Gura på tolv år stirrer ud i luften. For et år siden forsvandt hans far i Myanmar. Selv blev Gura forsøgt dræbt, da soldater fra Myanmars hær sammen med militante buddhister lemlæstede ham med en machete. Hans nakke og dele af baghovedet er svært beskadiget, og arret er voldsomt at se på.
- Det gør stadig ondt. Jeg kan ikke bære en tung taske. Jeg kan ikke bruge mine hænder til at spise ordentligt eller til at vaske mit ansigt, fortæller Gura Miah.
Voldtaget inden flugt
Nur Bano er 25 år og flygtede også fra Myanmar for et år siden, efter hendes mand blev slået ihjel af soldater i nærheden af deres hjem. Selv blev hun voldtaget, men formåede at overleve.
- Der var tre personer. De to af dem slog mig. Den tredje voldtog mig. Bagefter løb de væk for at voldtage en anden kvinde, og det lykkedes mig at flygte, siger Nur Bano.
Siden august sidste år er mere end 700.000 rohingyaer - det statsløse, muslimske mindretal i Myanmar - flygtet til Bangladesh, efter at være blevet forfulgt af militæret i hjemlandet. Størstedelen er kvinder og børn og ifølge UNHCR er mere end 40 procent under 12 år, og stort set alle opholder sig nu i lejrene omkring Cox’s Bazar i Bangladesh.
Verden største flygtningelejr
I dag bor Gura Miah og Nur Bano begge i verdens største flygtningelejr med flere end 900.000 beboere i nærheden af Cox’s Bazar. Regeringen i Bangladesh ser helst, at flygtningene snart vender hjem.
En bølge af panik rullede i sidste uge igennem lejren, og hele familier forsvandt pludselig. Drevet væk af udsigten til at blive sendt tilbage til det land, de indenfor det sidste år var flygtet fra.
Bangladesh og Myanmar forsøgte for en uge siden at påbegynde hjemsendelsen af rohingyaer, der opholder sig i flygtningelejre ved grænsen.
Flere tusinde rohingyaer var uden samtykke blevet godkendt af Myanmar til at vende hjem, men dagen før hjemsendelsen skulle finde sted, var mange flygtet og havde gemt sig af frygt for at blive sendt til Myanmar mod deres vilje og uden garantier for sikkerhed eller statsborgerskab i Myanmar.
Flygtede for et år siden
Siden august sidste år er mere end 700.000 rohingyaer - det statsløse, muslimske mindretal i Myanmar - flygtet til Bangladesh, efter at være blevet forfulgt af militæret i hjemlandet.
Hæren i Myanmar anklages for systematisk at have tortureret, voldtaget og dræbt rohingyaerne og nedbrændt hele landsbyer. Ifølge en rapport fra FN er der tale om et decideret folkedrab på den muslimske minoritet i staten Rakhine. Myanmars regering har ved flere lejligheder sagt, at militæret kæmpede imod militante rohingyaer, der har begået flere angreb imod burmesiske soldater.
FN og flere menneskerettighedsorganisationer har advaret om, at der stadig ikke er en plan for, hvordan man vil beskytte hjemvendte rohingyaer i Myanmar, og at situationen i Rakhine ikke har ændret sig synderligt det seneste år.
Hjemsendelser sat i bero
Regeringen i Myanmar har slået fast, at den er klar til at lade rohingyaerne vende hjem og har oprettet velkomstcentre og boliger til formålet, men den kan endnu ikke garantere for deres sikkerhed eller anerkende dem som en del af befolkningen og tildele dem statsborgerskab.
Bangladesh har foreløbig indstillet hjemsendelserne, og landets flygtningekommissær Abul Kalam har understreget, at man stadig håber på at kunne gennemføre dem på frivillig basis. Indtil da håber både Gura Miah og Nur Banu at kunne blive i tryghed i Bangladesh.
- Vi ønsker ikke at vende tilbage til Myanmar. Vi kan ikke sove i trygt som vi kan her i Bangladesh, siger Nur Bano.