Eksperter i havmiljø slår alarm.
De frivillige aftaler med landmænd, der skal være med til at reducere udledningen af kvælstof fra marker til vandløb, fungerer ikke. Udledning af kvælstof fra landbruget er hovedårsagen til iltsvind i de indre danske farvande.
Opråbet kommer i forlængelse af en ny status fra Miljøstyrelsen.
Den viser, at landbruget er milevidt fra at nå ambitionerne i den landbrugsaftale, der blev indgået i 2021.
Et bredt flertal i Folketinget blev dengang enige om, at landbruget gennem frivillige aftaler skulle have reduceret den årlige udledning af kvælstof med 1.500 ton i 2027. Det skulle blandt ske gennem oprettelse af vådområder og ved skovrejsning.
Men den nye status viser, at der indtil videre kun er ansøgt om projekter, der kan reducere udledningen med 154 ton årligt.
Ifølge Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua, er de nye tal endnu et eksempel på, at frivillige aftaler med landmænd ikke giver de nødvendige reduktioner i udledning af kvælstof.
- Som redskab til at opnå kvælstofreduktioner har de frivillige aftaler ikke virket. Det har man også set tidligere med virkemidler baseret på frivillighed - det går langsomt med dem, siger Karen Timmermann.
Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet, er helt enig.
- Det her viser, at de frivillige kollektive virkemidler ikke virker i praksis. Det går jo så uendeligt langsomt, så det nærmest kan være lige meget, siger Stiig Markager.
'Helt umuligt' at nå EU-mål
Landbrugsaftalen fra 2021 skal sikre, at Danmark når EU's krav om god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027.
Det kræver en reduktion i udledning af kvælstof på 13.100 ton. De 1.500 ton skal komme gennem de frivillige kollektive aftaler.
Men indsatsen går ifølge både Stiig Markager og Karen Timmermann så langsomt, at det bliver umuligt at nå.
- Det er helt urealistisk at nå med det tempo, der er på for tiden, siger Karen Timmermann.
Stiig Markager kalder det 'helt umuligt' at nå EU's målsætning, selv om politikerne har kendt problemet i årtier.
- Vi har kendt det her problem siden midten af 80'erne. Vi har vidst, hvor omfattende det var siden nullerne, men man har ikke gjort noget. I perioder har man endda gjort det modsatte, altså øget kvælstoftilførslerne til markerne, siger Markager med henvisning til den aftale i 2015, der gav landmænd mulighed for at gøde deres marker mere.
Han mener, at der skal regulering og helt andre metoder i spil, hvis udledningen af kvælstof skal reduceres.
- Man er nødt til at lave nogle reguleringer, som gør, at vi får taget landbrugsjord ud af drift på en helt anden skala.
- Hvis vi skal have en mulighed for at komme i mål med det her, så skal vi ophøre med at gøde 20 procent af landbrugsjorden. Og det skal ske fra dyrkningssæsonen 2025, siger Stiig Markager.
Karen Timmermann efterlyser politisk handling.
- I sidste ende er det et spørgsmål om politisk vilje. Man ved sådan set godt, hvad der skal til, og det har man vist længe. Det er et spørgsmål om at gøre det, siger hun.
SF: Katastrofe for vores havmiljø
SF's fødevareordfører, Carl Valentin, finder også de store ord frem, når han skal forholde sig til den nye opgørelse.
- Det er en katastrofe for vores havmiljø, siger han.
Han tror heller ikke på de frivillige aftaler.
- Man kan ikke basere det hele på frivillighed. Hvis man gør det, når man ikke i mål, for de fleste erhvervsdrivende tænker mest af alt på, hvor mange penge de tjener.
Den konservative miljøordfører, Mette Abildgaard, siger på baggrund af den nye status, at der er brug for handing.
- Det her er ekstremt alvorligt. Og det rejser naturligvis spørgsmålet, om vi kan nå i mål ved en så høj grad af frivillighed. Det er jeg ikke sikker på, at vi kan. Derfor er vi også nødt til at få genbesøgt den her landbrugsaftale og den fordeling, vi har lavet mellem frivillige indsatser og tvunge indsatser, siger Mette Abildgaard.
Hun revser miljøminister Magnus Heunicke (S) for at sidde på hænderne.
- Jeg synes, det er falsk markedsføring at have en minister, der kalder sig havets minister, når initiativerne på det her område er så mangelfulde. Jeg synes, regeringen svigter deres ansvar, siger Mette Abildgaard.
Hos Landbrug & Fødevarer, landbrugets interesseorganisation, har man et noget andet synd på opgørelsen fra Miljøstyrelsen.
- De nye vandplaner trådte i kraft sidste år, så det alt for tidligt at sige noget om, hvordan det går med at komme i mål med dem, siger Anders Panum, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Han mener, modsat SF og De Konservative, ikke, at de frivillige aftaler har spillet fallit.
- Tværtimod har de senere år vist, at landbrugene gerne vil være med til at omlægge landbrug til natur, der kan fjerne kvælstof. Og vi mener, det er en meget bedre måde at gøre det på end at lave regulering.
Men tager eksperter så fejl, når de siger, at det her kræver mere end frivillige aftaler?
- Ja, det mener jeg. Hvis vi kigger på de seneste års erfaringer, så ser vi, at landbrugene gerne vil. Så det handler om at få sat de rigtige mål og sikre, at de myndigheder der skal gennemføre projekterne, har de rigtige ressourcer.
En bunden opgave
Miljøminister Magnus Heuicke har ikke haft mulighed for at stille op til et interview. I stedet har han sendt et længere citat gennem presseafdelingen.
Her står der blandt, at han følger tæt med i ansøgninger til projekter under de frivillige ordninger, og at landbrugsaftalen skal genforhandles igen senere på året for at leve op til EU's regler.
- Det er en bunden opgave, som regeringen er enig i skal løses. Jeg er dog samtidig helt enig i, at problemerne ikke kan løses alene ad frivillighedens vej, skriver han blandt andet.
Han peger også på den såkaldte målrettede regulering. Den skal reducere udledningen af kvælstof med 3.500 tons om året. Det skal blandt andet ske med at plante efterafgrøder med markerne efter høsten. Afgrøderne optager kvælstof, så det ikke blive udvasket til vandløb.
Denne ordning er i første omgang også frivillig. Men kommer der ikke nok ansøgninger, vil der komme et krav om efterafgrøder.