Det bliver den 45-årige Tim Farron, som nu skal stå i spidsen for det noget vingeskudte britiske midterparti, Liberaldemokraterne - eller de Liberale Demokrater, som de også bliver kaldt.
Det står klart, efter et flertal af partimedlemmerne torsdag eftermiddag stemte på ham ved partiets formandsvalg.
Tim Farron, der siddet i det britiske parlament for partiet siden 2005, vandt med 56,5 procent af stemmerne en klar sejr over sin modkandidat, Norman Lamb, der fik 43,5 procent af stemmerne.
Han lagde da heller ikke låg på sin begejstring, da han efterfølgende tweetede sine følgere.
https://twitter.com/timfarron/status/621703972630478848
- TAK! Det her er et liberalt land. Og vores opgave bliver nu at omvende de millioner af liberale i hele Storbritannien til at blive liberaldemokrater, skrev han.
"Grusom og afstraffende aften"
Tim Farron skal nu tegne de politiske linjer for det socialliberale parti, der fik en eftertrykkelig vælgerlussing ved det britiske parlamentsvalg i begyndelsen af maj i år.
Her mistede partiet, der i årene op til havde dannet regering med De Konservative, to-tredjedele af stemmerne. Det betød, at partiet gik fra at have 57 til blot otte mandater i det britiske underhus.
Få timer efter stemmerne var blevet talt op, valgte partiets daværende formand, vicepremierminister Nick Clegg, da også at trække sig fra posten.
Partiets samspil med de konservative havde mødt hård kritik fra flere sider – ikke mindst hos vælgerne, som især begyndte at flygte fra partiet, efter Nick Clegg stik imod sit tidligere valgløfte var gået med til at hæve brugerbetalingen på de britiske universiteter.
Han betegnede selv valgaftenen som en ”grusom og afstraffende aften” for partiet.
Ekspert: Erfaren politiker
Det bliver derfor lidt af en opgave, Tim Farron kommer på, hvis han skal have genopbygget partiet inden det næste parlamentsvalg i 2020.
Men ifølge Ole Helmersen, der er lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i britisk politik, er det ikke utænkeligt, at den nye formand kan få løftet partiet.
- Tim Farron er en forholdsvis erfaren politiker, der tidligere har været formand for partiets organisation. Han har derfor en grundig indsigt i sit parti, forklarer Ole Helmersen.
Den nyvalgte formand befinder sig på partiets venstrefløj, der hælder mere mod det socialdemokratiske Labour end David Camerons konservative regeringsparti.
Det skal man dog ikke lægge alt for meget i, understreger Ole Helmersen.
- Tim Farron skal først og fremmest opbygge sit parti, der ligger i ruiner. Hans opgave bliver at finde en ny politisk platform end den, som partiet stod på i de fem år, det var i regering. Her blev partiet på mange måder voldsomt klemt af De Konservative, som blandt andet gennemførte en hård nedskæringspolitik, der ramte mange af liberaldemokraternes vælgere, siger han.
Ingen mission impossible
Ifølge The Guardian har partiet dog oplevet medlemsfremgang siden valget i maj.
Mere end 20.000 personer har ifølge den britiske avis meldt sig ind i partiet siden valget, hvilket betyder, at medlemstallet i dag ligger på mere end 60.000 personer.
Og det tal kan godt stige, vurderer Ole Helmersen.
- Det er et midterparti, som står for nogle socialliberale værdier. De kan godt vinde genklang hos store dele af den britiske befolkning. Og det er heller ikke utænkeligt, at det midtersøgende parti kan lokke vælgere til fra både Labour og De Konservative, siger CBS-lektoren.
Labour jagter ny formand
Det britiske arbejderparti Labour er nemlig også på jagt efter en ny frontperson, efter den tidligere formand, Ed Miliband, måtte se sig slået på valgaftenen i maj.
Og her er det venstrefløjskandidaten Jeremy Corbyn, der har tiltrukket sig en del opmærksomhed i de seneste dage.
Onsdag kunne flere britiske medier nemlig fortælle, at den 66-årige politiker fører over sine modkandidater, Andy Burnham, Yvette Cooper og Liz Kendall, inden den første afstemningsrunde, som snart finder sted.
Det skete på baggrund af en intern meningsmåling, som det venstreorienterede politiske ugeblad New Statesman havde set.
Det har sat gang i en ny debat om, hvilken retning det gamle socialdemokratiske arbejderparti skal bevæge sig i fremover.
Hvor tidligere premierminister Tony Blair stod for en mere midtersøgende politik i de år, hvor han sammen med ”New Labour” sad ved magten i Storbritanneien, stod den nu afgående formand, Ed Miliband, for en mere rød og klassisk socialdemokratisk politisk linje.
Kan lokke vælgere til
Og hvis Labour-medlemmerne vælger en old school-labourpolitiker som formand, tror Ole Henriksen godt, at det kan få nogle vælgere til at vandre over til Liberaldemokraterne.
Men partiet kan også trække vælgere fra De Konservative, som i de seneste år har markeret sig på en meget skarp og kritisk holdning over for EU.
Liberaldemokraterne har derimod en mere positiv tilgang til det europæiske samarbejde. Og det kan ifølge Ole Henriksen godt lokke nogle af de mere EU-begejstrede konservative over til centrumpartiet.
- Det er nemlig ikke alle konservative, som er imod EU, siger Ole Helmersen.