- Une poire.
Erika Svensson peger på den pære, hun har tegnet konturen af på den hvide tavle.
Franskundervisning er godt i gang i 7. klasse på Hansåkerskolen i den svenske landsby Stugun, der ligger små seks timers kørsel nordvest for Stockholm.
Og dagens undervisningsmenu står på franske frugter.
- Trois bananes, deux pommes et quatre cerises, fortsætter hun, mens hun peger på resten af den håndtegnede frugtkurv.
Erika Svensson er selv uddannet lærer. Men halvdelen af hendes kollegaer på Hansåkerskolen har ikke gået på lærerseminaret, og de opfylder derfor ikke formelle krav til at kunne undervise børn.
Det er et problem, mener hun.
- Det bliver en stressfaktor for os faste lærere. Når vi går på sommerferie, ved vi ikke, hvad vi møder ind til efter ferien. Hvem er vores nye kolleger, og er de uddannede i de fag, de skal undervise i?
Stor forskel på undervisning
Erika Svensson er langt fra den eneste i Sverige, der bekymrer sig om netop det.
Lærermangel er nemlig blevet et hedt emne i den svenske valgkamp, som i denne uge er gået ind i sin slutspurt.
Selvom der har været et skarpt fokus på flygtninge, indvandrere og migranter i den svenske valgkamp, så bliver velfærdsstaten, herunder skolevæsenet, i den grad også endevendt, når politikerne krydser verbale klinger i valgduellerne.
Og deres løsningsforslag kan komme til at få afgørende betydning for, hvem der ender med at vinde valget nu på søndag.
En måling fra analyseinstituttet Novus har vist, at netop skole og undervisning er det tredje vigtigste emne for de svenske vælgere, når de skal sætte deres krydser på valgsedlerne. Helt i top ligger sundhedsvæsenet, mens indvandring og integration kommer ind i på en andenplads.
- Når vi ser på de nøgne tal, så er manglen på uddannede lærere et stort problem for Sverige. Det betyder, at der er forskel på kvaliteten af den undervisning, de svenske børn får. Ikke mindst i landkommunerne, hvor lærermanglen er størst, fortæller DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, som dækker valget i Sverige.
- Derfor er det et problem, som de svenske politikere er meget opsatte på at få løst. Det er et konkret problem, der indrammer en helt central velfærds- og lighedsdebat i Sverige, siger hun.
Vil skade Sverige
En kortlægning fra den svenske public service-station SVT viste tidligere på året, at 37 procent af de lærere, som underviste i landsbykommunerne, ikke var uddannede.
For de større byer gjaldt det 27 procent af lærerne.
Den udvikling vil kun fortsætte, hvis ikke der bliver sat en stopper for den, lyder advarslen fra den svenske lærerforening, Lärarförbundet.
Ifølge en opgørelse fra forbundet er omkring 10 procent af den nuværende lærerstab mellem 60 og 65 år, og de vil derfor gå på pension i løbet af de kommende fem år.
Og ser man på lærerforeningens fremskrivning, vil der mangle 79.000 uddannede lærere i 2035.
- Det vil i sidste ende skade Sverige, lyder det fra lærerforeningens formand, John Ohana Jaare Åstrand.
Indvandring presser skolerne
Det er dog ingen nyhed, at der mangler uddannede lærere i Sverige, understreger Anna Gaarslev.
Ligesom herhjemme har de svenske lærerseminarier i mange år haft svært ved at lokke studerende til.
Men manglen på lærere er kun blevet mere presserende i de seneste år som følge af den store indvandring, Sverige har oplevet – og fortsat oplever.
Alene i 2014 og 2015 søgte knap 250.000 personer om at få asyl i Sverige. Og selvom tallet er faldet siden da, så presser det ifølge DR’s Europa-korrespondent den svenske velfærdsstat, også kendt som folkhemmet.
- Der er tale om mennesker, som enten har børn med sig, eller som får børn, der ret hurtigt skal i skole og undervises. Det stiller krav til den svenske velfærdsstat, som har vokseværk i disse år. Her er manglen på lærere et af de steder, hvor det gamle Sverige har svært ved at følge med, fortæller Anna Gaarslev.
Brug for radikale tiltag
Hvis Sverige alene skulle uddanne sig ud af problemet, skulle hver fjerde svenske student vælge lærervejen efter gymnasiet.
- Det er ikke realistisk, siger Anna Gaarslev.
Derfor forsøger de svenske politikere også at overbyde hinanden med løsninger på, hvordan man ellers kan rette op på det og sikre, at flere folk vælger lærervejen.
Ikke mindst det nuværende regeringsparti, Socialdemokraterne, der historisk set har været bannerfører for den svenske velfærdsstat, og som har forsøgt at gøre valget til en folkeafstemning om den svenske velfærd.
- Det er en kæmpe udfordring for os, og vi bliver nødt til at sætte ind på en bred front. Vi må forbedre mulighederne for fjernundervisning og give mennesker, der tager arbejde uden for de store byer, en kontant belønning, siger Jenny Palmquist, formand for uddannelsesudvalget i Ragunda Kommune, til DR Nyheder.
Andre bud har været at etablere flere uddannelsessteder ude i landet, eller flytte ansvaret fra skolerne væk fra kommunerne og over til staten.
- Alle politikerne har enormt meget fokus på det, fordi problemet er så påtrængende, siger Anna Gaarslev.
- Hvis ikke man fra politisk side får taget nogle meget radikale tiltag enormt hurtigt, så bliver problemet kun endnu værre.