Et forskerhold ved Chalmers University of Technology i Sverige har udviklet noget ret specielt.
Efter flere års arbejde er forskerne tæt på at have perfektioneret et særligt molekyle, som i væskeform kan opbevare solenergi i årevis - uden nævneværdigt spild.
Og det kan have stor betydning i kampen for at forhindre klimakatastrofen. Processen udleder nemlig ikke CO2 og kan fjerne et af argumenterne imod solenergi - at det kun dur når solen skinner.
Gemmer varmen til om vinteren
Teknologien betyder, at vi kan gemme sommerens overflod af solenergi til vinterens mørke og kulde, forklarer den danske professor Kasper Moth-Poulsen, som leder forskningsgruppen.
- Mange tænker måske ikke på, at halvdelen af vores energiforbrug går til varme, siger han.
Kasper Moth-Poulsens metode er udviklet til at gemme energien fra solens stråler som kemisk energi fra sommer til vinter - eller altså i op til 18 år.
Det gøres ved hjælp af en særlig væske, som består af skræddersyede molekyler af kulstof, brint og kvælstof, der er arrangeret på en særlig måde rent kemisk.
- Væsken er kold hele tiden, så vi behøver ikke isolering. Energien gemmes kemisk og kan frigives, når der er brug for den, siger han.
Animationen herover viser hvordan solenergi lagres i væsken, og senere omdannes til varme via en katalysator. Copyright: Chalmers/Boid
Grundforskning med potentiale
Indtil videre arbejder forskningsgruppen på Chalmers med at skabe det perfekte molekyle til energilagring, og arbejdet betegnes stadig som grundforskning.
Men Kasper Moth-Poulsen tror på, at teknologien er tæt på at være moden og kan tages i brug indenfor fem år.
- Det er en gammel drøm at gøre det her. Og vi har formentlig lavet nogle af de bedste molekyler, der nogensinde er lavet til det her formål, siger han.
Han ser det som en meget stor fordel, at deres væske ikke benytter sjældne jordarter eller metaller som fx moderne batterier.
En stor nyhed - med udfordringer
At der er tale om en vigtig opdagelse, er Mogens Brøndsted Nielsen enig i. Han er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.
- Det er bestemt en stor nyhed. For at kunne lagre solenergi er en stor udfordring, siger han.
- Den ene udfordring er at kunne lagre nok energi i sådan nogle molekyler. Det andet er at kunne lagre det lang nok tid. Og begge dele har holdet løst.
Han forklarer, at en af de positive ting ved den slags molekylære systemer er, at de er en lukket cyklus.
- Man oplagrer energien, gemmer den, og bruger den igen. Uden at generere CO2, siger han.
Fem år er en realistisk tidsramme
Mogens Brøndsteds forskningsgruppe arbejder med de samme udfordringer som Kasper Moth-Poulsens hold. Og ligesom forskerne i Sverige, handler næste skridt om at opskalere teknologien, så den kan bruges i praksis.
Få eksempel er det vigtigt at sikre sig, at væsken kan bruges igen og igen.
- Vi skal have styr på hvor mange cyklusser, molekylet kan klare. Og så skal prisen ned, siger han.
- Men jeg synes, det lyder meget rimeligt med en tidsramme på fem år.
I teoerien kan teknologien også bruges til at lagre andre energityper. Det kræver dog at fx vindkraft omdannes til lys først, som så kan opsuges af molekylet og gemmes.