Det er blevet kaldt "havets gave til klimaet". En slags mirakelkur mod de enorme mængder CO2, vi udleder til atmosfæren, og som driver klodens temperatur faretruende højt op.
Ålegræs står med lange, flade og grønne strå som en plæne på havets bund og suger CO2 til sig.
Troede man.
Men man kan godt tro om igen, lyder det nu fra en gruppe forskere, som kalder det en myte og en misforståelse.
Der er ingen klimagevinst at hente ved at plante mere ålegræs på havbunden. I hvert fald ikke ret meget, siger professor og mikrobiolog Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet.
Han er en af de 27 forskere bag meldingen.
- Beregninger tyder på, at den mængde CO2, som kan indfanges af ålegræsset og lagres i havbunden, er nogle tusindedele af det, som vi udleder hvert år, siger han.
Det står i skarp kontrast til den analyse, som Tænketanken Hav udgav i 2022.
Den pegede på, at genskaber man tidligere tiders store arealer af ålegræs, så kunne ålegræsset potentielt optage og lagre op til 47 millioner ton CO2 - svarende til mere end den samlede udledning af drivhusgasser fra Danmark på et år.
En melding, der satte ekstra skub i arbejdet flere steder i landet, hvor store mængder ålegræs er blevet genplantet.
Men det var det, man troede var rigtigt på det tidspunkt, siger Søren Laurentius Nielsen, der er programchef i Tænketanken Hav.
- Vi finder ikke selv på tal. Alt, hvad der står i analysen, er baseret på forskningsresultater og forskningslitteratur. Og nu er det rigtig spændende, at der kommer en gruppe forskere, der siger, "vi har kigget på tingene, og vi har nye tal", siger Søren Laurentius Nielsen om meldingen, som Berlingske beskrev i går.
Søren Laurentius Nielsen afviser at fjerne analysen på Tænketanken Havs hjemmeside, men der vil komme en ny version, når forskernes nye resultater er helt klar.
Vigtig for et presset havmiljø
Selvom ålegræs ikke er en klimahelt, er det en afgørende livline for biodiversiteten i de indre farvande, som flere steder er på randen af kollaps.
Særligt de store mængder kvælstof, som kommer fra markerne, når der bruges gylle og gødning, presser havmiljøet enormt.
Og det er ikke lykkedes politikere eller landmænd at reducere det for alvor, og det er måske derfor, at der er godt gang i initiativer med ålegræs, mener forskerne.
Fordi man simpelthen har svært ved at komme igennem der, hvor det "virkelig batter", lyder det.
Og derfor er det heller ikke en dårlig ting at forsøge at plante mere ålegræs langs kysterne, understreger forskerne.
- Med hensyn til klimaet, batter det ikke noget. Men ålegræsset er en meget vigtig del af det danske havmiljø. Så det er vigtigt at øge udbredelsen i den udstrækning, det overhovedet kan lade sig gøre, siger professor Bo Barker Jørgensen.
Det kan det i Vejle Fjord, hvor der siden 2019 er sat 130.000 skud ålegræs på områder af havbunden, hvor det ellers var væk.
Hovedparten trives og vokser til glæde for biodiversiteten og fjordmiljøet, forklarer biolog Klaus Balleby.
Forskernes melding om ålegræssets klimaeffekt får derfor ikke effekt på indsatsen i Vejle.
- Det ændrer ikke på vores tilgang til at få mere ålegræs ude i fjorden, siger Klaus Balleby, der også er projektleder for Sund Vejle Fjord.
Indsatsen med ålegræsset har ifølge Klaus Balleby sat gang i en unik bevægelse i kommunen, hvor frivillige hjælper med de mange tusinde stykker ålegræs, der skal bindes på søm, inden dykkere planter dem på havbunden.
- Udplantningen af ålegræs skaber et utrolig stort, lokalt ejerskab over fjorden. Det har medvirket til, at vi har fået en hel anden samtale i vores kommune om fjordens tilstand og behovet for at mindske udledningen af kvælstof fra land, siger han.
Den 8. juni afholder Tænketanken Hav i samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet den første årlige "udplantningsdag", som de kalder det. Her kan man møde op 32 steder i Danmark og hjælpe med at plante ålegræs ud.