Trods borgerligt kursskifte: Sveriges statsminister afviser Nato-medlemskab

Svenskerne øger forsvarssamarbejdet med USA, men er ikke klar til at tage det fulde skridt ind i alliancen.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, udtaler sig til pressen efter krydsilden på svenske TV4 mandag aften. (Foto: © 1037 Sören Andersson/TT, Soren Andersson)

Den historiske enighed i Sverige om landets neutralitet er brudt sammen.

De borgerlige partier er enige om at arbejde hen imod et svensk medlemskab af Nato. Det er første gang nogensinde, at de på dette punkt er enige i en valgkamp.

Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, holder til gengæld fast i Sveriges linje i forsvarspolitikken. Det skete så sent som mandag aften i en krydsild på tv-kanalen TV4.

- Vi har brug for langsigtet stabilitet. Vi har haft fred i over 200 år – ikke mange lande kan prale af det. Skulle vi gøre op med det? Nej, alliancefriheden har tjent os vel, og det kommer den også til at gøre fremover, sagde han.

USA er på Sveriges side

Statsministeren understregede i debatten, at Sverige skal fortsætte det tætte forsvarspolitiske samarbejde med USA og resten af Nato-landene.

Netop i disse dage indgår 75 amerikanske marinesoldater i en øvelse i den stockholmske skærgård.

Øvelsen er en del af den aftale om et udvidet forsvarssamarbejde, som Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist, indgik med hans amerikanske kollega, James Mattis, i maj sidste år.

Den amerikanske forsvarsminister udtalte ved den lejlighed til avisen Dagens Nyheder, at USA vil stå på svenskernes side, hvis truslerne fra Rusland tager til.

- Hvis Sverige havner i knibe, så kommer vi, sagde James Mattis.

Borgerlig uenighed om hastigheden

Men disse garantier er altså ikke nok for de fire borgerlige partier. Flere af dem har de seneste år lagt kursen om. Derfor vil de nu alle have Sverige med i forsvarsalliancen.

Partierne er dog ikke enige om vejen derhen. Blokkens statsministerkandidat, Ulf Kristersson fra Moderaterne, vil have gang i optagelsesprocessen hurtigst muligt. Han tror, at Sverige om 10 år er medlem af Nato, skriver Svenska Dagbladet.

Også De Liberale og Kristendemokraterne ønsker et svensk medlemskab i løbet af få år. De Liberales partiformand, Jan Björklund, forklarede sig for nyligt over for TV4.

- Vi skal med i Nato, sagde han og uddybede:

- Udviklingen i Rusland er alvorlig for Sverige. De opfører sig aggressivt og uforudsigeligt over for deres naboer.

Men det sidste af de borgerlige partier, Centerpartiet, har ikke helt så travlt. De vil med i forsvarsalliancen, men først når der er et bredt politisk flertal for synspunktet. Desuden ser partiet gerne, at Sverige bliver optaget sammen med Finland.

Flere svenskere vil med i Nato

Intet tyder imidlertid på et flertal for Nato-medlemskab i Rigsdagen efter valget den 9. september.

Udover de rødgrønne partier ønsker også Sverigedemokraterne at bevare Sveriges neutralitet. I stedet ønsker de at fortsætte oprustningen af det svenske forsvar og styrke samarbejdet på området i Norden.

Den svenske befolkning er dog blevet mere Nato-positiv. En meningsmåling bragt af Aftonbladet i starten af året viste, at 43 procent svenskerne er for medlemskab, mens 37 procent er imod. 20 procent er i tvivl.

Da en lignende måling blev gennemført et år tidligere, var et flertal i befolkningen imod medlemskab.