Vitaly Sayapin blev tortureret i russisk fangeskab: 'De behandlede mig som et dyr'

I knap syv måneder havde russerne magten i Kupiansk. Vitaly Sayapin nægtede at samarbejde. Straffen var fire måneder med tortur.

Vitaly Sayapin nægtede at samarbejde med russerne, da de invaderede Kupiansk. Som straf blev han tortureret i fangeskab. (Foto: © Emil Hennings, DR)

Fire måneder.

Så længe tilbragte Vitaly Sayapin i russisk fangenskab i den ukrainske by Kupiansk.

En nøgleby under krigens gang i det nordøstlige Ukraine, der som en af de første blev besat af russiske styrker i krigens spæde start for ét år siden.

Og da det skete, nægtede Vitaly Sayapin at samarbejde med russerne. Som straf blev han sat bag tremmer, tortureret og behandlet som et dyr i flere måneder.

- Det var tortur, forhør og sult hver dag. Jeg frøs og var våd konstant, siger Vitaly Sayapin.

'Jeg kan ikke holde ud at tænke på det'

Vitaly Sayapin slap først ud af sit fangenskab, da Kupiansk sidste efterår i september måned blev generobret af de ukrainske soldater i forbindelse med en stor og vellykket modoffensiv i Kharkiv-området.

Det skete knap syv måneder efter invasionen den 24. februar. Siden har Vitaly Sayapin forsøgt at glemme mareridtet, han gennemlevede under besættelsen af sin by.

Men torturen, han blev udsat for, var i en sådan kaliber, at sindet plager ham den dag i dag - og måske for evigt.

- De behandlede mig som et dyr, og jeg ønskede at dø. Jeg kan ikke holde ud at tænke på det i dag.

- Jeg er vred. Jeg forstår ikke, hvorfor de ødelægge vores land. De er uhyrer.

  • Sådan ser det ud i byen Kupiansk efter et år med krig. (Foto: © Vadim Ghirda, Associated Press)
  • Mange steder ligger i ruiner. (Foto: © Emil Hennings, DR)
  • Og der er kun et marked tilbage i byen. (Foto: © Emil Hennings, DR)
1 / 3

Luftalarmerne lyder stadig

Før krigen arbejdede Vitaly Sayapin som mellemleder på byens kommune. Et job han siden er vendt tilbage til. Nu arbejder han stålsat på at få genopbygget Kupiansk.

- Vi er sikre på, at vi vil genopbygge vores by. Vi ved ikke hvordan, men det er vores eneste håb, siger han.

Men der er lang vej endnu. For selvom det lykkedes de ukrainske soldater at jage russerne ud af Kupiansk, bliver byen stadig udsat for daglige russiske angreb fra luften.

- Jeg hader dem. Det er umuligt for mig at udtrykke i ord. Hvordan kan det ske i det 21. århundrede? siger Vitaly Sayapin om de russiske styrker.

- Hvad skal den her krig gøre godt for? De er uhyre. Jeg vil overleve for at håne dem og vente på vores sejr.