På fjerdedagen af det nordkoreanske parti Arbejderpartiets kongres i hovedstaden Pyongyang blev Nordkoreas leder, Kim Jong-un, formelt valgt til formand for partiet.
Udnævnelsen af Kim Jong-un til partiformand ses som en regulær kroning af den unge leder, der reelt overtog magten i Nordkorea efter sin far, Kim Jong-il, der døde i 2011.
Mandag var sidste dag af Arbejderpartiets kongres - den første i 36 år.
Flere hundredetusinder nordkoreanere deltog i en gigantisk parade overværet af den nye partiformand. De bar på lyserøde blomsterbuketter, hvilket omdannede pladsen til et bølgende blomsterhav.
Se den gigantiske parade i videoen i toppen af artiklen, og se Kim Jong-un modtage stående applaus, da han formelt blev valgt til Arbejderpartiets formand i Nordkorea herunder: