Det er ikke den største tiltro, EU-landene og Europa-Kommissionen har til AstraZeneca i disse dage.
Den britisk-svenske medicinalproducent står bag en ny vaccine mod covid-19, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) efter planen skal tage stilling til nu på fredag. Får den grønt lys, kan Danmark og de andre medlemslande på sigt se frem til modtage 300 millioner doser af vaccinen, der er blevet udviklet i samarbejde med Oxford University.
Men i sidste uge lød det noget overraskende fra AstraZeneca, at der lige nu er produktionsproblemer på en af fabrikkerne, som leverer vacciner til Europa.
Det betyder, at de første vognlæs af vaccinen - hvis den altså bliver godkendt - kun vil fylde halvdelen af det, man først aftalte.
Den besked kom i den grad bag på både EU-landene og Europa-Kommissionen, som har stået for at forhandle den overordnede aftale på plads for medlemslandene. Og ifølge sundhedskommissær Stella Kyriakides er forsinkelsen bestemt "ikke acceptabel" for EU, der lige nu kæmper med stigende smittetal, nye nedlukninger og alt for få doser af de to coronavacciner, som allerede er blevet godkendt af myndighederne.
- EU har på forhånd støttet både udviklingen og produktionen af vaccinen, og derfor vil den have sit udbytte, sagde hun her til eftermiddag, efter et flere timer langt krisemøde mellem repræsentanter for EU-landene, Europa-Kommissionen samt hovedpersonen selv, AstraZeneca.
Ikke tilfredsstillende svar
I august sidste år, da aftalen mellem EU og AstraZeneca blev indgået, fik virksomheden næsten 2,5 milliarder kroner i forskud fra Europa-Kommissionen. Pengene skulle blandt andet bruges på at sikre, at den havde faciliteterne i orden til at kunne producere vaccinerne, som på det tidspunkt stadigvæk var under udvikling.
Men det er øjensynligt ikke sket, og på dagens møde krævede EU-landene og Europa-Kommissionen at få at vide, hvilke doser AstraZeneca indtil videre har produceret, hvor de helt konkret er blevet produceret, og hvem de rent faktisk er blevet leveret til.
Flere frygter nemlig, at medicinalfirmaerne videresælger doser, der er blevet produceret i EU, og som egentlig er øremærket medlemslandene, til andre lande, der vil betale mere for dem.
- De svar, som virksomheden er kommet med, har indtil videre ikke været tilfredsstillende, understregede Stella Kyriakides på en kort pressebriefing.
- EU vil have, at de doser, vi har bestilt og forudbetalt, bliver leveret så snart som muligt. Og vi ønsker, at vores kontrakt (med AstraZeneca, red.) bliver fuldt ud overholdt, tilføjede hun.
Derfor har Europa-Kommissionen nu foreslået medlemslandene, at de indfører en ny eksportkontrol af alle de firmaer, der producerer covid-19-vacciner i EU. Det er ikke et forbud mod at eksportere, men det betyder, at de skal give myndighederne besked i god tid, hvis de vil sælge deres vacciner til lande uden for unionen.
På den måde kan Danmark, der har lagt billet ind på 3,9 millioner doser fra AstraZeneca, og de andre lande sikre sig, at det ikke er deres vacciner, som ryger til udlandet. Og hvis en producent bliver taget i at gøre det, kan den blive straffet for det.
- Vi vil have fuld klarhed om handlerne og gennemsigtighed, når det kommer til eksporten af vacciner fra EU, lød det fra sundhedskommissæren, der her til aften har bedt AstraZeneca udarbejde en detaljeret leveringsplan, så medlemslandene ved, hvornår de modtager deres doser.
AstraZeneca lover hurtig handling
AstraZeneca er ikke den eneste vaccineproducent, der har problemer med at levere til tiden. I sidste uge kom det frem, at tusindvis af vacciner fra Pfizer/BioNTech er blevet forsinket, og det betyder ifølge Statens Serum Institut, at Danmark får mellem 85.000 og 100.000 færre vaccinedoser end forventet i første kvartal.
Det er uvist, hvor mange færre AstraZeneca-doser Danmark får i første omgang. Men tidligere på dagen sagde selskabets administrerende direktør til Reuters, at man gør alt, hvad man kan, for at levere vacciner til EU-landene så hurtigt som muligt.
Og i sidste uge oplyste virksomheden i en mail til DR Nyheder, at den "vil sende millioner af doser til EU i februar og marts, og vi vil fortsat hæve vores produktionskapacitet".
EU-landene har indtil videre indgået seks vaccinekontrakter siden sommer, og der er blevet forudbetalt 20 milliarder kroner for vaccinerne. To af dem, vaccinerne fra henholdsvis Pfizer/BioNTech og Moderna, er allerede blevet godkendt til brug i EU-landene.
EU-Kommissionens mål er, at mindst 80 procent af alle borgere over 80 år, samt 80 procent af al sundhedspersonalet, er blevet vaccineret mod covid-19 inden udgangen af marts. Derudover er forventningen, at 70 procent af alle voksne EU-borgere har fået sine stik inden sommerens udgang.
De danske sundhedsmyndigheders forventning er, at alle danskere, der ønsker det, kan blive vaccineret inden den 27. juni. Det er uvist, om AstraZeneca-forsinkelsen får betydning for den målsætning.
- Jeg har hele tiden sagt, at de her planer forudsætter at vaccinerne bliver godkendt, og at producenterne kan producere og levere. Hvad det betyder for den 27. juni er svært at sige. Det er lidt for langt ude i fremtiden, lød det i sidste uge fra Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen.
Repræsentanterne fra EU-landene og Europa-Kommissionen skal på onsdag mødes med AstraZeneca til et nyt møde om leverancerne.
Opdateret 21.58 med nyheden om det nye møde mellem EU og AstraZeneca.