Store banker krakkede, arbejdsløsheden voksede, og rentestigninger tvang islændinge til at sælge huse, biler og virksomheder.
Sådan så situationen ud på Island i 2008, da den finansielle krise nærmest fik hele den islandske økonomi til at kollapse.
I dag tegner billedet sig anderledes positivt.
- Det er i den grad en økonomi, der klarer sig rigtig godt, siger Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri (DI).
- Det er en økonomi, som er kommet utrolig stærkt ud af den finanskrise, der gav dem et ordentligt gok i nøden i 2008. Det er en økonomi, der har mere vækst end den danske og endnu lavere arbejdsløshed end den danske, tilføjer han.
- Det er en økonomi, hvor de kæmper og knokler. Man er involveret på arbejdsmarkedet. De arbejder mange timer om året, og de arbejder længe. De har en sen pensionsalder, lyder det fra DI-direktøren.
Præsident besøger Danmark
Men hvorfor fokus mod Europas tyndest befolkede land med 333.000 indbyggere?
Jo, i dag og i morgen aflægger den islandske præsident, den 48-årige Guðni Johannesson, statsbesøg i Danmark.
Med sig har han præsidenthustruen, canadiske Eliza Jean Reid, s0m han har fire børn med. Derudover har han et barn fra et tidligere ægteskab.
Foran sig har de et længere program, som blandt andet indebærer besøg hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF) og Kongehuset.
Men hvad er det for en præsident, der besøger Danmark?
Præsident - ikke politiker
Guðni Johannesson blev valgt som præsident i sommeren 2016 og erstattede dermed den tidligere præsident, som havde siddet på posten i 20 år.
39 procent af vælgerne stemte på ham - også selvom han ikke stillede op med en stor politisk erfaring i rygsækken.
I stedet har Guðni Johannesson en fortid som historiker. Han har stor viden om de islandske præsidenter. Derudover har han skrevet bøger om det økonomiske kollaps i 2008.
- Guðni Johannesson stod ikke som en repræsentant for noget politisk – hverken en venstreorienteret, en grøn politik eller en højrefløjspolitik, fortæller Ann-Sofie Nielsen Gremaud, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Hun har arbejdet ved siden af præsidenten, da han var lektor på Islands Universitet.
Kan samle et splittet land?
I stedet antager hun, at Guðni Johannesson blev valgt på sin baggrund som forsker og ekspert. En person, som folk været vant til at se på tv, når han har analyseret politiske forhold.
- Han virker meget ukontroversiel i mine øjne, og det kan være en fordel, siger hun og gør opmærksom på, at popularitetsmålinger viser, at et stort flertal af befolkningen bakker op om ham.
Den forrige præsident sad i 20 år, og Guðni Johannesson vil muligvis også fungere som en samlende figur i Island.
Et land, der ifølge Ann-Sofie Nielsen Gremaud stadig oplever stor politisk usikkerhed og uro efter finanskrisen.
- Der er en stor splittelse i den islandske befolkning, når det kommer til, hvad de politiske løsninger for fremtiden skal være, siger hun.
Ifølge forskeren har det for eksempel taget ualmindelig lang tid at danne den regering, som lige er faldet på plads.
- Det hele skal ses i kølvandet på kollapset i 2008, og det skal Guðni Johannesson også, fordi han er en af de fremmeste eksperter på, hvad der skete dengang, fortæller Ann-Sofie Nielsen Gremaud.
Fakta
- •
Island var tæt knyttet til Danmark frem til 1944, hvor landet erklærede sig for republik.
- •
I dag bor der 880 danskere på Island, mens der bor 8.800 islændinge i Danmark.
- •
Islandske virksomheder sælger primært fisk, fiskeolier og forarbejdet fisk til Danmark.
- •
Danske virksomheder sender fødevarer, maskiner og ikke mindst medicin til Island.
- •
Danmark afsætter flere varer i Island, end Island sender til Danmark.
- •
Kilde: Dansk Industri, Danmarks Statistik og Islands statistikbank.