Anne Mette Habelund og hendes veninde har taget ekstra bagage med på ferien til den græske ø Lesbos.
- Det er tøj og sko, tørklæder og hatte til mange af de bådflygtninge, der kommer ind, siger Anne Mette Harpelund.
Rejseselskabet Spies har helt ekstraordinært givet turister lov til at medbringe ekstra bagage.
For Anne Mette og hendes veninde var det blevet til hele 45 kilo ekstra tøj til de mange flygtninge på øen. Her stiger behovet for hver dag, der går. Det anslås, at der dagligt ankommer omkring 600 flygtninge til Lesbos.
Spies sørgede for at aflevere tøjet til en international hjælpeorganisation på den græske ø.
Se klippet fra TV Avisen i toppen af artiklen.