Forestil dig, at du sætter dig og bestiller et privatfly, der skal fragte dig fra Billund ned til gode tider, gode drinks på Mallorca. Det er sådan noget, der kan lade sig gøre, hvis du har lavet gode penge. Eller arvet dem.
Det lyder lækkert, ikke?
Men der er en bagside.
Hver enkelt passager i et gennemsnitligt privatfly vil udlede 1,8 ton CO2 på turen. Tur/retur bliver det til 3,6 ton CO2. Beregningerne, lavet for DR af seniorrådgiver Morten Winther fra Aarhus Universitet, taler deres tydelige sprog.
Hver verdensborger må ifølge tænketanken Concito ikke udlede mere end tre ton CO2 om året i gennemsnit i 2030, hvis vi skal nå de fælles, globale klimaambitioner i Paris-aftalen.
Så med en tur frem og tilbage mellem Billund og Mallorca er den kvote brugt op. Og hvis man medregner flyenes ekstra klimabelastning fra kondensstriberne, dem der lægger sig som dyner efter flyene, så er der rundt regnet kun råd til en enkeltbillet på klimakontoen.
Når det er interessant at sætte spot på udledningen fra privatfly, som DR har gjort de seneste dage, er det særligt fordi, at klimapolitik også er fordelingspolitik. Om man vil det eller ej.
Forholdet mellem verdens rigeste og verdens fattigste – hvor meget de grupper udleder – er enorm. Det gælder både globalt set, mellem rige og fattige lande. Det gælder også internt i lande, hvor rige befolkningsgrupper udleder langt mere end de mindre velstående.
Og det gælder i særdeleshed flyrejser, som kun en ganske lille procentdel af verdens befolkning har råd til, men som fylder stadig mere i den globale klimabelastning.
Intet andet forbrug udpensler uligheden i klimapolitikken så meget, som privatfly gør.
Klimapolitik er fordelingspolitik
Når det er sagt, så lad os lige gøre det helt klart fra starten af: Privatfly udgør kun en lille del af den samlede klimabelastning både i Danmark og i verden.
I 2022 udledte privatfly, der lettede fra en dansk lufthavn, omkring 25.000 ton CO2. Det er dog undtaget udledningen, når danske privatfly flyver på kryds og tværs af lufthavne ude i verden. De cirka 25.000 ton er knap en femtedel af indenrigsluftfartens udledning samme år.
Globalt set udleder flysektoren 2-3 procent af den samlede CO2 på verdensplan. Men hvis andre effekter, som kondensstriber, medregnes, er klimabelastningen snarere dobbelt så stor.
Og hvis vi samtidig gør en anden ting klart: Udviklingen for verdens klima går i den forkerte retning. De menneskeskabte klimaforandringerer er primært dikteret af mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det er den totale mængde, der er afgørende.
Og her kommer fordelingspolitikken ind i igen. Hvis nogle udleder ekstra, så må nogle andre udlede det mindre.
Derfor er der også masser af eksempler på vanskelige forhandlinger, hvor politikerne konstant diskuterer, hvor det er rimeligt at sætte ind.
Alenemorens spaghetti bolonese
På verdensplan er det et helt centralt princip, stadfæstet i en global klimaaftale, at de rigeste lande har ansvar for at gøre mere for klimaindsatsen i forhold til de fattigste lande.
Samme princip gælder i EU. Da EU skulle forhandle den store klimapakke for 2030, var det et helt centralt budskab fra den ledende EU-kommissær, Frans Timmermanns, at man godt kunne slække på klimakrav nogle steder. Men så skulle man pege på, hvem der så skulle udlede mindre, lød hans krav.
I Danmark er det også hele tiden op til forhandling, hvor klimareduktionerne skal findes for at nå vores egne klimamål. Hvor meget skal landbruget levere, og hvor meget skal transportsektoren? Skal cementfabrikken Aalborg Portland have rabat?
Politikerne er også opmærksomme på, hvordan befolkningsgrupper rammes. Må dieselafgiften hæves, hvis nogle fortsat ikke har råd til en elbil? Må prisen stige på oksekød, hvis en enlig mor fortsat ønsker at lave spaghetti bolognese?
Forskningen viser, at fordelingen af byrderne i omstillingen direkte har betydning for, i hvor høj grad befolkningen bakker op om klimapolitikken.
En dansk forsker, Kristian Steensen Nielsen, lektor ved Copenhagen Business School, har i ny forskning dokumenteret, at hvis folk kender til forskellen på klimaaftryk mellem rig og fattig, så er de mere tilbøjelige til at støtte klimatiltag målrettet dem, der har det største klima-aftryk.
Britiske forskere er også kommet frem til, at hvis politikere og berømtheder går forrest med at mindske egen klimabelastning, så er borgerne i højere grad tilbøjelige til at følge deres eksempel.
Debat om fly får sindene i kog
Når det gælder privatfly, er det et af de områder, hvor de superriges klimabelastning skyder i vejret.
På DR har vi de seneste dage sat fokus på brugen af danskejede privatfly. Blandt ejerne er blandt andre familierne bag virksomhederne Lego, Jysk og Bestseller.
Forklaringen på brugen fra flere af ejerfamilierne, der har svaret DR, er, at flyene også lejes ud, at de primært bruges til forretningsrejser, og at de blandt andet bruges ud fra et behov for diskretion og sikkerhed.
Når klimadebatten virkelig raser, har det ofte været flyrejser, der har delt vandene. Selv mange, der arbejder med klimapolitik til daglig, har det svært med emnet. For fly er også med til at gøre verden mindre. At rejse er at leve, og Australien er bare svært at nå til uden fly.
Samtidig er det en af de sektorer, der har allersværest ved omstillingen.
Det har to forklaringer.
Den ene er teknologisk. Det er vanskeligt og dyrt at udskifte jetflyenes kerosen-brændstof med grønt et af slagsen.
Den anden politisk. Miljøorganisationer har længe kritiseret, at klimaregulering af luftfarten har været for svag. Her kommer nogle eksempler.
EU-Kommissionen har forsøgt at få flyfarten til at betale moms – så de betaler for det på lige fod med eksempelvis togselskaber – men forhandlingerne er strandet.
Længe har flyselskaberne også nydt godt af at få tildelt mange gratiskvoter i EU’s CO2-kvotesystem, så de har sluppet for at betale for forureningen. Nu udfases gratiskvoterne, men ikke på de mest klimabelastende flyture ud af EU.
På internationalt plan er FN’s luftfartsorganisation, ICAO, kritiseret af eksperter og grønne organisationer for at være fodslæbende med ambitiøse klimakrav, modsat eksempelvis søfartens organisation, IMO, som er på vej med håndfast regulering.
Jo rigere, jo mere flyvning
Tilbage står vi med en luftfart, hvor klimabelastningen ifølge Det Internationale Energiagentur forventes at stige. Ironisk nok er det øget velstand i verden, der ligger bag.
Øget velstand er jo godt på alle mulige parametre. Men jo flere i verden, der får råd til at flyve, jo flere vil gøre det.
Det gælder i dén grad også de rigeste. I Danmark er der vækst i antallet af private flyvninger. Det fremgår af de seneste tal fra Naviair, der er statens luftfartsmyndighed.
Og ifølge den anerkendte svenske forsker Stefan Gössling er rejser i privatfly en af de allermest klimabelastende aktiviteter, man kan foretage sig.
Derfor er det er brugen af privatfly et godt eksempel på, hvorfor de rigeste står for en stor del af den CO2, som verden har råd – så at sige – til at udlede. Og hvis de skal fortsætte med det, skal andre udlede mindre.
Det er et nulsums-spil.
Hvis man altså skal nå de globale klimamål.
Familierne bag Lego, Jysk og Bestseller har ikke ønsket at stille op til interview om deres ejerskab af privatfly og effekten på klimaet. Men ejerne har gennem deres talspersoner svaret på skrift til DR. Et udpluk af svarene kan du læse i boksen her side om side med svar fra virksomhederne Grundfos og Danfoss.