Den danske astronaut Andreas Mogensen har i dag løftet sløret for Danmarks største rumprojekt, ASIM, der efter flere års udvikling står færdigt i Det Europæiske Rumagentur (ESA) i morgen.
Projektet er et avanceret observatorium på 314 kilo, der skal monteres på Den Internationale Rumstation (ISS), og det er med til at placere Danmark på rumforskningens verdenskort.
- Det er altid spændende, når vi i Danmark kan være med til at være langt fremme, når det gælder rumfart og rumforskning. Vi har helt sikkert evnerne til at være med på de områder, vi vælger. Det er ASIM et rigtig godt eksempel på, siger Andreas Mogensen.
Det er meningen, at observatoriet skal sendes op i midten af marts næste år, hvor det bliver monteret på ISS. Når det sker, skal det observere og fotografere lyn-fænomener i 80 til 90 kilometers højde.
Den slags lyn-fænomener er kendt som 'red sprites', 'blue jets', 'haloes' og 'elves' og blev opdaget for første gang i 1989, og som der siden har været stor videnskabelig interesse for.
Viden om klimaforandringer
I dag ved man ikke, hvordan og hvor ofte lyn-fænomenerne bliver dannet.
- Og vigtigst af alt, så ved vi ikke, hvilken indflydelse de har på vores atmosfære. Men vi går ud fra, at det må have en effekt, for nogle af de her lyn skyder helt op i en højde af 80 eller 90 kilometer. Det vil sige, at det er en måde, hvorpå du kan udveksle gasarter eller molekyler mellem troposfæren – den nedre del af atmosfæren – og stratosfæren – den øvre del, siger Andreas Mogensen.
Ifølge Andreas Mogensen vil studierne af lyn-fænomenerne kunne give ny viden om klimaforandringer.
- Vi regner normalt ikke med, at der opstår vejrfænomener i stratosfæren, men hvis du først får vanddamp derop, så kan det blive der i rigtig lang tid. Og vanddamp er en rigtig stærk drivhusgas, og det kan have en stor effekt på klimaet og vores atmosfære, som vi muligvis ikke har medregnet i vores klimamodeller i øjeblikket, siger han.
Lyn-fænomenerne med de mange øgenavne var en af de ting, som optog Andreas Mogensen, da han var afsted med ISS i 2015.
- Dengang brugte jeg bare et helt almindeligt håndholdt kamera, som vi brugte til at tage billeder med, som ikke er noget specielt. Det her er jo et videnskabeligt eksperiment, som er designet og udviklet til at studere de her lysfænomener, hvor et digitalkamera bare er et digitalkamera, siger han.
Og den danske astronaut kommer da også til at følge projektet helt til dørs og være med i maskinrummet, når ASIM begynder at sende billeder og data ned til jorden. Andreas Mogensen skal nemlig sidde i kontrolcenteret for missioner til rumstationer, når ASIM bliver sendt op til ISS med Spacex 14-missionen.
- Der får jeg også lov til at være mere direkte involveret i missionen, så det bliver også spændende. Det er jeg glad for at kunne bidrage til og følge projektet til dørs, siger Andreas Mogensen.
20 år gammel idé
ASIM er udviklet i et samarbejde mellem DTU Space, virksomheden Terma og med støtte fra Uddannelse- og Forskningsministeriet.
Og ideen til ASIM kom faktisk til for knap 20 år siden, da Danmark sendte Ørsted-satellitten ud i rummet.
- ASIM er faktisk min idé, jeg fik helt tilbage, fra da Danmark havde et småsatellitprogram med Ørsted. Der tænkte vi, at det kunne være rigtig spændende at kigge på lyn, der er langt langt oppe i atmosfæren, siger Torsten Neubert, forskningsleder på DTU Space.
Indtil i dag har Ørsted-satellitten været Danmarks største og dyreste rumprojekt, men det overgår ASIM nu. Observatoriet er det største danskledede ESA-projekt og har en samlet pris på 350 millioner kroner.
- Vi i Danmark er de første, der laver virkelig topklasse-instrumenter til at kigge på de her ting, så vi forventer, at vi kommer helt op i superligaen, siger Torsten Neubert.