Sigrid Damsager Frandsen fra Lejre er en af dem, der har penge på højkant i den globale omstilling.
Kristian Knorr og hans mor, Maja Knorr, fra Østjylland er to andre.
De er blandt de danskere, der har investeret i klimaprojekter via investeringsplatformen Trine.com.
Det er en platform, hvor private investorer kan skyde penge i eksempelvis solceller i Indien eller elektriske palleløftere i Nigeria.
Det er altsammen noget, der skal hjælpe udviklingslandene med hårdt tiltrængt kapital til omstillingen. Det er det, som verdens landene er i gang med at forhandle om på klimatopmødet i Aserbajdsjan.
Det er primært lande, der er i spil til at sikre penge til grøn energi i udviklingslandene. Men landene arbejder også med at få private investorer i spil, såsom bugnende pensionskasser.
En række danskere har taget sagen i egen hånd. Ifølge Trine.com har danskere lige nu for seks millioner kroner på deres platform.
Det kan de fint gøre, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
- Det er en ganske fin måde, hvor private investorer kan komme ind med mindre beløb og gøre en indsats for det grønne, siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
- Men det er også risikabelt, advarer han.
Dyre penge til grøn omstilling
Her kommer vi til sagens kerne. Når klimafinansiering er det helt store tema ved årets klimatopmøde i Aserbajdsjan, er det blandt andet fordi, at private investorer kun i ringe grad investerer i grøn energi i udviklingslande, og det er dyrere for landene at låne penge.
Det skyldes, at investorerne antager, at der er en højere risiko ved lån i udviklingslande. Det kan være på grund af risiko for krig, politisk uro, valutaudsving og korruption.
Det betyder, at staterne må investere mere, viser en rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Det er med til at forgælde landene.
Konsekvensen for klimaet er markant.
Der er brug for en syvdobling af investeringerne ifølge IEA, hvis klimaneutralitet i landene skal nås i 2050.
Derfor er det attraktivt for virksomheder med grønne energiprojekter at sikre sig lån fra Sigrid, Kristian og andre, der trodser risikoen.
Vær varsom, siger cheføkonom
Risikoen er der, understreger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk. Det vil være ufornuftigt at kaste alle sine sparemidler ind i det, mener han.
- Man skal have en privatøkonomi, hvor man kan tåle ikke at få pengene tilbage, er hans vurdering.
Sigrid Damsager Frandsen er helt med på, at hun kan tabe nogle af sine penge. Det kan være, at virksomheden, hun har lånt penge ud til, ikke kan betale tilbage.
- Men hvis de betaler tilbage, betaler de tilbage med rente. Hvis det så er nogle gode projekter, man tror på, så synes jeg, at det er fint, siger hun.
Hun oplyser, at hun har tjent mellem 5 og 8 procent på de lån, hun har givet via platformen.
Har du prøvet det, at du har tabt nogle penge også?
- Nej, det har jeg ikke prøvet. Men jeg har jo været opmærksom på, at jeg ikke vil lægge alle mine penge i et projekt. De har mange forskellige projekter i forskellige lande, så jeg sørgede for at fordele det, forklarer hun.
Trine.com er blot én af mange måder at investere på, hvor man forsøger at have øje for klimaet, understreger økonomen fra Forbrugerrådet Tænk.
Der findes investeringsplatforme, hvor man også kan handle aktier eller forskellige investeringsfonde, hvor virksomhederne enten udelukker sorte investeringer eller kun rummer grønne virksomheder. Den slags har Sigrid Damsager Frandsen også investeret sin aldersopsparing i.
Ved at kaste aktier ind i grønne virksomheder, er den enkelte investor med til at øge virksomhedens værdi. Dermed kan den grønne virksomhed enten udstede nye aktier eller få nemmere ved at låne penge.
Investeringen hos Trine.com er anderledes. Her køber du ikke aktier, men låner penge ud mod at få et afkast.
Maja mistede penge
Det er et kvalitetsstempel, vurderer Morten Bruun Pedersen, at virksomheden Trine.com er registreret hos det svenske finanstilsyn. Det fjerner dog ikke risikoen for at miste sine penge.
DR har været i kontakt med en række investorer i Trine.com. Her er det sket for nogle, at de har mistet penge på enkelte projekter. Trine oplyser selv, at cirka 4 procent af deres lån går tabt. Det kan være, at virksomhedens satsning mislykkes. Så mistes pengene.
Maja Knorr fra Østjylland er en af dem, der har oplevet at miste penge.
- Det gik godt med det ene projekt. Og det andet, det gik så desværre helt skævt, siger Maja Knorr.
Morten Bruun Pedersen påpeger også, at der tilsyneladende er tale om fornuftige investeringer i et klimaperspektiv. Trine.com oplyser selv, at de har skabt klimareduktioner svarende til 1,2 millioner ton CO2 gennem sin levetid. Det er cirka to tredjedele af, hvad Danmarks største klimabelaster, Aalborg Portland, udleder på et år.
Men det er ikke muligt at efterprøve Trine.com's klimapåstand, pointerer cheføkonomen.
- Der er ingen garanti for at få et afkast, hverken på CO2-delen eller pengedelen, siger Morten Bruun Pedersen.
Supersympatisk, siger Concito
Asgar Garnak, investerings- og finansieringsleder hos den grønne tænketank Concito, kalder det positivt, når private hjælper omstillingen på vej.
- Det er supersympatisk og positivt, at nogle har blik for, at klimaudfordringen også skal løses ved investeringer i udviklingslande og vækstøkonomier, siger Asger Garnak.
Omvendt er der et enormt behov for grønne investeringer, påpeger han.
Derfor er der brug for, at verdens lande ved klimatopmødet i Baku sætter ambitiøse mål for klimafinansiering til udviklingslandene, siger han.
- Så bliver det ikke løst alene ved, at man som enkelt investor finder et positivt projekt, der gør en forskel i udviklingslande. Vi skal op i større skala, og vi skal også have andre aktører i spil, understreger Ager Garnak.