Den socialdemokratiske formand og kanslerkandidat Martin Schulz vækker i disse dage begejstring blandt Tysklands midtervælgere.
Men den populære tysker har ikke et langt cv, når det kommer til tysk politik. Han har derimod haft sine græsgange i Europa-parlamentet, hvor han har siddet siden 1994. De sidste fem år sad han som formand.
Og det har ikke været uden kontroverser og sammenstød med andre parlamentarikere. Voldsomt gik til for sig under en udveksling mellem Schulz og den daværende italienske premierminister, Silvio Berlusconi.
Under en diskussion i 2003, da Italien havde EU-formandskabet, langede italieneren nemlig ud efter Schulz, da han spurgte ind til en mulig interessekonflikt i forbindelse med Berlusconis politiske virke og hans forbindelse til den italienske mafia.
Se udvekslingen i videoen i toppen af artiklen.