Klimarådet: Datacentre tvinger Danmark til at investere mere i sol og vind

Tre nye datacentre kan øge elforbruget i Danmark med op mod 10 procent. Det lægger pres på klimamålene.

Datacentret i Foulum ved Viborg er lige nu én stor byggegrund. Arbejdet har været i gang i et lille års tid. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Danmark er blevet en yndling for amerikanske gigantvirksomheder, der ønsker at oplagre internettets mange informationer på europæiske servere.

I 2015 var Apple den første amerikanske it-virksomhed til at investere 6,7 milliarder kroner i et datacenter i Viborg Kommune. Siden har Facebook meldt sin ankomst i Tietgenbyen nær Odense.

Og i sidste uge kom det frem, at Google har købt grunde for over 65 millioner kroner i Fredericia Kommune med henblik på et fremtidigt datacenter.

- Vi skal stille nogle flere vindmøller eller solceller op, end vi ellers ville være nødt til, fordi vi får et større elektricitetsforbrug, siger Peter Birch Sørensen, der er formand for Klimarådet, som i dag har udgivet en rapport om den grønne omstilling i Danmark.

Tilsammen vurderer Energinet.dk, at de tre nye datacentre vil øge elforbruget med 3,8 TWh i 2022. Det svarer til omkring 10 procent af det danske elforbrug.

Ifølge tænketanken Concito vil alene datacentret i Odense sluge strøm svarende til 330.000 husstandes årlige elforbrug og øge udledningen af CO2 med op mod en million ton om året.

Én af grundene til, at it-virksomhederne er tiltrukket af strømmen i Danmark, er, at den langt hen ad vejen er grøn. Det har virksomhederne også sikret sig i forbindelse med aftaler om opførelse af datacentrene.

- Vi har en forpligtelse til, at den strøm, vi får leveret, bliver grøn og ikke sort. Det vil sige, at vi skal udbygge mere med vedvarende energi, end hvis vi ikke havde fået de her datacentre, siger Peter Birch Sørensen.

Han opfordrer til en ambitiøs klimaplan i efteråret, fordi Danmark i 2050 har som mål at være lavemissionsland, altså et samfund, hvor energiforsyningen er baseret på vedvarende energi og markant lavere udledning af drivhusgasser.

KLIMARÅDETS ANBEFALINGER:

  • Energirenovering af bygninger: 1,4 mio. ton CO2e.

  • Individuelle varmepumper: 3,3 mio. ton CO2.

  • Energieffektivisering i produktionserhvervene 2,6 mio. ton CO2.

  • Gas i tung transport 0,2 mio. ton CO2.

  • Store varmepumper 0,9 mio. ton CO2.

  • Solvarme 0,8 mio. ton CO2.

  • Forsuring af gylle 1,0 mio. ton CO2.

  • Elbiler 2,2 mio. ton CO2.

  • Energipil* 0,6 mio. ton CO2.

  • Træpillefyr* 1,8 mio. ton CO2.

  • Overlap -0,3 mio. ton CO2.

  • I alt 14,3 mio. ton CO2.

  • Biogas i naturgasnettet* 2,1 mio. ton CO2.

  • I alt 16,4 mio. ton CO2.