Endnu engang har vi haft en måned, der har sat ny global varmerekord.
Februar fulgte efter en lang række af rekordvarme måneder, og med en global middeltemperatur på 13,54 grader blev det den varmeste februar, der er målt globalt.
Det oplyser den europæiske klimatjeneste Copernicus, der torsdag offentliggjorde februar måneds tal.
Februar endte globalt med at blive 0,81 grader varmere end den 30-årige klimanormal for perioden fra 1991 til 2020. Det er 0,12 grader varmere end i februar 2016, der indtil i år var den varmeste februar måned målt på kloden.
Med den rekordvarme februar er de ti varmeste februar måneder globalt alle forekommet siden 2010.
Februar blev den foreløbigt seneste af en række rekordvarme måneder. Det blev den niende måned i træk, der satte ny global varmerekord, og med 1,77 grader var det den ottende måned i træk med en temperatur på mere end 1,5 grader over niveauet i den førindustrielle tid, der dækker over perioden fra 1850 til 1900.
Vinteren som helhed blev også rekordvarm med en temperatur på 0,78 grader over klimanormalen for den 30-årige periode fra 1991 til 2020, og det var ikke kun temperaturen i atmosfæren, der satte rekord.
Den globale havtemperatur var med 21,06 grader i februar den højeste målt i nogen måned, og dermed højere end august 2023, hvor oceanernes temperatur i gennemsnit blev målt til 20,98 grader.
Derudover nåede koncentrationen af drivhusgassen CO2 med 423 PPM et rekordhøjt niveau i februar.
Klimaprofessor: 'Det vi ser i morgen, det er værre, end det vi ser i dag'
De nye tal for februar og den vedvarende globale rekordvarme er heller ikke gået klimaprofessor Sebastian Mernilds øje forbi.
- Med de tal lyder februar som rekordernes holdeplads, lød den umiddelbare kommentar fra Sebastian Mernild, der ud over at være klimaprofessor og leder af SDU Climate Cluster også er hovedforfatter på IPCC’s sjette klimarapport.
Den danske klimaprofessor hæfter sig mest ved, at de månedlige globale temperaturer bliver ved med at slå rekord, og februar nu viser sig med en temperatur på 1,77 grader over det førindustrielle niveau, mens den gennemsnitlige globale temperatur for de seneste 12 måneder er 1,56 grader over det førindustrielle niveau.
- Det er yderst bekymrende niveauer, vi fortætter med at se. I forhold til Parisaftalens ambition om at holde temperaturstigningen til mellem 1,5 og 2 grader, så er vi nu ved at være oppe i det røde felt.
- Flere måneder i træk har vi haft temperaturer over de 1,5 grader, og februars globale temperatur er nu tættere på de 2 grader, forklarer Sebastian Mernild.
Parisaftalen er en international aftale om et langsigtet mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2 grader over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse stigningen til 1,5 grader.
- Gabet mellem det, man gør, og det, der sker, er blevet større over tid. Det vi ser i morgen, det er værre, end det vi ser i dag. Den politiske diskussion i dag ændrer ikke noget. Det er de faktiske tal, vi skal forholde os til.
- Lige nu styrer vi ifølge beregningerne mod en global opvarmning på omkring 3 grader i år 2100, der er betydeligt over Parisaftalens ambition, siger Sebastian Mernild.
Drivhusgas sætter også rekord
Samtidig med varmerekorden for februar, sætter koncentrationen af CO2 i atmosfæren også rekord.
Målingen af atmosfærens indhold af CO2 begyndte på Hawaii i slutningen af 1950'erne, og siden har koncentrationen af CO2 været stigende, og den er ikke målt højere, end den er nu.
Sidste år blev der i oktober målt 420 parts per million (PPM), mens tallet i år er på 425 PPM. Dermed slog februar 2024 den tidligere absolutte rekord sat i juni 2023.
Desuden blev koncentrationen af CO2 forøget med over 3 PPM i 2023. Det er ifølge den nationale vejrtjeneste i USA, NOAA, den største årlige forøgelse siden de første målinger i 1958.
- Ud over, at vi ser en ny rekord for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, så er det både bekymrende og bemærkelsesværdigt, at den stigning, vi har kunnet registrere i det seneste år, er den største årlige stigning, vi har set, lyder det fra Sebastian Mernild.
De rekordhøje koncentrationer af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er hovedårsagen til den temperaturstigning, vi har set accelerere i de seneste 50-60 år.
- Koncentrationerne af CO2, vi ser i dag på over 420 PPM, er langt over de naturlige variationer, der ligger mellem 180 og 280 PPM mellem istid og mellemistid, som er den periode, vi er inde i nu. Ifølge IPPC (FN’s klimapanel) er vi i dag på et niveau, vi ikke har set i to millioner år.
- Der er skabt en ubalance, og dermed ses de stigende temperaturer og et mere ekstremt vejr, siger klimaprofessor Sebastian Mernild.