Vi hører om zika hver dag, og i tv ser vi babyer med små, deforme hoveder i favnen på grædende, latinamerikanske mødre.
Senest er virussen nået til Florida, hvor 15 mennesker nu er smittet.
Men hvor slem er den berygtede zikavirus egentlig? Og kan danske OL-atleter fragte myggeinfektion med til Danmark?
Dr.dk har allieret sig med to af Danmarks førende eksperter på området. Kåre Mølbak har forsket i infektionsepidemiologi og er afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut. Og René Bødker er epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet.
Kåre Mølbak forklarer, at hvis man er i et område med de såkaldte zika-myg, kan man gøre meget for at undgå at blive stukket.
- Træk i langærmet trøje og bukser, brug myggebalsam, myggenet og sov med vinduet lukket, lyder rådene fra forskeren.
Myggebalsamen skal helst indeholde det kemiske middel, DEET, da det er mest effektivt.
Danmark er ikke udsat
Typisk er det myggeslægten Aedes aegypti, der bærer virussen, og den slags myg lever ikke i Danmark, forklarer René Bødker. Myggen blev tidligere kaldt gulfebermyg, men nu er d en omdøbt til zika-myg.
Hvis en dansk OL-atlet bliver stukket af en zika-myg i Rio, er der ingen fare for, at sygdommen spredes i Danmark, fordi den såkaldte zika-myg ikke lever i Danmark.
- Men hvis en atlet fra Madeira bliver smittet og rejser hjem, er der risiko for, at virussen etablerer sig i Madeira, hvor myggene findes, forklarer Kåre Mølbak.
Der skal kun én person til at sprede virussen til et helt land, hvis zika-myggen findes i området.
Gravide skal passe mest på
Kåre Mølbak understreger, at det klart er mest vigtigt for gravide at beskytte sig mod sygdommen.
Har en kvinde været smittet, skal der gå minimum to måneder, før hun prøver at blive gravid, lyder anbefalingen fra seruminstituttet.
For mænd gælder, at de bør beskytte sig med kondom to måneder, efter at de har været smittet. Hvis en mand med en gravid kæreste er blevet smittet med zika, anbefales han ikke at sex med hende overhovedet, mens hun er gravid.
En gravid har risiko for at føde et barn med sygdommen microcephali, som primært viser sig ved, at babyen får et meget lille hoved.
- Der er en stor risiko for, at barnet får alvorlige handicap og dør tidligt, siger Kåre Mølbak.
Zika-børn kan blandt andet have meget dårlig udviklet motorik, der udfordrer selv de mest basale færdigheder, såsom at synke maden.
Derudover er mange af babyerne født blinde, fordi forbindelsen mellem hjerne og øjne ikke er udviklet. Børnene får aldrig et sprog. Hidtil er erfaringerne med zika-børn begrænset, men man antager, at de aldrig vokser op.
Bliver man smittet af virussen, er man typisk syg i 4-7 dage og har symptomer som feber, udslæt, muskelømhed, hovedpine og/eller øjenbetændelse. Det bedste man kan gøre er at blive i sin seng og spise panodiler og bruge antihistaminer mod kløen.
Zika er en gammel virus
Zikavirus blev første gang konstateret hos aber i Zika-junglen i Uganda i 1947.
I 1952 blev de første mennesker smittet i Nigeria, og helt frem til 2007 forekom kun yderst sporadiske tilfælde af virussen i Afrika og Asien.
Men hvis virussen er så gammel, hvorfor hører vi så først om den nu?
- Hypotesen er, at den er spredt til Sydamerika, og her var en modtagelig befolkning, forklarer Kåre Mølbak.
Den sydamerikanske befolkningen havde modsat afrikanerne ikke antistoffer i kroppen, som kunne slå virussen ihjel.
- Fordi afrikanerne har fået infektionen, da de var små, er de beskyttet af deres immunforsvar. Vi går ud fra, at man kun kan have virussen én gang, siger Kåre Mølbak.
Når infektionen får greb om et nyt område, får totredjedele af befolkningen sygdommen i første bølge, forklarer forskeren.
- Jeg tror ikke, at det vil ske i hele Florida, men det kan meget vel ske i de ramte områder som for eksempel Wynwood. Det er derfor, at de amerikanske myndigheder nu scanner alle gravide i Miami og tager prøver, siger han.
- Men det er ikke en sygdom, som bliver ved at hærge. Den kommer kun til Europa pletvis, fordi vi ikke har myggene i Europa. Der skal både myg og virus til, siger Kåre Mølbak.