Regningen for klimatilpasning bare vokser og vokser. Men finansieringen mangler.
Det er den hårde realitet for verdens fattigste lande.
Mellem 1.500 og 2.750 milliarder kroner har de brug for i støtte til formålet. Hvert år. Det anslår FN's Miljøprogram, Unep, i en ny rapport.
Pengene skal bruges til dæmninger, diger og sluser. Nye skove eller mangrove-områder ved kysterne. Eller bare varselssystemer for farligt vejr.
I hvert fald, hvis landene skal kunne stå imod effekten af fremtidens varmere klima: Flere skovbrande, mere tørke, vildere regn og hyppigere oversvømmelser.
De manglende penge burde få verdens ledere til at spærre øjnene op ifølge en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker Henry Neufeldt fra Unep Copenhagen Climate Centre.
- Dette burde føre til øjeblikkelig handling. Konsekvenserne af klimaforandringer er på vej op i fart. Alene denne sommer satte vi temperaturrekorder, der lå langt over de tidligere, siger Henry Neufeldt.
- Vi så skovbrande i Canada, oversvømmelser i Kina, ekstrem varme i Sydeuropa og tørke i Østafrika, så effekten mærkes overalt, og forandringerne stiger i omfang og styrke, uddyber klimaforskeren.
Kløften vokser
Den nødvendige støtte på tusindvis af milliarder af kroner er ikke bare et enormt beløb i sig selv.
Dels er beløbet meget større end tidligere - især på grund af den accelererende menneskeskabte globale opvarmning.
Og så er det samtidig langt, langt højere end de pengestrømme, verdens udviklingslande lige nu modtager til klimatilpasning. Den nuværende støtte vurderer Unep til omkring 150 milliarder kroner i 2021 - det seneste år, der er tal for.
Det var 15 procent mindre end året før.
- Vi ser, at konsekvenserne af klimaforandringer er på vej op, det er et faktum. Men den politiske reaktion holder ikke tempo, derfor vokser kløften (mellem behovet og finansieringen, red.) sig større, siger Henry Neufeldt fra Unep.
Det er uretfærdigt over for de fattige lande, som slet ikke i samme grad som de rige har været med til at forurene atmosfæren med klimaskadelige drivhusgasser fra kul, olie og gas, mener han.
- Medmindre vi øger støtten, så vil det gå mest ud over dem, der har mindst ansvar: De mindst udviklede lande og små østater, som vil opleve de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandrginer, siger Henry Neufeldt.
'Skræmmende læsning'
Rapporten fra Unep kommer med mindre end en måned til årets FN-klimatopmøde, COP28, som i år afholdes i Dubai.
Her skal verdens lande igen forsøge at blive enige om klimatiltag, der kan være med til bremse den globale opvarmning og afbøde skaderne fra den.
Ifølge Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, er opgørelsen fra Unep "skræmmende læsning".
- Alle alarmklokker ringer. Der er for alvor behov for at finde penge til tilpasning - hurtigt, siger han.
Han minder om, at vi her i Danmark for nylig oplevede store oversvømmelser, som kunne have gjort mindre skade, hvis der var sørget for klimatilpasning i god tid.
- Vi er imidlertid et rigt og velforberedt land. Tænk, hvis beboerne i det sydlige Danmark ikke havde fået besked om, at vandet ville stige. Tænk, hvis der ikke havde været et offentligt beredskab, som var på plads til at hjælpe, siger Mattias Söderberg og fortsætter:
- De fattige lande, som rammes hårdest af de klimakatastrofer, der til stor del skyldes udledninger af drivhusgasser i de rige lande, mangler både varslingssystemer og beredskaber.
Rapporten kommer blandt andet frem til, at der er store besparelser at hente ved at forebygge.
For eksempel skriver Unep, at en milliard dollar investeret i kystbeskyttelse i gennemsnit kan spare 14 milliarder dollar i skader fra oversvømmelser.
- Så der er en enorm fordel ved at investere relativt små beløb. Det giver virkelig mening at gøre det, siger Henry Neufeldt fra Unep.