Da Katrine Wiedemann for nogle år siden var i Stockholm for at instruere en forestilling på Stockholms Stadsteater, faldt hun af og til i snak med sine kvindelige, svenske instruktørkollegaer, når de stod ved sceneindgangen om morgenen og fik sig en smøg.
Her slog det den danske teater- og filminstruktør, at deres køn i den grad var omdrejningspunktet for deres arbejde på teatret.
Det var faktisk som om, at ”selv deres tanker syntes at have en kusse”, som hun selv har beskrevet det.
- Jeg har arbejdet meget i Sverige, og i de seneste fem-ti år er der kommet et stigende fokus på kønnet, når mine kollegaer fortolker de klassiske teatertekster. Det er jeg kritisk over, for det begrænser det kunstneriske udtryk, hvis man hele tiden har den brille på, fortæller Katrine Wiedemann i podcasten ”Svenske tilstande” med DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
Men hvis de er kvinder og har en kusse, er der så noget galt i, at deres tanker også har en?
- Det skønne ved en klassisk tekst er, at der er rigtig meget, der handler om at være menneske - og ikke bare om at have en kusse. Man kan ikke hive kønsproblematikken ned over alting. Det gør bare de klassiske tekster mindre, og det er det værste, man kan gøre, siger hun.
- Det er ret sørgeligt og uhyggeligt, at de laver politik og ikke kunst på scenen.
Ville af med "gammel"
Siden den i dag 49-årige Katrine Wiedemann instruerede sin første forestilling for 27 år siden, har hun udviklet sig til at blive en af Danmarks mest anerkendte og brugte kvindelige instruktører.
Hun har også instrueret flere forestillinger på både den svenske nationalscene, Dramaten, samt Stockholms Stadsteater, hvilket hun også har beskrevet i sin bog, "Ved gudernes bord".
Senest i 2017, hvor hun instruerede Friedrich Dürrenmatts tragikomedie ”Den gamle dame besøger byen”.
Her oplevede hun også, hvordan det, som hun betegner som ”en løbsk feminisme”, havde sneget sig ind.
Der var nemlig folk på teatret, der ville have ordet ”gammel” ud af titlen. Men det afviste Katrine Wiedemann blankt, og hun satte sit job ind på at beholde ordet i titlen.
- Man følte, at der blev talt ned til kvinden, hvis man sagde, at hun var ”gammel”. Det var en slags feminisme, der var blevet til en ageisme (diskrimination af en person, fordi han eller hun er gammel, red.). Kvinder skal være lige, at man ikke engang må sige, at det er ”en gammel kvinde”, for så taler man ned til hende. Det er jo absurd, understreger Katrine Wiedemann.
- Svenskernes korrekthedskultur skaber en censur på steder, hvor det er problematisk, siger hun og tilføjer, at hun fik lov til at beholde ordet ”gammel” i titlen.
Mindre køns-forskelle end i Danmark
Men ser man på forholdene mellem mænd og kvinder i Sverige, så er det et af verdens mest lige lande, når man ser på kønnene.
Ifølge OECD’s såkaldte Gender Gap Index, som måler uligheden mellem mænd og kvinder, når det kommer til faktorer som økonomi, uddannelse og sundhed, er Sverige det femte mest køns-lige land i verden.
Danmark ligger derimod på en 14. plads.
Er det ikke netop fordi, man i Sverige har insisteret på at ville gøre det rigtige?
- Jo, de har en korrekthedskultur, en alvor og en slags retfærdighedssans, og det holder jeg enormt meget af. Så jeg elsker også deres alvor. Den er smuk, meget idealistisk og radikal, og jeg har dyb sympati for den. Men nogle gange kan det blive et andet tankediktatur. Eksempelvis i kunsten, for når den bliver taget til fange af en ideologi og tankesæt, så bliver det et problem, siger hun og fortsætter:
- Kunsten skal være et frirum. Hvis ikke den undersøger problematiske sandheder om den menneskelige natur, så giver den ikke mening.
Du kan høre mere om Katrine Wiedemanns syn på Sverige og den svenske feminisme i podcasten "Svenske tilstande" med Anna Gaarslev.