Kun få journalister får adgang til interneringslejren på Nauru.
Men i en dokumentar, som DR viser i morgen har medarbejdere og nødhjælpsarbejdere lavet skjulte optagelser.
Dokumentaren tegner det samme billede som de tusindvis af rapporter, der er blevet lækket om tilstandene i Nauru.
De fortæller blandt andet om voldelige og seksuelle overgreb mod børnene på Nauru – så grelle, at nogle børn forsøger at tage livet af sig selv.
For kritiske journalister er det stort set umuligt at komme ind på øen, og det også er småt med muligheden for at få oplysninger ud af fængslet.
Sidste år åbnede Australiens nemlig op for muligheden for at give op til to års fængsel til ansatte i centeret, der udtaler sig offentligt om forholdene.
Reelle flygtninge
Lejren på Nauru åbnede i 2012, som en del af en ny striks flygtningepolitik.
Efter en række år med en tiltagende strøm af flygtninge fra blandt andet Iran, Sri Lanka og Myanmar, hvoraf cirka 1.00o led druknedøden, besluttede et flertal af australske politikere at sende bådene tilbage eller at betale Nauru for at spærre passagererne inde.
Langt størstedelen af lejrens indsatte defineres som reelle flygtninge af blandt andre FN, og for mange af dem, har ventetiden og uvisheden alvorlige psykiske og fysiske konsekvenser.
Flere gange har frustrationerne udviklet sig til voldsomme protester - både i lejren i Nauru og en lignende lejr på Papua Ny Guinea. I et tilfælde eskalerede sammenstødene mellem indsatte og vagter så voldsomt, at en asylansøger blev tæsket ihjel og adskillige blev såret.
Australske politikere fastholder at deres politik virker.
I 2013 ankom mere end 20.000 flygtninge til Australien med båd. Året efter var det tal faldet til bare 160.
Du kan ser mere om fængslet på Nauru i klippet øverst i artiklen.