- Glem det. Australien bliver aldrig dit hjem.
Sådan lyder den klare besked i en video fra den australske regering i 2014, hvor den uniformsklædte australske general Angus Campbell henvender sig direkte til potentielle bådflygtninge, der forsøger at nå til Australien på illegal vis.
- Reglerne gælder for alle. Familier, børn, uledsagede børn – veluddannede og dygtige – der er ingen undtagelser, siger han
Angus Campbell står i spidsen for den kampagne, som Australien lancerede i 2013 for at stoppe strømmen af illegale bådflygtninge. Navnet er Operation Sovereign Borders.
Og kampagnen har været effektiv. I det år nåede et rekordhøjt antal på omkring 20.000 bådflygtninge frem til Australien og søgte om asyl. Men i 2015 var tallet nul, viser statistikker fra det australske parlament.
https://www.youtube.com/watch?v=rT12WH4a92w&noredirect=1
Flåden sat ind
Men det er ikke det hele. Siden 2013 har den australske flåde sendt 20 både med i alt 663 flygtninge tilbage til det land, de kom fra.
Samtidig har den australske regering indgået en aftale med Cambodia om, at landet kan modtage en del af bådflygtningene, og alle de asylansøgere, der ankommer til landet, bliver de fragtet til interneringslejre i Nauru eller på Manus-øen i Papua Ny Guinea.
I Australien er der stort set politisk enighed om, at den såkaldte afskrækkelsespolitik over for bådflygtningene har virket efter hensigten.
Ifølge lokalregeringen på Nauru er 77 procent af asylansøgerne reelle flygtninge, det vil sige. at de flygter fra forfølgelse eller krig i deres hjemland.
International kritik
Trods den effektivitet har Australiens asylpolitik vakt international kritik.
Traume-eksperten og psykologen Paul Stevenson, som i 40 år har arbejdet med ofre for terrorangreb og naturkatastrofer, betegner forholdene på Nauru som de værste grusomheder, han nogensinde har set.
I august viste tusindvis af lækkede dokumenter, at livet i lejren i Nauru er præget af psykiske og fysiske overgreb - nogle gange af seksuel karakter. Mange af overgrebene, der er beskrevet i dokumenterne, er sket mod børn.
Men Australiens ministerium for immigration og grænsekontrol siger, at de lækkede rapporter om forholdene på Nauru er ubekræftede beskyldninger og løse påstande - ikke kendsgerninger.
Tårnhøje omkostninger
Herhjemme siger Amnesty Internationals generalsekretær Trine Christensen, at omkostningen ved at få lukket for strømmen af bådflygtninge til Australien har været tårnhøj:
- Forholdene i interneringslejrene er så forfærdelige, at de er et værre alternativ end forfølgelse, tortur og krig, som de mennesker flygter fra, siger Trine Christensen.
- Australien er et rigt land. Og de kan sagtens håndtere at tage imod 20.000 flygtninge. Australien burde i stedet skabe nogle reelle måder at søge asyl på, så flygtningene kan komme ud af deres desperate situation. Det ville være en meget mere human og sikker måde at håndtere problemet på, siger hun.
Sådan fungerer den omstridte australske asylmodel:
- •
Landets flåde patruljerer australsk farvand. Hvis en båd med migranter bliver opdaget, kan den enten blive slæbt eller sendt tilbage til det land, den kom fra - typisk Indonesien.
- •
Hvis personerne søger asyl i Australien, vil de blive fragtet til interneringslejre i Nauru eller på Manus-øen i Papua Ny Guinea. Sidstnævnte bliver dog lukket, efter at landets højesteret har afgjort, at indespærringen af asylansøgere er i strid med landets forfatning.
- •
Australien betaler Nauru og Papua Ny Guinea for at drive centrene.
- •
Her skal asylansøgerne være, mens deres sag bliver behandlet.
- •
Men selv hvis bådflygtninge opnår asyl i Australien, vil de aldrig kunne få lov at bo der.
- •
Regeringen i Nauru tillader asylansøgere at opholde sig på øen i højst fem år. Derefter skal de flyttes til et andet sted, men pt. er det uklart hvortil. Mange sidder derfor i lejren i uvished om deres videre skæbne.
- •
Ifølge de seneste statistikker sidder 442 asylansøgere i centret i Nauru, mens 854 sidder i Papua Ny Guinea.
- •
Fra 2001 til 2008 førte Australien en lignende asylpolitik, som gik under navnet Pacific Solution.
- •
Både FN og en række menneskerettighedsorganisationer har rettet skarp kritik af den australske asylpolitik og forholdene i interneringslejrene.
Kilder: Ritzau, The Guardian, BBC og CNN
Du kan se meget mere om lejren i Nauru og Australiens flygtningepolitik i dokumentaren "Ingen adgang: Australiens hemmelige flygtningelejr" på DR2 klokken 21.30.