- Egentlig var vi en lykkelig familie, siger Zhang Hongbing og bladrer i fotoalbummet med sort hvide billeder af sin mor.
Det var før kulturrevolution satte ind og spredte skræk og rædsel i Kina.
Ligesom hundredetusindvis af andre, blev Zhang Hongbings mor dømt til døden for at have kritiseret landets leder, formand Mao.
Overalt i Kina blev klassefjender forfulgt og henrettet. Men det særlige ved Zhang Hongbings historie er, at det var ham selv, der angav sin mor.
Mao større end solen
I dag fortryder han bitter, og siger at hans handlinger er utilgivelige. Men dengang kunne han ikke have handlet anderledes, siger han.
- Alt vi hørte - både i skolen og hjemme var, at Mao Zedong var større end solen selv. Der var en sang, som vi sang dengang, siger han og giver sig til at synge:
- Himlen er stor, men ikke så stor som partiets godhed. Vi har mor og far kær, men ikke så kær som formand Mao. Den, der kritiserer formand Mao, han er vores fjende.
Det var netop disse ord, Zhang Hongbing huskede, da han en aften så sin mor rive plakater af formand Mao ned af væggen i familiens stue for derefter at brænde dem.
Min mor var ikke længere min mor
- I det øjeblik var min mor ikke længere min mor, hun var fjenden. Hun var en modbydelig hun-tiger med lange hugtænder - et spøgelse, siger han. - Min far gik af sted for at anmelde hende, og alt hvad jeg kunne tænke på var, at jeg også måtte skrive et brev og anmelde hende.
Zhangs mor blev senere dømt som kriminel anti-revolutionær og dømt til døden.
Selv var Zhang Honbing ikke til stede under sin mors henrettelse.
- Jeg kunne ikke se hende dø - kunne ikke udholde at skulle se hendes blod flyde, siger Zhang, med en stemme der knækker over i gråd.
Med et lommetørklæde tørrer han tårerne bort og vender sig et øjeblik bort.
Selvstændig tankegang det vigtigste
- Men skulle jeg alligevel bebrejde min mor noget, må det være, at hun ikke lærte mig at tænke selv. Uden selvstændig tankegang bliver man bare et redskab for andre, siger han. Det er det vigtigste, jeg har lært mine egne børn, siger han.
Selv skiftede Zhang som 13-årig navn til Zhang Hongbing - der betyder Røde Soldat, et navn han bærer den dag i dag.
- Jeg kunne skifte mit navn tilbage igen, men jeg bærer det for at mindes. Som et vidnesbyrd om min skæbne, siger han.
Og når den røde soldat har valgt at stå frem og fortælle sin historie, er der en særlig grund til det:
- Det er vigtig aldrig at glemme kulturrevolutionen. Vi skal huske den for at undgå, at historien gentager sig, siger han.
Ingen ved med sikkerhed hvor mange mennesker der mistede livet under kulturrevolutionen, men gæt lyder på, at et sted mellem 750.000 og 1.5 million mistede livet. Omkring 36 millioner blev retsforfulgt.