CRISPR-metoden har de seneste år skabt mange store overskrifter, og metoden blev blandt andet kåret til årets videnskabelige gennembrud af magasinet Science ved udgangen af 2015.
I korte træk går metoden ud på, at en molekylær saks klipper i et nøje udvalgt gen. På den måde ødelægges genet, og cellen kan leve videre uden.
Nu har den kinesiske onkolog, Lu You, fra Sichuan University’s West China Hospital i Chengdu, som den første i verden fået grønt lys til at indlede forsøg på mennesker. Det skriver Nature.
Forsøgene begynder til august og omhandler foreløbigt ti patienter med lungekræft.
CRISPR skal fjerne sluk-knap i immunforsvaret
Patienterne lider af metastatisk ikke-småcellet lungekræft, og har hverken haft gavn af kemoterapi, stråling eller anden form for behandling.
Med CRISPR-metoden vil forskerne forsøge at mobilisere patienternes eget immunforsvar i kampen mod kræften. Det gør de ved at hive såkaldte T-celler ud fra patienternes blod.
T-celler er en del af immunforsvaret og vil under normale omstændigheder bekæmpe potentielle kræftceller. Men nogle kræftceller udvikler en mekanisme, som gør dem i stand til at slukke for T-cellerne og dermed gemme sig for immunforsvaret.
Kræftcellerne er dog kun i stand til dette, fordi T-cellerne har et molekyle på overfladen af cellen, som hedder PD-1, og som fungerer som sluk-knappen.
Forskerne vil derfor klippe genet for PD-1 i stykker, sådan at T-cellen ikke laver molekylet, som derfor forsvinder fra T-cellernes overflade.
Når cellernes DNA er ændret, opformeres de i laboratoriet, og derefter får patienterne deres manipulerede T-celler tilbage i blodet.
Håbet er, at T-cellerne vil finde frem til kræftcellerne, angribe dem og på den måde bekæmpe de syge celler, som ikke længere kan undvige immunforsvaret.
Manipuleret immunforsvaret kan løbe løbsk
Forsøget er dog ikke uden risici. Normalt fungerer PD-1-molekylet som en sikkerhedsmekanisme, der gør at immunforsvaret ikke løber løbsk.
Når forskerne fjerner molekylet, kan kroppen ikke kontrollere T-cellerne, og det kan gå ud over raske celler såvel som syge, og dermed kan de manipulerede T-celler forårsage autoimmun sygdom.
Derudover kan CRISPR-metoden resultere i, at forkerte gener bliver klippet i stykker.
Men for at forhindre dette, planlægger forskerne at tjekke cellernes gener efterfølgende og sikre, at metoden ikke har ødelagt andet end det ønskede gen.
Lignende behandling eksisterer allerede
Det er ikke første gang, at overflademolekylet PD-1 er mål for behandling mod kræft.
Der er allerede flere medikamenter på markedet, som blokerer PD-1, og dermed den sluk-funktion, som nogle kræftceller benytter sig af for at undslippe de dræbende T-celler.
Men det er svært at forudse omfanget af medikamenternes blokade, og derfor vil kinesernes metode med al sandsynlighed være mere effektiv.
Flere andre forsøg med mennesker er på vej i fremtiden, men med det planlagte og godkendte forsøg i august, kommer kineserne endnu engang først.
Kineserne har tradition for nå først til de afgørende milepæle, når det kommer til brug af CRISPR-metoden. Tidligere har de som de første anvendt metoden til at manipulere gener i menneskelige embryoner samt i aber.