Når statsminister Mette Frederiksen (S) på fredag tager hul på de store budget-forhandlinger med de andre EU-lande, bliver det uden opbakning fra Venstre.
Det store borgerlige oppositionsparti afviser nemlig at bakke op om det mandat, som regeringen skal have hjemlig opbakning til, inden forhandlingerne om EU's næste langtidsbudget og nye corona-genopretningsfond kan gå i gang.
- Vi er desværre endt i en situation, hvor Venstre ikke kan give regeringen mandat, lyder det fra partiets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, efter dagens møde i Europaudvalget.
Regeringen har dog opbakning fra et smalt politisk flertal, der består af De Konservative, De Radikale og SF, til sin forhandlingskurs. Men Venstre afviste under det fire timer lange møde at blive en del af kredsen.
- Regeringen er ude at varme op til, at man vil tørre skattestigninger og nedskæringer i velfærden af på EU. Det er Venstre ikke med på, siger EU-ordføreren.
Trussel om 'nej'
Venstre havde allerede på forhånd truet med ikke at ville bakke op om regeringens forhandlingsmandat. EU-kommissionen lægger nemlig op til, at EU’s næste budgetramme skal være større end den nuværende, og det vil betyde, at Danmark i de kommende syv år skal betale mere for at være med i samarbejdet.
Her til morgen gjorde partiformand Jakob Ellemann-Jensen det klart, at den ekstraregning ikke skal betales gennem højere skatter og afgifter. Derfor krævede han, at den socialdemokratiske regering klart og tydeligt skulle redegøre for, hvor pengene så skulle findes, hvis de ville have Venstres opbakning.
- Nogle vil mene, at det er uansvarligt ikke bare at bakke regeringen op betingelsesløst. Så må man bekymre sig om, hvor pengene skal komme fra, senere. Det er jeg uenig i, lød det fra V-formanden.
Statsminister Mette Frederiksen (S) havde ellers i sidste uge slået fast, at det var de andre folketingspartier, som skulle fortælle, hvordan ekstraregningen til EU skulle finansieres. Men det havde Venstre altså på forhånd afvist.
Ifølge Jan E. Jørgensen ville Venstre have bakket op om forhandlingsmandatet, hvis regeringen kunne love, at den ville finanisere det øgede EU-bidrag gennem det såkaldte økonomiske råderum. Men det afviste regeringen, fortæller EU-ordføreren.
- Den indrømmelse ønskede regeringen ikke at komme med, og derfor kan vi ikke give regeringen mandat, siger han.
Afviser historisk brud
Der har ellers været en næsten 50 år lang tradition for, at de EU-positive partier står sammen om EU-politikken.
Men Jan E. Jørgensen afviser, at det er Venstre, der nu bryder med mange års enighed på EU-området. Det er derimod statsministeren, som ifølge EU-ordføreren har valgt at gøre EU-politik til indenrigspolitik.
- Nu bliver der lagt op til, at der er nogle skatter og afgifter, der skal stige, og her vil hun slå ud med armene og sige, at det er på grund af EU. Den deltager vi ikke i. Det er der, hvor EU-politikken er blevet brudt, og det vil vi ikke give opbakning til, siger han.
Men det afviser finansminister Nicolai Wammen (S) efter dagens møde.
- Jeg er dybt forundret over, at Venstre har valgt ikke at støtte mandatet. Det er et opgør med 30 års europapolitik, hvor skiftende regeringer og oppositioner altid har bakket op om europapolitikken. Man har ikke gjort europapolitikken til en indenrigspolitisk kampplads, siger han og tilføjer, at der intet overraskende er i regeringens tilgang.
- Regeringen har på helt normal vis sagt, at når vi kender resultatet af den danske regning til EU, så vil det indgå i Finansloven, ligesom det har gjort alle andre år og under alle andre regeringer. Det vil Venstre så gøre et problem ud af. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, siger han og kalder det "trist".
- Jeg håber, de vil besinde sig og bakke op om mandatet, når de har fået tid til at tænke over det, siger ministeren.
Hårde slag forude
Finansministeren er dog glad for det mandat, han nu har fået fra de andre partier. Men meget tyder på, at statsministeren går nogle hårde forhandlinger i møde med de andre medlemslande.
EU-kommissionen har som nævnt lagt op til, at den kommende budgetramme, der skal gælde i de kommende syv år, skal være større end i dag. Det skyldes først og fremmest, at briterne har forladt EU-samarbejdet, hvilket efterlader et større hul i budgettet.
Men det afviser regeringen, som nu går til forhandlingsbordet med kravet om, at budgetrammen skal være ”så tæt som muligt” på 1.050 milliarder euro. Det er noget lavere end EU-kommissionens udspil, som lægger op til et budget på 1.100 milliarder euro.
- Vi vil med næb og klør arbejde for at få den regning ned, siger finansministeren.
Derudover foreslår EU-kommissionen at oprette en genopretningsfond på omkring 5.600 millarder kroner, der skal målrettes de lande, som er blevet hårdest ramt under coronakrisen. Her er der lagt op, at to tredjedele af milliarderne skal gives som tilskud til landene, der ikke skal betales tilbage. Resten skal gives som lån.
Den danske regering ønsker dog, at langt størstedelen af pengene bliver givet som lån, og det vil den kæmpe for ved forhandlingsbordet.
Forhåbningen er, at EU-landene kan lande en aftale i løbet af sommeren.