VIDEO Koncertgæster løber væk i panik efter eksplosion

Det var kaotiske scener, der udspillede sig efter bomben blev detoneret i Manchester i aftes.

22 personer er indtil videre omkommet, og 59 personer er såret efter en voldsom eksplosion umiddelbart efter en popkoncert i Manchester Arena i England mandag aften.

Ifølge politiet er angrebet efter alt at dømme udført af én enkelt person, som skulle være afgået ved døden i forbindelse med eksplosionen.

Efterfølgende er videoer fra koncerten blevet delt på de sociale medier, hvor man i detaljer kan se, hvordan panikken breder sig i salen i forbindelse med eksplosionen.

Politiet har ikke mange detaljer om de dræbte på nuværende tidspunkt, men oplyser, at der er børn i blandt.

Gerningsmanden havde medbragt en sprænganordning - sandsynligvis en selvmordsbombe - til koncerten.

Der er endnu ingen oplysninger om personens nationalitet eller identitet.