I slutningen af juli og starten af august vil der muligvis være ekstra mange myg i luften herhjemme.
-Vi vil formodentligt få flere myg, end vi plejer, forudser Thomas Pape, der forsker i insekter hos Statens Naturhistoriske Museum.
- Det vejr, vi har lige nu, er ideelt for myggene, og nogle typer kan tilmed nå at lægge en ny omgang æg.
Thomas Pape forklarer, at kombinationen af lummert sommervejr med temperaturer i starten af 20'erne og det periodevise regnvejr er opskriften på optimale yngleforhold for myg.
Myggene lægger æg i stillestående vand, typisk i vandhuller ved engområder eller i beholdere og havebassiner ved villaer og gårde. Herefter klækker æggene til små larver, som efter tre til fire uger vil udvikle sig en voksen myg.
Myggebestanden er forsinket i år
Det kølige forårsvejr, som blandt andet bød på lave temperaturer i marts og april, har betydet, at myggene har været "forsinket" denne sommer.
- Ligesom alle andre kemiske processer er myggenes udvikling og stofsskifte også afhængigt af varme, siger Thomas Pape.
- Er det køligt, går processen langsommere, og vejret har derfor nedsat voksehastigheden.
Når først myggene er udvokset, vil kølige temperaturer dog ikke slå myggene ihjel, forklarer forskeren - men en kold sommer i slutningen af juli og starten af august kan alligevel betyde færre myggestik.
- Bliver det pludseligt meget køligt med temperaturer på 15-20 grader, så vil de ikke være så aktive.
- Og så skal vi være glade for vores edderkopper, der lever i huse, have og skove. De spiser myggene og kan faktisk reducere plagen, siger Thomas Pape.
Struer blev hærget af myg
Ifølge forskeren kan der være store regionale forskelle på myggeplagen.
For en måned siden blev Struer og omegn eksempelvis hærget af store sværme af myg, mens resten af landet gik fri.
I den jyske by valgte en del at holde sig indenfor om aftenen for at undgå sværmene, og på gågaden var der problemer med de mange myg, som satte sig i sorte klatter på husmure, parasoller og udstillede varer.
Myggene stak dog ikke. De var såkaldte dansemyg, som fløj rundt i sværme på 20-30 meter og lignede fænomenet ’sort sol’.
To gode råd til beskyttelse fra forskeren
Der er flere måder at beskytte sig mod myg på.
Thomas Pape afliver myten om, at man skal lade myggen sidde, hvis den først har stukket snablen i huden og allerede indsprøjtet giften, som er den, der giver kløe og hudirritation.
- Det er en skrøne. Myggen suger ikke giften ud igen. Man kan lige så godt klappe den, siger han.
Til gengæld er der ifølge forskeren to effektive måder, hvorpå man helt kan undgå at blive stukket:
- 1
Dæk huden til. Det mest effektive middel er, at reducere områder med bar hud og tage langærmet tøj og bukser på. Det er nemlig varmen, kulilten og duftstoffer, som vi afgiver, der lokker myggene til.
- 2
Brug myggemiddel. På de områder, hvor huden er bar, kan man påføre et myggemiddel. Der findes både produkter, som kan sprøjtes på huden eller påføres som lotion eller stift. Det kan være en fordel af sprøjte midlet på tøjet, da myg sagtens kan stikke igennem tyndt tøj. Midlerne blokerer for myggens evne til at registrere, at der er en blodkilde lige foran dens sugesnabel. Midlerne skræmmer altså ikke myggene væk, men hindrer, at de sætter sig og suger blod.