Det skabte store overskrifter i både Danmark og resten af Europa, da den radikale Margrethe Vestager i sidste måned meldte sig ind i kampen om de EU-topposter, der senere på året skal genbesættes.
En af dem, som læste nøje med, var den tyske europaparlamentariker Manfred Weber.
Han er formand for den kristenkonservative EPP-gruppe, der er den største og mest indflydelsesrige politiske gruppe i Europa-Parlamentet.
Og han går selv efter en af de absolutte topposter i EU-systemet, nemlig posten som formand for Europa-Kommissionen.
Men selvom den danske konkurrencekommissær er blevet en af de mest populære og gennemslagskraftige skikkelser i Bruxelles, er udsigten til at møde hende i debatter ikke noget, der afskrækker Manfred Weber.
- Jeg er glad for konkurrence, understreger han grinende over for DR Nyheder, der møder ham i Christian 4.'s historiske børsbygning i København.
Det handler om at lytte
Manfred Weber er nemlig ingen nybegynder i europæisk politik, selvom det nok er de færreste herhjemme, der ville standse op, hvis de passerede ham på gaden.
Og selvom han har en både imødekommende og noget afdæmpet facon, er han vant til at navigere i det lag af toppolitik, hvor der ofte skal kæmpes benhårdt om at få de sidste kompromisser på plads.
Den 46-årige tysker kommer fra det bayerske regeringsparti, CSU, og han har haft sin gang i Europa-Parlamentet siden 2004, hvor han første gang blev valgt ind.
Her blev han end del af EPP-familien, hvor også de danske konservative har hjemme, og i de seneste fem år har han været formand for parlamentets kristendemokratiske partier.
Nu har Manfred Weber meldt sig ind i den såkaldte spitzenkandidat-proces, der måske – måske ikke – kan give ham posten som kommissionsformand.
Mange af stats- og regeringscheferne i EU, som egentlig har til opgave at indstille en kandidat til formandsposten, er nemlig imod denne proces, hvor hver europæisk partifamilie skal stille med en spidskandidat.
Men Manfred Weber bakker fuldt og helt op om den. Og for tiden rejser han rundt i Europa for at promovere sit kandidatur – og lytte, kort og godt.
- Politik starter med, at man lytter til de bekymringer, folk har, forklarer Manfred Weber, som under sit korte københavnerbesøg skal møde en række danske virksomheder og erhvervsspidser.
Klimaet glimrer ved sit fravær
Og er der én ting, der går igen i den danske debat, så er det bekymringerne om de menneskeskabte klimaforandringer.
Størstedelen af de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget, herunder den konservative Pernille Weiss, har peget på netop klimaet som et af deres vigtigste politikområder.
Og en meningsmåling fra Policywatch har vist, at klimaet ifølge de adspurgte bør være den vigtigste dagsorden for europaparlamentarikerne.
Men klikker man rundt på Manfred Webers kandidathjemmeside, glimrer klimaet ved sit fravær.
Han taler om at skabe et stærkere, mere sikkert og demokratisk Europa. Og hans to hovedmål er at få styr på migrantproblemerne og skabe flere job og mere innovation.
Men Manfred Weber understreger, at klimakampen skam er blandt EPP’s topprioriteter, og at det står nævnt i partiets principprogram. Og der er brug for at være ambitiøs, tilføjer han.
- Den nuværende kommission har sat et mål om, at EU skal være CO2-neutral i 2050. Det er meget ambitiøst, og det vil jeg fastholde, siger han.
Vi skal leve som nu
Manfred Weber understreger, at løsningen på klimaforandringerne skal findes i ny teknologi, mere innovation og gode ideer.
- Vi skal ikke begrænse vores moderne livsførelse, og jeg vil ikke afholde folk fra at flyve til Mallorca og holde ferie. I stedet vil jeg hjælpe Airbus med at udvikle nye, klimaneutrale fly, siger han og tilføjer, at klimakampen også skal tage højde for den sociale balance.
Her peger han på den franske protestbevægelse ’De Gule Veste’, der opstod, efter at den franske præsident, Emmanuel Macron, havde annonceret en ny klimaafgift på diesel og benzin.
Det fik tusindvis af franskmænd, der kæmper for at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen, til at sige stop.
- Det giver ikke nogen mening at indføre meget ambitiøse klimastrategier, hvis ikke man tager højde for de sociale vilkår. Jeg kan nemt købe en elbil fra BMW, fordi jeg som politiker får en god løn. Men det er der millioner af europæere, der ikke har råd til, og det må vi ikke glemme, siger han.
Intet samarbejde med højrefløjen
En anden udfordring, der venter Manfred Weber, er de europæiske højrefløjspartier, som ifølge flere målinger står til stor vælgerfremgang ved det kommende europaparlamentsvalg.
Det kan vende op og ned på magtbalancen i Europa-Parlamentet, hvor EPP sammen med den socialdemokratiske S&D-gruppe haft flertallet siden det første valg i 1979.
I weekenden udtalte Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi – hvis parti, Forza Italia, selv er med i EPP – at Europas konservative partier fremover bør rette blikket mod ”den nye demokratiske højrefløj”.
Men det er i Manfred Weber ikke enig i.
- Mange af EU’s founding fathers kommer fra EPP-familien, og derfor er det også vores opgave at beskytte unionen. Mit kommissionsmandat skal baseres på politikere, som elsker Europa, og som har ambitiøse planer for Europas fremtid og udvikling. Her kan Salvini og Kaczynski ikke være med, siger han med henvisning til henholdsvis den italienske Lega-leder Matteo Salvini og Jaroslaw Kaczynski, der er leder af det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed.
De er begge stærkt EU-skeptiske, og de pusler med ideen om at skabe en ny gruppe til højre for EPP, som skal give dem mere indflydelse i Europa-Parlamentet.
- Hvis EPP bliver den største gruppe efter valget, vil jeg bede socialisterne og de liberale om at stå sammen med mig og være med til at identificere hovedudfordringerne for de kommende fem år, siger han.
Så du udelukker, at du vil samarbejde med Salvini, Kaczynski og andre som dem?
- Ja, det er der ingen tvivl om.
Problemer i alle partier
Manfred Weber kan dog ikke komme uden om det ungarske regeringsparti, Fidesz, som er medlem af EPP.
Det stærkt EU-kritiske parti har i den seneste tid skabt stor ballade, senest med en omstridt reklamekampagne mod EU, og det fik i marts EPP-medlemmerne til at suspendere deres ungarske kollegaer fra samarbejdet.
Se portræt af Ungarns Viktor Orban og hans EU-kritiske parti Fidesz i videoen ovenfor.
Manfred Weber erkender, at Fidesz er et problematisk medlem, men tilføjer, at EPP allerede har gjort meget for at få styr på partiet.
- Der er ingen særlige vilkår for dem, og de skal leve op til de fællesværdier, som vores syn på Europa er baseret på. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt, siger han og tilføjer, at det ikke kun er EPP-gruppen, der har medlemmer, som har svært ved at leve op til eksempelvis EU’s retsstatsprincipper.
I Rumænien bliver det socialdemokratiske regeringsparti beskyldt for at se igennem fingre med blandt andet korruption.
- Det er altså ikke bare et partipolitisk problem, som vi skal tage os af. Der er derimod tale et bredere, mere fundamentalt spørgsmål om, hvad vi kan acceptere, når der kommer til vores regler og ideer om det europæiske samfund, understreger Manfred Weber.
- Og alle skal gøre sit for at få det løst.
Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 26. maj. Her kan du møde de danske spidskandidater: