Regeringen har nu opbakning fra et politisk flertal til at kunne forhandle EU’s nye budget og corona-genopretningsfond på plads med de andre medlemslande.
De Konservative bekræfter her til morgen over for DR Nyheder, at partiet bakker op om regeringens forhandlingsmandat.
- Efter lange drøftelser har vi besluttet os for at gå med. Vi vil gerne give regeringen mandat, siger De Konservatives EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.
Det betyder, at der nu er opbakning fra De Konservative, De Radikale og SF til statsminister Mette Frederiksen (S), når hun på fredag skal indlede forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget og den store genopretningsfond.
Her lægger regeringen blandt andet op til, at EU's næste budgetramme skal være "så tæt som muligt" på 1.050 milliarder euro. Det er noget lavere end EU-kommissionens udspil, som lægger op til et budget på 1.100 milliarder euro.
Derudover ønsker regeringen, at den nye genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene med at komme sig oven på coronakrisen, først og fremmest kommer til at bestå af lån og ikke tilskud, som EU-kommissionen ellers lægger op til.
- Nu handler det om, at vi skal have Danmark med til forhandlingsbordet, og det skal ske på en ansvarlig måde. Derfor støtter vi op om regeringens restriktive linje, siger Katarina Ammitzbøll.
Nej til EU-skatteopkrævning
For De Konservative har det været vigtigt at få med i forhandlingsmandatet, at der skal lægges "afgørende vægt på", at EU ikke kan få lov til at opkræve skatter direkte fra borgere og virksomheder.
- Den form for skatteopkrævning vil vi ikke gå med til, siger Katarina Ammitzbøll.
"Afgørende vægt" betyder på Christiansborg, at regeringen automatisk skal nedlægge veto, hvis ikke den får sin vilje ved forhandlingsbordet. Og den pointe har regeringen dog længe været enige i.
- Regeringen mener ikke, at EU skal kunne opkræve skatter. Det er - og skal forblive - et nationalt anliggende. Det skal EU ikke have kompetence til, udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere på måneden til DR Nyheder.
V-uvished
Mandatet skal formelt set gives på et møde i Folketingets Europaudvalg, der går i gang her til morgen på Christiansborg.
Der har dog ellers været uvished om, hvorvidt regeringen kunne finde opbakning fra et flertal på Christiansborg. Årsagen er, at EU-kommissionen som nævnt har lagt op til, at det næste langtidsbudget, der skal gælde i de kommende syv år, skal vokse sammenlignet med det budget, der gælder i dag.
Det kommer til at koste de danske skatteydere milliarder i ekstra kontingentbidrag, og i sidste uge efterlyste statsministeren så svar på fra de andre partier i forhold til, hvor pengene til ekstraregningen skal komme fra.
Hør, hvorfor statsministeren kæmper imod EU-kommissionens budgetudspil:
Venstres svar var, at regeringen selv måtte fremlægge finansieringen, og det fik stemningen helt i bund på Christiansborg. Det er endnu uvist, hvor det store borgerlige parti står i forhold til mandatgivningen.
Men her til morgen har partiet udsendt en pressemeddelelse, hvor der står, at et højere EU-budget ikke må føre til højere skatter og afgifter.
- Venstre giver ikke regeringen lov til at udskrive en milliardregning uden den mindste anelse om, hvordan den skal betales. Det er på tide, at statsministeren besvarer sine egne spørgsmål, lyder det fra partiformand Jakob Ellemann-Jensen.
SF: Brud på kurs
Hos De Konservative mener man ikke, at man som parti skal stå til ansvar for, hvor pengene skal findes, når man giver mandat til regeringen.
- Det er ikke sket før, at man allerede inden, man skal ned at forhandle en EU-aftale på plads, har skullet anvise, hvordan det skal finansieres. Nu skal vi have mandatet, og vi ved ikke engang, hvordan det ender i EU, siger Katarina Ammitzbøll og tilføjer, at "Venstre må gøre, hvad de vil".
- Vi gør, hvad vi synes, er mest ansvarligt. Det her handler om danske arbejdspladser, eksport og erhvervsliv, og det er altså rigtig vigtigt. Særligt efter en coronatid.
Venstres tilgang forstår Pia Olsen Dyhr, der er formand for SF, dog ikke. Hun mener, der er tale om "brud med 30 års europapolitik", som netop har været forankret i et bredt samarbejde mellem de EU-positive partier, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre og De Konservative.
- Det er historisk og trist. Selv om vi ofte er uenige, så plejer vi at finde en fælles vej for at sikre blandt andet et budget for EU, skriver hun på Twitter.