Det er egentlig lidt paradoksalt, at Margrethe Vestager (R) skal deltage i aftenens store debat i Bruxelles mellem en række europæiske politikere – de såkaldte ’spitzenkandidater’ – der håber på at blive den næste formand for Europa-Kommissionen.
For spørger man den radikale konkurrencekommissær, så mener hun slet ikke, at det er den rette måde at finde den næste kommissionsformand på.
Det er hun ikke den eneste, der synes, og derfor er der stærke politiske kræfter, der forsøger afspore processen.
Og går man Margrethe Vestager på klingen, om hun overhovedet er kandidat til den eftertragtede EU-toppost, så er svaret ikke entydigt.
Alligevel er det den forhenværende politiske leder for Det Radikale Venstre, der skal repræsentere den liberale partigruppe, Alde, ved aftenens debat, som Europa-Parlamentet har arrangeret.
Her skal hun komme med sine visioner for, hvilken vej hun mener, at EU skal bevæge sig i de kommende år.
Er du forvirret? Så læs med her:
Hvorfor er formanden for Europa-Kommissionen vigtig?
Europa-Kommissionen er en af de mest magtfulde institutioner i EU-systemet, og derfor spiller formanden også en vigtig rolle.
Det er Kommissionen, der fremsætter lovforslagene i EU. Det kan enten ske på eget initiativ eller på opfordring fra eksempelvis medlemslandene eller europaparlamentarikerne.
Herefter er det så op til Europa-Parlamentet og EU-landenes ministre, der sidder i Ministerrådet, at forhandle aftalerne på plads.
Derudover holder Kommissionen øje med, om medlemslandene overholder EU-reglerne, og den er også EU’s ansigt udadtil på en række områder.
I videoen øverst kan du se, da den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, sidste år besøgte den amerikanske præsident, Donald Trump, for at afværge en spirende handelskonflikt.
Hvordan bliver den nye kommissionsformand udpeget?
Den 1. november i år skal Europa-Kommissionen have ny formand, når den nuværende, Jean-Claude Juncker, træder tilbage.
Formelt set er det EU’s 28 stats- og regeringschefer, der i fællesskab indstiller en kandidat til posten. Herefter skal Europa-Parlamentet så godkende eller forkaste den pågældende kandidat.
Sådan har arbejdsfordelingen været i mange år.
Men i Lissabon-traktaten fra 2009 blev det indskrevet, at stats- og regeringscheferne fremover skulle indstille formanden ”under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”.
Og det er dette ”under hensyntagen til”, der fortsat skaber stor debat i EU. Der er nemlig ikke enighed om, hvordan det skal fortolkes.
Hvad siger tilhængerne?
På den ene side står en række europaparlamentarikere og europæiske paraplypartier, der samler ligesindede partier på kryds og tværs af landegrænserne.
De tolker det sådan, at hvert europæisk parti skal have lov til at udpege en spidskandidat til posten som kommissionsformand. Det er så en af dem, stats- og regeringscheferne efterfølgende skal indstille efter valget til Europa-Parlamentet.
På den måde vil partierne forhindre, at stats- og regeringscheferne pludselig trækker deres egen kandidat op af hatten en sen nattetime under et topmøde. Og de mener samtidig, at det vil skabe mere gennemsigtighed, når kandidaterne er kendt på forhånd, og give de europæiske vælgere mulighed for at præge valget af kommissionsformanden gennem deres EP-stemme.
Spidskandidat-processen blev indført af partierne ved det seneste parlamentsvalg i 2014, og her lykkedes det Europas kristenkonservative parti, Det Europæiske Folkeparti (EPP), at få sin kandidat, Jean-Claude Juncker, valgt.
Og et flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget, at de kun vil stemme for en ny kommissionsformand, der er en af deres spidskandidater.
Derfor gentager de processen, og det er det, aftenens debat udspringer fra.
Hvad siger modstanderne?
På den anden side står en række stats- og regeringschefer, herunder den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).
De mener kort og godt, at parlamentarikerne har hijacket udvælgelsesprocessen ved at indføre disse spidskandidater. Et af argumenterne er, at det underminerer medlemslandenes parlamenter og regeringer, hvis det bliver op til parlamentet at udpege den magtfulde formandspost.
Samtidig vil det ifølge Lars Løkke Rasmussen udelukke nuværende stats- og regeringschefer fra at komme i spil.
Tidligere på året blev stats- og regeringscheferne – der i EU-regi går under navnet Det Europæiske Råd – derfor enige om, at de ikke per automatik ville udpege en af kandidaterne til formandsposten.
Og der er stærke kræfter, der kæmper imod processen.
I videoen øverst kan du høre, hvorfor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er imod processen.
Hvad siger Margrethe Vestager selv til processen?
Den danske konkurrencekommissær er også imod spidskandidat-processen. Hun mener ikke, at det er så demokratisk, som tilhængerne prøver at gøre det til.
- Det er total fiktion, at folk kan stemme på kommissionsformanden, sagde Margrethe Vestager sidste år til Politico.
Samtidig mener hun, at Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne i fællesskab skal finde den næste kommissionsformand.
Margrethe Vestager er en del af den liberale partigruppe Alde, og her er man også blevet loren ved hele processen.
Det er som sagt den konservative partifamilie, Det Europæiske Folkeparti, der har posten nu, og den står ifølge målinger endnu engang til at blive den største ved europaparlamentsvalget i næste uge. Men er det så også de konservative, der automatisk skal have førsteret på formandsposten?
Det mener Alde, der i dag har den fjerdestørste gruppe i Europa-Parlamentet, ikke. Det europæiske parti har derfor valgt at stille med et hold på syv kandidater, heriblandt Margrethe Vestager og Aldes nuværende gruppeformand i Europa-Parlamentet, Guy Verhofstadt, som kan bringes i spil til alle de topposter, der skal omfordeles i år.
Er Margrethe Vestager så kandidat til kommissionsformandsposten?
Da det tidligere på året kom frem, at Margrethe Vestager var med på Aldes såkaldte ”Team Europe”, sagde hun, at hun først og fremmest skulle være med til at sælge de liberales politik i Europa.
Hun var dog mindre klar i spyttet, da hun blev spurgt ind til, om hun gik efter kommissionsformandsposten eller en af de andre EU-topposter, herunder posten som EU-præsident og udenrigschef, der skal fordeles.
Hvis der kommer nogen og spørger dig, om du har lyst til at tage jobbet som kommissionsformand, hvad svarer du så?
- Det vil jeg så svare på, hvis det nogensinde skulle ske.
Blandt politiske iagttagere er der dog ingen tvivl om, at hun har sat sig selv i spil til formandsposten. Og det er derfor også hende, der er Aldes ansigt i aftenens debat, hvor hun skal op imod blandt andre den konservative spidskandidat, Manfred Weber, og socialdemokraternes kandidat, Frans Timmermans.
I de seneste år har hun markeret sig som en af de mest synlige og populære kommissærer i Bruxelles. Men det er endnu for tidligt at sige, om det også kan give hende posten som kommissionsformand.
Det er nemlig et spil uden faste regler og med mange ukendte faktorer. Derudover er det slet ikke sikkert, at det det også bliver en af de seks kandidater, der deltager i aftenens debat, som ender med at blive ny formand for Europa-Kommissionen.
Modstanden er som bekendt stor. Og som den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde i sidste uge, da han blev spurgt ind til det på EU-topmødet i Rumænien:
- Jeg føler mig på ingen måde bundet af spidskandidat-processen.
Følg debatten her på dr.dk i aften kl. 21:00 til 22.30.