Det var ganske som forventet - både af hovedpersonen selv og af alle andre - da den svenske statsminister, Stefan Löfven, i dag måtte se sig stemt ned som statsminister af et flertal i den svenske rigsdag.
Og den historiske nedstemning er langt fra enden på det magtspil, der har været i gang i svensk politik, siden svenskerne gik til valg for over 14 dage siden - heller ikke for Stefan Löfven og den rød-grønne blok.
Det fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, som har fulgt det svenske valg tæt.
- Det benhårde og på overfladen meget uforsonlige magtspil, der foregår i Sverige lige nu, spillet om hvem der skal lede landets næste regering, det er slet ikke slut endnu, fortæller hun.
- Så det er slet ikke sikkert, at Stefan Löfven kommer til at lede en kommende regering, når de næste politiske forhandlinger og sonderinger er færdige, men det er bestemt heller ikke udelukket.
Nøglen ingen vil bruge
På torsdag indleder rigsdagens nye formand, Anders Norlén, de forhandlinger med Rigsdagens partier, der skal ende i, at han udpeger en statsminister. Statsministeren får til opgave at samle en ny regering.
Men det bliver ikke nemt, fortæller Anna Gaarslev.
- Det ser lige nu meget, meget svært ud. Grunden til det er, at Sverigedemokraterne sidder med nøglen til flertallet – en nøgle som ingen af de andre partier har tænkt sig at benytte sig af. Derfor skal der indgås nogle kompromiser, som ingen – i hvert fald indtil nu – har givet udtryk for, at de er villige til at indgå, fortæller hun.
- Hvordan en kommende svensk regering kommer til at se ud, det ser meget svært ud, men en eller anden løsning skal der findes inden den 15. november, hvor en ny regering skal præsentere sin finanslov for næste år.
Stefan Löven og hans regering bliver siddende som overgangsregering, indtil en ny statsminister og regering er klar til at overtage.