blandt andet har jeg nu haft mulighed for at møde Sultan Al Jaber et par gange. Før jeg mødte ham, var jeg rigtig skeptisk og havde en fornemmelse af, at han var en værre en.
- Og det er ikke, fordi jeg vil forsvare ham, men jeg fik mulighed for at spørge ham om, hvad han ville gøre for, at unge kunne deltage på COP'en. Første gang svarede han ikke ordentligt, men anden gang kom han nærmest løbende hen for at fortælle mig, at de havde startet et program for at finansiere, at der kunne komme 100 unge mennesker fra det globale syd til COP28. Det giver mig en lille smule håb, at han trods alt lyttede til, hvad jeg og andre unge har efterspurgt.
Forskeren
Som professor i klimafysik på Københavns Universitet har Jens Hesselbjerg Christensen mere end almindeligt godt indblik i, hvad der sker - og kan ske - med klimaet.
Den viden har han også delt som medforfatter til flere af FN's rapporter om de menneskeskabte klimaforandringer.
Hvor håbefuld er du på klimaets vegne?
- Overordnet er jeg faktisk håbefuld, fordi faktum er jo, at det er blevet klart, at der skal ske noget. Det tror jeg også, man har et ønske om på COP28. Men jeg ved også realistisk set, at det er enormt svært at få de her ting til at lande.
- Hvis du spørger mig på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det højeste, så er jeg måske på 7.
Nyhedsstrømmen fortæller løbende om, at det går den forkerte vej. Hvad gør det ved din optimisme?
- Det lyder næsten helt forkert at sige det, men det gode er alt det dårlige, der sker. Vi har jo virkelig, virkelig fået øjnene op for, at der sker den ene ubehagelige klimahændelse efter den anden, og det får i hvert fald nogle steder beslutningstagerne til at tænke sig om en ekstra gang.
Hvad ser du derude, som giver dig håb?
- På det seneste har vi set, at Kina og USA er begyndt at tale sammen. At de to største udledere i verden ikke var i dialog, det var rigtig, rigtig dårligt, men det er de så kommet, så det er et plus.
Lobbyisten
Når politikere og aktivister tager til COP'en, er de ikke alene. Erhvervslivet og dets lobbyister er også stærkt repræsenteret for at påvirke klimaforhandlingerne - og for at sælge deres forskellige produkter og løsninger.
Fra Danmark kommer der omkring 30 virksomheder, og ansvaret for at pleje deres interesser ligger delvist hos Anne Højer Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Industri.
Hvor håbefuld er du på klimaets vegne?
- Jeg er håbefuld, fordi det bliver tydeligere og tydeligere for alle aktører - virksomheder, regeringer, ngo’er - uanset hvilken region du er i - at man er nødt til at blive enige om at reducere udledningerne.
- Jeg er også håbefuld, fordi det virker, som om de rigeste lande rent faktisk har forstået, at for at vi kan få alle med ombord i det, så er der nogle ting, vi er nødt til at gøre.
Nyhedsstrømmen fortæller løbende om, at det går den forkerte vej. Hvad gør det ved din optimisme?
- Jeg synes jo ikke, at nyhederne fortæller, at det ikke virker, når der bliver handlet. For det gør det. Men der bliver handlet for lidt.
- Hvis du ser på det samlede billede, er der ikke nogen tvivl om, at vi har udsigt til ubærlige og uholdbare temperaturstigninger, men der er heller ikke tvivl om, at politik virker.
Hvad ser du derude, som giver dig håb?
- Det første, der giver mig grund til håb, er, at man har fået lavet rammerne for en "tab og skader"-fond. De er ikke perfekte, men nu er de der, og nu kan landene lægge penge ind.
- Det handler om at gøre det muligt at handle for alle lande - også dem, som måske ikke er så velstående som os. Så vi ved godt, hvad vi skal, og vi taler om det hele, og der begynder at komme penge på bordet. Det tilsammen giver mig håb.