VIDEO Flygtning til Johannes Langkilde: Krigen har ødelagt alt

Under gårsdagens akutindsamling til Syriens flygtninge, Hjælp Nu, besøgte DRs korrespondent Johannes Langkilde en Syrisk familie i Jordan, som forsøger at genetablere et normalt liv.

Under akutindsamlingen til Syriens flygtninge besøgte Johannes Langkilde Abu Slimane, som bor med sin familie i en flygtningelejer i Jordan 10 kilometer fra Syriens grænse.

-Vi havde et godt liv inden krigen. Nu er alt ødelagt, og der er ingen sikkerhed, fortæller Abu Slimane.

For at genetablere et liv i Jordan, har Abu Slimane deltaget i et frisørkursus, som blandt andet er støttet af Folkekirkens Nødhjælp.

- Formålet med kurset er både at sørge for, at de kan investere i deres fremtid og bidrage til samfundet og deres familie, når de når tilbage til Syrien. Samtidig kan kurset også holde dem i gang, så længe de er i lejeren, fortæller katastrofe koordinator fra Folkekirkens Nødhjælp, Erik Johnson.

Abu Slimane håber, at han en dag kan vende hjem til Syrien og åbne en frisørsalon der.

Se videoen for oven og hør hele interviewet med Abu Slimane