Flere beredskaber rundt i landet bliver slet ikke trænet og øvet i at håndtere oversvømmelser.
Det viser en rundspørge, DR har lavet til flere af landets beredskaber.
Og det er et problem, mener Kenneth Staal Jørgensen på Fyn. Han sælger stormflodssikringsudstyr til blandt andet kommunerne. Ifølge ham kræver det udstyr, som beredskaberne bruger - heriblandt watertubes - grundig kendskab og øvelse.
- Der skal mere fokus på det her. Deres udstyr kræver rigtig meget uddannelse. Og det går galt, hvis de ikke har den viden, siger han.
Under stormfloden i oktober brød netop watertubes sammen flere steder. Der gik brand i sikringsskabe. I nogle områder gik strømmen. Og byer blev oversvømmet.
Men det kunne måske være forhindret, hvis beredskabsfolkene havde øvet og trænet mere i at håndtere vandmasserne og udstyr. Det erkender Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber – sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder.
- Det er selvfølgelig svært at sige, at det er, derfor de her ting skete. Men havde man haft bedre træning og øvelser – også på tværs af beredskaberne – så havde man været bedre forberedt. Og der var jo flere ting, der ikke lykkes, siger han.
En vigtig opgave at tage hånd om
Det er beredskaberne, der går i forreste linje under hændelser som stormfloden og skal især sikre kritisk infrastruktur og menneskeliv. Det er grundejere selv, der skal sikre deres huse, både og andet materiel.
Men det er kommunerne, der har ansvaret for beredskaberne. De vælger, hvilke opgaver deres beredskab skal løse.
Dog ser vi ifølge klimaforskere ind i en fremtid, hvor der vil være skybrud og stormfloder oftere. Og det vil ramme både by- og kystkommuner. Derfor er det et problem, at nogle beredskaber ikke gør noget særligt for at være klar til de hændelser.
Det fortæller Lene Sandberg, der er lektor og forsker i beredskab og kriseledelse på Københavns Professionshøjskole.
- Alle beredskaber har en forpligtelse til at sikre sig mod det, der sker nu og i fremtiden, siger hun.
Og uanset hvem der har ansvaret for opgaverne, skal der handles på det. Det vurderer forskerens kollega, Nina Blom Andersen, der er docent ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
- Der er brug for, at vi øger indsatsen. Målet må være, at vi har et trygt samfund, og at borgerne oplever en høj grad af sikkerhed. Derfor er det en vigtig opgave for kommunerne og beredskaberne at tage hånd om – alt efter hvem der har ansvaret, siger hun.
Vil styrke beredskabet
Men hvis alle danskere skal have et beredskab, der er lige gode til at håndtere oversvømmelser, så skal der nationale krav og retningslinjer til.
Det vurderer Lene Sandberg fra Københavns Professionshøjskole.
- Man bliver nødt til fra statslig side at sætte nogle mindstekrav eller retningslinjer for, hvad det er for et serviceniveau, der skal tilbydes, siger hun.
Hos Danske Beredskaber erkender formanden, at der er et generelt behov for at styrke alle beredskaberne og gøre kompetencerne ens. Ifølge ham kan det være ved at have flere øvelser – både hver for sig, sammen og med andre relevante parter som forsyningsselskaberne.
For selvom der ikke gik menneskeliv tabt under oktobers stormflod, så er det vigtigt, at beredskaberne er klædt ordentligt på til at håndtere vejrsituationer som den ifølge Jarl Vagn Hansen. Det har nemlig store konsekvenser, når det går galt.
- Der har været nogle store menneskelige omkostninger, der er vigtig at have for øje. Folks hjem, minder og fremtid er blevet total ødelagt, siger Jarl Vagn Hansen.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der åbenhed overfor nationale retningslinjer og krav.
Men det kræver penge, hvis beredskabsfolkene skal uddannes mere. Og de skal komme fra Christiansborg. Det mener Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.
Kommunerne har ansvaret for beredskaberne, prioritering af deres opgaver. Flere steder er der blevet sparet på dem gennem årene. Har I ikke også selv et ansvar for at klæde dem ordentligt på?
- Vi er alle sammen opmærksomme på det her. Men vi kan ikke løfte opgaven uden, at der bliver en aftale på Christiansborg, der også prioriterer beredskaberne - også med penge, siger hun.
I et skriftligt svar til DR oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V):
- Stormfloden forrige weekend illustrerer kun alt for tydeligt, hvilke naturkræfter vi står over for. Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at der i 2024 skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab.
Ministeriet påpeger også, at beredskabet er et supplement til klimatilpasningstiltagene, som er det primære redskab til at afværge fremtidige ødelæggelser.